Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bomuld. Af Bomuldsplanten benyttes Frøene (se Bomuldsfrøolie) og Frøhaarene - Bomuldsbespinding anvendes til Isolering af elektriske Traade og Kabler til indendørs Brug - Bomuldsblaat, -brunt, -gult, -korinth, -orange, -rødt, -sort: Tjærefarvestoffer, som anvendes i Bomuldsfarveriet. - Bomuldsfløjl, se Bomuldstøjer og Fløjl. - Bomuldsfrøkager, se Oliekager. - Bomuldsfrøolie faas af Bomuldsplantens Frø - Bomuldsgarn, se Garn. - Bomuldsindustri, se Bomuldsspinding. - Bomuldsplanten (Gossypium L.), Slægt af Katostfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bred, gullig ell. rødlighvid, stærkt glinsende;
Senegal, 18—22 mm lang, smudsighvid;
Bourbon, 20—28 mm lang, 0,015 mm bred,
graalighvid, glinsende, temmelig ren;
Algier, 28—32 mm lang, 0,015 mm bred,
gullighvid, temmelig ren. Australien:
Moreton Bay, Caravonika, 35—40 mm lang,
silkeglinsende, ligner Sea Island. Europa:
Spansk, Motril, 22—30 mm lang, 0,017 mm
bred, smudsiggul ell. rødlig, glinsende, meget
fin og fast; Neapolitansk,
Castellamare, 18—27 mm lang, 0,019 mm bred, ren
hvid og glinsende, blød, meget ren, men
temmelig uensartet m. H. t. Længden; Malta,
Nangking, 16—22 mm lang, hvid ell.
rødbrun med svag Glans, temmelig ren.
Opr. stammer Dyrkningen af B. fra Ostindien
og Kina; men allerede for c. 2000 Aar siden
dyrkedes B. ogsaa i Ægypten, Arabien og
Persien. Ved Spaniernes Erobring af Meksiko og
Peru havde Bomuldstøj allerede længe været i
Brug i disse Lande, og B. har ogsaa, længe
førend Europæerne kom til Sydafrika, været
kendt og benyttet der. Opr. fik Europa de
færdige Bomuldsvarer fra Indien, og siden
indførtes derfra den raa Vare til Forarbejdning;
men efterhaanden har Forholdet forandret sig
saaledes, at Indien nu modtager umaadelige
Mængder Bomuldsvarer fra Europa, medens
det Land, der er omtr. det yngste m. H. t.
Bomuldsdyrkningen, nemlig det sydlige
Nordamerika, kom til næsten ganske at beherske
det europæiske Marked. Her fandt Planten et
udmærket Klima og en særlig god Jordbund,
samtidig med, at Slaverne afgav en meget
billig Arbejdskraft. Produktionen steg saa hurtig,
at Nordamerika kort før Borgerkrigen leverede
88 % af hele Verdens Forbrug; men den
Standsning i Dyrkningen, som Krigen frembragte, og
hvorved Priserne steg til det tredobbelte,
bevirkede, at andre Lande, navnlig Ostindien,
Ægypten og Sydamerika, udvidede deres
Plantninger og siden stadig har kunnet hævde sig
en Plads paa Markedet og f. Eks. Ostindien
endog er vedblevet at gaa fremad, skønt
Nordamerika er naaet op til at levere c. 75 % af
Verdensforbruget. Den Bomuldsdyrkning, der
finder Sted i Europa, vil næppe nogen Sinde
faa stor Bet., da den her skal konkurrere om
Jorden med Vinplanten, Olie- og Morbærtræet,
Planter, der giver et langt større Udbytte af
Jorden. I Australien egner Jordbund og Klima
sig fortrinlig for Bomuldsplanten, og det er
sikkert kun den meget høje Arbejdsløn der, der
bevirker, at Eksporten til Europa hidtil kun har
været ubetydelig. Der er imidlertid al Grund
til at antage, at Nordamerika ikke i Længden
vil kunne holde sig som Enehersker paa
Bomuldsmarkedet, idet det vil faa kraftige
Konkurrenter i de forsk. andre Verdensdele. Saaledes
gør f. Eks. Tyskland store Anstrengelser for at
indføre Bomuldsdyrkningen i sine afrikanske
Kolonier for derved muligvis at gøre sin
Industri paa dette Omraade uafhængig af Udlandet.
