Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bom er et Gymnastikredskab, opfundet af Tyskeren Gutsmuths - Bom (Søv.), et Rundholt af Træ ell. af Jernplade, som tjener til at udspænde den underste Del af et Sejl - Boma, By i den belgiske Kongokoloni - Boman, Per Konrad, sv. Komponist og Musikforfatter (1804-61) - Bomarsund, tidligere Fæstning paa Ålands-øerne. - Bomba (il re Bomba), Øgenavn, der blev givet Kong Ferdinand II af begge Sicilierne - Bombacaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronbladede Planter af Søjleblomstredes Orden - Bombala, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales - Bombard (af ital. bombdre: at brumme, tysk: Bomhart, Pommer) var et gl. Træblæseinstrument - Bombarde er Navnet paa de ældste Kanoner - Bombardement: Angrebsmaade, ved hvilken man alene ved Beskydning søger at tvinge en Fæstning til Overgivelse. - B. (folkeret.). Ang. Retten til i Krig at bombardere Byer, Landsbyer ell. enkelte Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det vigtigste af alle Gymnastikredskaber og kan
bruges til en Mængde Øvelser, saa som
Hævøvelser, Ligevægtsøvelser, Spring og en hel Del
værdifulde Øvelser for Kroppen. Da B. tager
megen Plads, naar den er stillet op, og da den
helst skal bruges fl. Gange i hver Time, er den
efterhaanden bleven indrettet saa praktisk, at
selv mindre Børn hurtigt kan stille den op og
hurtigt fjerne den. Dette har Svenskerne
opnaaet ved de saakaldte Silow’ske B., der er
indrettede saaledes, at baade Midtstolpen og selve
Bommene kan sænkes i Gulvet; her i Danmark
opnaas det samme ved N. Larsen’s Patent, hvor
Bommene er kontraballancerede og efter Brugen
skydes til Vejrs, medens Midtstolpen føres til
Vægs ad en Skinne under Loftet.
K. A. K.
Bom (Søv.), et Rundholt af Træ ell. af
Jernplade, som tjener til at udspænde den
underste Del af et Sejl; den benævnes efter det
Sejl, hvortil den hører, f. Eks. Mesanbom,
Klyverbom. Mesanbommen fastholdes i den
forreste Ende af et gaffelformet Beslag, der griber
omkr. Masten, og i den agterste Ende af et
Tov, Bomdirken, ved Hjælp af hvilken den
kan bevæges op og ned, samt af Tove,
Bomskøderne, ved Hjælp af hvilke den kan
bevæges i horisontal Retning.
Spilerbommen er en lang Træstage, der bruges til
Udspænding af Spilersejlet. I nyere Skibe, som
ikke har Sejl, er der i Alm. paa Masterne
anbragt svære rørformede Bomme af Jernplader,
Ladebomme, til Ind- og Udtagning af
Skibets Ladning. Jollebomme eller Davider
benævnes de buede Jernstænger ell. Træbomme,
under hvilke Skibets Fartøjer er ophængte.
H. P. C.
Boma, By i den belgiske Kongokoloni, ligger
paa højre Bred af Kongofloden c. 100 km fra
dens Munding. Den er Sædet for
Kolonialregeringen og er en vigtig Handelsplads, da de
største søgaaende Skibe kan gaa helt op til
Byen. C. 5000 Indb. Af dens Bygninger kan
fremhæves Regeringsbygningen,
Missionsanstalten og fl. Faktorier. I B. blev Juli 1885 den
uafhængige Kongostat proklameret.
C. A.
Boman, Per Konrad, sv. Komponist og
Musikforfatter (1804—61), var Embedsmand i
Toldvæsenet og gjorde sig bekendt ved
Operetterne »Byn i berget« (1846) og »Ljungby horn
och pipa« (1858), begge opførte paa det kgl.
Teater i Sthlm. B. har desuden komponeret en
Kantate, udgivet en Del Sange og (sammen med
J. N. Ahlström) en Samling Folkeviser samt
virket som Musikkritiker og -historiker.
W. B.
Bomarsund, tidligere Fæstning paa
Ålandsøerne.
Bomba (il re Bomba), Øgenavn, der blev
givet Kong Ferdinand II af begge Sicilierne
p. Gr. a. det af ham foranledigede
Bombardement paa Neapel og Messina i Maj og Septbr
1848.
Bombacaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronbladede Planter af Søjleblomstredes Orden,
næsten alle Træer, ofte med mægtige Stammer,
der kan være besatte med korte, kegleformede
Torne, med hele ell. fingrede Blade og
affaldende Akselblade. Blomsterne er hyppig meget
store; de er femtallige og regelmæssige.
Kronbladene er snoede i Knoplejet, de fem ell. ofte
talrige Støvblade fri ell. sammenvoksede;
Støvkornene er, i Modsætning til Katost-Familiens
Støvkorn, ikke piggede. Frugtknuden er
2—5-rummet og Frugten oftest en læderagtig ell.
træet Kapsel, hvis Væg indvendig er tæt
beklædt med lange, silkeagtige Haar;
Frøene er glatte. B. forekommer udelukkende i
Troperne; den tæller 110 Arter, hvoraf et stort
Antal i Brasilien. B. er uden større Bet. for
Tropebeboerne; den vigtigste Slægt er
Adansonia (s. d.).
A. M.
Bombala [↱båmbə£a], By i Commonwealth of
Australia, Stat New South Wales, ligger 60 km
V. f. Twofold-Bai og har c. 1500 Indb. B. har
en smuk og sund Beliggenhed paa Sydsiden af
de australske Alper og var bragt i Forslag som
Forbundshovedstad for Commonwealth of
Australia.
M. V.
Bombard (af ital. bombáre: at brumme,
tysk: Bomhart, Pommer) var et gl.
Træblæseinstrument, der
byggedes i forsk. Størrelser, af
hvilke den største, den
saakaldte Bombardone
(Bass-Pommer) benyttedes som
Basinstrument til
Skalmejerne. P. Gr. a. dens
uformelige Længde — den var over
2 m lang, og maatte bæres
af to Mænd — fandt Afranio,
Kanonikus i Ferrara,
1539 paa at ombøje Røret og
samle de to Dele ligesom til
et Bundt (fagotto); derved
opstod det nuv.
Blæseinstrument Fagotten, ligesom
de mindre Arter af B. omtr.
samtidig, ell. noget før, blev
Oprindelsen til Oboen.
S. L.
Bombarde er Navnet paa
de ældste Kanoner. De var
enten dannede af
sammensvejsede Smedejernsbarrer,
der var stillede som Staverne
i en Tønde og styrkedes ved
omlagte Smedejernsbaand,
ell. ogsaa dannedes de ved,
at man opviklede en
glødende Jernstang om en
Kernestang. Løbene var koniske,
og de havde indsnævrede
cylindriske eller koniske
Krudtkamre.
H. H.
 |
| Bombarde fra 1460. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
