Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bombyx, et gammelgræsk, fløjtelignende Blæseinstrument; muligvis en Forløber for den senere Skalmeje (s. d.). - Bombyx, Slægt af Spindernes Fam. med een Art. B. mori, Silkeormen (s. d.). - Bomfim , José Lucio Travassor Valdez, portug. General (1787-1862) - Bomhoff, Karl Gether, norsk Bankmand, (1842- ) - Bomilkar, - 1) Karthagernes Feltherre imod Agathokles af Syrakus, blev slaaet af denne (310 f. Kr.) - 2) karthagisk Flaadefører under 2. puniske Krig. 214 f. Kr. - Bomkant, d. s. s. Barkkant. - Bomlærke (Kornværling), se Vær1inger. - Bommand var den gængse Benævnelse paa Forpagterne af de paa visse Hovedlandeveje værende Bomme (s. d.) - Bomme. - 1) paa Chausseer skulde der erlægges Passagepenge (Bompenge) - 2) Toldbodbommen ved Indsejlingen til Kjøbenhavns Havn - bomme, en Manøvre, der bruges f. Eks. under Kovending - Bommel (Boemel, Zalt-Bommel), By i den nederlandske Prov. Geldern - Bommert, en grov Fejl (nu især om Skolepræstationer) - Bommesi, se Barchent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bombyx, et gammelgræsk, fløjtelignende
Blæseinstrument; muligvis en Forløber for den
senere Skalmeje (s. d.).
S. L.
Bombyx, Slægt af Spindernes Fam. med een
Art. B. mori, Silkeormen (s. d.).
Bomfim [bõ↱fī], José Lucio Travassor
Valdez, portug. General (1787—1862),
studerede i Coimbra, da den fr. Hær 1807 rykkede
ind i Landet, og gik da til Hæren. 1828
kæmpede han som Oberst for Dronning Maria’s
Sag imod Dom Miguel, men maatte paa Madeira
vige for Overmagten. Da Dom Pedro 1832 optog
Kampen, sluttede B. sig straks til ham og
medvirkede til at grundlægge det konstitutionelle
Kongedømme. 1836 deltog han i
September-Revolutionen for at faa Forfatningen af 1822
tilbage og var Krigsminister 1837—41, i hvilken
Stilling han 1837 undertrykte Saldanha’s
Opstand. Da Reaktionen sejrede 1842, gjorde han
først Modstand i andet Kammer, men greb
derefter til Vaaben 1844; dog maatte han Apr. s.
A. flygte til Spanien, vendte tilbage Maj 1846
og deltog i en ny Opstand, men blev slaaet af
sin gl. Modstander Saldanha ved Torres Vedras
22. Decbr, taget til Fange og sendt i Forvisning
til Afrika. Ved Amnestien Maj 1847 blev han
hjemkaldt og tog 1848 Del i en kortvarig
Rejsning, men holdt sig senere rolig. 1838 var han
ophøjet til Greve.
E. E.
Bomhoff, Karl Gether, norsk Bankmand,
f. i Larvik 6. Aug. 1842, var opr. Farmaceut og
Kemiker, 1875—78 administ. Direktør for
Trondhjems mek. Værksted og blev 1884 af Stortinget
valgt til Direktør for Norges Bank. 1895—97
var B. 3. Repræsentant for Trondhjem og
Levanger Kreds paa Stortinget. Som Bankchef har
B. haft fremtrædende Andel i Ledelsen af
Landets Pengevæsen og Finanspolitik. Fra 1912
er han Medlem af Bestyrelsen for »Carnegie’s
Helte f ond for Norge«.
K. V. H.
Bomilkar, 1) Karthagernes Feltherre imod
Agathokles af Syrakus, blev slaaet af denne
(310 f. Kr.). 2 Aar efter gjorde han et Forsøg
paa at opkaste sig til Tyran i Karthago, men
blev overvundet og korsfæstet.
2) karthagisk Flaadefører under 2. puniske
Krig. 214 f. Kr. kom han Syrakus til Hjælp
imod Konsulen Claudius Marcellus; men da han
212 havde hentet ny Undsætning fra Karthago,
vovede denne ikke at lande paa Sicilien; han
sejlede i St f. til Tarent, og Syrakus blev
indtaget af Romerne.
Kr. E.
Bomkant, d. s. s. Barkkant.
Bomlærke (Kornværling), se
Værlinger.
Bommand var den gængse Benævnelse paa
Forpagterne af de paa visse Hovedlandeveje
værende Bomme (s. d.) ell. den, der opkrævede
Afgiften paa hans Vegne.