— De betydeligste Handelspladser for B. er: i
England, Liverpool, hvor der ogsaa gøres
store Terminsforretninger i amer. B., og som i
det hele er Verdens vigtigste Marked for
denne Vare, endvidere London og Glasgow; i
Tyskland er Bremen og Hamburg
Hovedmarkederne; i Frankrig Havre, Marseille og Dunkerque;
i Belgien Antwerpen; i Holland Amsterdam og
Rotterdam; i Italien Venedig, Neapel og Genua;
i Østerrig Triest og Wien. B. anvendes navnlig
til Fremstilling af Garn, Vat og Skydebomuld.
K. M.
Bomuldsbespinding anvendes til Isolering
af elektriske Traade og Kabler til indendørs
Brug; oftest er B. imprægneret med Parafin,
Harpiks ell. lign. Omgivet af en luft- og
vandtæt Blykappe kan Kabler, isolerede paa denne
Maade, ogsaa anvendes udendørs.
H. D. H.
Bomuldsblaat, -brunt, -gult, -korinth,
-orange, -rødt, -sort er Betegnelser for
en Række højst forsk. sammensatte
Tjærefarvestoffer, som hovedsagelig finder Anvendelse i
Bomuldsfarveriet.
Carl J.
Bomuldsfløjl, se Bomuldstøjer og
Fløjl.
Bomuldsfrøkager, se Oliekager.
Bomuldsfrøolie faas af Bomuldsplantens
Frø, der indeholder 30—45 % B., ved Presning
ell. Ekstrahering (se Olier, fede). Tidligere
lod man de ved Egreneringen af Bomulden
affaldende Frø raadne og anvendte dem til
Gødning; men efter at man først var begyndt at
udvinde Olien af dem, har denne Fabrikation
taget et rivende Opsving. Den raa B. er uklar
og indeholder et brunt Farvestof, der fjernes
ved en Raffinering. Den raffinerede Olie har
en lysegul Farve, er uden Lugt og af en meget
svag nøddeagtig Smag, bliver fast ved 0÷1°
og har en Vægtfylde ved 15° af 0,922—0,926. Ved
Afkøling og kold Presning kan et fast Fedtstof,
Bomulds- ell. Cottonstearin, som bl. a.
benyttes til Fremstilling af Spisefedt, fraskilles,
hvorved bevirkes, at Olien kan holde sig
flydende indtil ÷5°. Den indeholder
Glycerider af Linolsyre og Oliesyre samt en Del
Fytosterin og er en svagt tørrende Olie. B.
presses i Europa af indførte Frø og importeres
især fra Nordamerika (New Orleans), men
ogsaa Ægypten og Algier eksporterer baade Olie
og Frø. B. anvendes til Spiseolie, til Pakning
af Sardiner, til Forfalskning af dyrere Olier,
navnlig Olivenolie, til Indblanding i
Svinefedt, i Sæbefabrikationen og i
Margarinefabrikationen. Det ved Ekstraktionen
tilbageblivende Mel og de ved Presningen af de afskallede
ell. uskallede Frø vundne
Bomuldsfrøkager (se Oliekager) afgiver et meget
værdifuldt Kvægfoder.
K. M.
Bomuldsgarn, se Garn.
Bomuldsindustri, se
Bomuldsspinding.
Bomuldsplanten (Gossypium L.), Slægt af
Katostfamilien, stærkt grenede, nogle faa m
høje, haarede ell. næsten glatte Urter ell.
Buske med haandlappede, sjælden hele Blade
og gule ell. purpurfarvede Blomster, der
sidder enkeltvis i Bladhjørnerne. Blomsten har 3
æg-hjertedannede, blivende Yderbægerblade og
et lavt, næsten helrandet Bæger. Frugten bliver
en 3- ell. 5-rummet Kapsel af Størrelse som en
Valnød; Frøene er talrige, deres Overflade er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