J. H. O.
Bomme. 1) Efter at man i 18. Aarh. havde
paabegyndt Anlægget af de store og kostbare
Chausseer, blev det ved en Frd. 15. Febr 1786
fastsat, at der paa hver Mil skulde rejses en
Bom, hvorved der skulde erlægges
Passagepenge (Bompenge) efter en fastsat Takst.
Saadanne B. blev da ogsaa efterhaanden rejste paa
Chausseerne i Sjælland og Fyn, og
Indtægterne af dem bortforpagtedes ved Auktioner til den
Højestbydende. Da Hovedlandevejene gennem
Lolland og Falster var fuldførte 1835, blev det
bestemt, at der ikke skulde rejses B. paa
disse, og ved en Lov af 11. Marts 1851
besluttedes Nedlæggelsen af B. i Fyns Stift imod en
paa Amterne lignet aarlig Erstatning til
Statskassen. For Sjællands Vedk. blev det i L. af
15. Apr. 1854 bestemt, at B., med Undtagelse
af dem i Kbhvn’s Amt, skulde nedlægges fra
de da løbende Forpagtningskontrakters Udløb
mod en fremtidig paa Hartkornet lignet
Erstatning af 9000 Rdl. aarlig. Nu er det ved L.
29. Decbr 1914 fastsat, at Opkrævning af
Bomafgift paa Landeveje i Kbhvn’s Amt er ophørt
med Udgangen af Marts 1915.
J. H. O.
2) Toldbodbommen ved Indsejlingen til
Kjøbenhavns Havn er en Flydebro, der er
fortøjet inden for Bomløbet paa Orlogshavnens
Side, og som ved at bugseres tværs for
Bomløbet og fortøjes til Bombroen paa
Toldbodsiden danner en Forbindelsesbro mellem
Toldboden og Nyholm, passabel for Gaaende.
Siden 1. Decbr 1867 holdes Bomløbet, der
tidligere var spærret om Natten ved Hjælp af
Toldbodbommen, aabent hele Døgnet alene med
Undtagelse af de Tider, Morgen og
Eftermiddag, paa hvilke Marinens Mandskab over
Toldbodbommen passerer til og fra Nyholm.
Fr. J.
bomme, en Manøvre, der bruges f. Eks. under
Kovending, naar Vinden paa Agterkant af et
Bomsejl skifter fra den ene Side til den anden.
Manøvren bestaar i at hale Bommen med
Bomsejlet ind midtskibs og fire den ud igen paa
den anden Side, saa at Vinden atter kan fylde
Sejlet; den maa i stiv Kuling udføres med
Forsigtighed, da Bommens Slag kan kæntre et
mindre Fartøj ell. foraarsage Havari.
H. E.
Bommel [↱bumə£] (Boemel, Zalt-Bommel),
By i den nederlandske Prov. Geldern, ligger
15 km NV. f. Herzogenbusch ved venstre Bred
af Waal og ved Jernbanen Boxtel—Utrecht paa
den af Maas og Waal dannede, c. 26 km lange
og 9 km brede, frugtbare Ø
Bommeler-Waard, maaske Cæsar’s Insula Batavorum,
har c. 4000 Indb. og nogen Skibsfart og
Jernindustri. Byen har fl. interessante Huse fra
16. og 17. Aarh. B. var tidligere en stærk
Fæstning, men nu er Fæstningsværkerne
forfaldne; den belejredes 1598 forgæves af
Spanierne, der Aaret efter anlagde Fort St
Andries paa Østsiden af Bommeler-Waard; 1672
erobrede Turenne B.; 1794 blev B. atter besat af
Franskmændene og 1814 af de Allierede. Paa
Vestsiden af Øen ligger det af Hugo Grotius’
Fangenskab kendte Slot Loevestein.
G. Ht.
Bommert, en grov Fejl (nu især om
Skolepræstationer); Ordets ældre Form er en
Bommer, som opr. brugtes om Fejlslag med
Keglekuglen ell. om Fejlskud (»Ogsaa jeg skød et
Par slemme Bommere« [Blicher]); jfr at skyde
ell. slaa Bom (i 16. Aarh. ogsaa: »gaa bom«
= mislykkes). Ordet er dannet af at bomme
= bomre, »fremkalde Drøn« (uden Virkning)
ved Fejlslag ell. Fejlskud, dernæst: begaa Fejl.
V. D.
Bommesi, se Barchent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
