Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bon (fr.), en Art Pengerepræsentativ - Bon, Cap (Ras Addar), den nordøstligste Spids af Tunis. - bona, se bonum. - Bona (Bône), Havneby paa den østlige Del af Algiers Nordkyst - Bonacca, se Guanaja. - Bonacci-Brunamonte, Alinda, ital. Digterinde, (1842-1903) - Bonaccorsi, P., se Vaga, P. d. - Bona Dea (lat., »den gode Gudinde«), det alm. Navn paa en rom. Gudinde - bona fide (lat.), i god Tro, paa Tro og Love, ærlig og oprigtig (se bona fides). - bona fides (lat.: god Tro) betød iflg. Romerretten dels den Redelighed og Handlen efter Tro og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bon [bǡ] (fr.), en Art Pengerepræsentativ.
bons du trésor, tidligere kaldet bons royaux,
svarer nærmest til de eng. exhequer bills. De
udgør en Del af den fr. Statskasses svævende
Gæld og udstedes, enten naar Opkrævningen af
Skatterne falder paa et senere Tidspunkt end
de Udgifter, der skal afholdes, ell. naar
Statsregnskabet afsluttes med et Deficit. Deres
Løbetid er fra 3 Maaneder til et Aar, og Rentefoden
— der er forsk. efter den kortere ell. længere
Løbetid — fastsættes af Finansministeren i
Overensstemmelse med Pengemarkedets
Tilstand.
(E. M.). C. Th.
Bon [bǡ], Cap (Ras Addar), den
nord-østligste Spids af Tunis.
bona, se bonum.
Bona (Bône), Havneby paa den østlige Del
af Algiers Nordkyst, ikke langt fra den
tunesiske Grænse, er Hovedstad i Arrond. B. af
Dept Constantine. (1911) 42000 Indb. B. ligger
ved Foden af en skovklædt Højde, Edugh; kun
lidt af den gl. By er bevaret, saa at den
nærmest har et moderne fr. Udseende. Gaderne er
brede og vel anlagte, dog er enkelte meget stejle.
Gennem Byen løber en bred Promenade —
Cours Jérôme Bertagna —, tidligere Cours
national, med de store Hoteller, Teatre, Banker
o. s. v. Ved dens Sydende, nær Havnen, staar
en Statue af Thiers, ved dens Nordende ligger
St Augustin-Katedralen, hvor der gemmes en
Arm af St Augustin, bragt hertil fra Pavia
1842. Den store Moské, bygget af Ruiner af det
gl. Hippo, optager den ene Side af
Hovedpladsen, Place d’Armes. Paa en Høj i den
nordøstlige Del af Byen ligger Kasbah’en
(Citadellet). B.’s Havn bestaar af en 7 m dyb
Inderhavn og en rummelig Yderhavn, bygget
1857—68 og udvidet 1905—07. Byen har direkte
Dampskibsforbindelse med Marseille og staar som
Handelsby kun tilbage for Algier og Oran; der
udføres Fosfater, Jern, Zink, Byg, Faar, Uld,
Kork og Espartogræs, medens der særlig
indføres Manufakturvarer. — I Nærheden af Byen
ligger Ruiner af de gl. numidiske Kongers
Residens Hippo Regius, hvis Havn var
Aphrodisium (Bona). Under Romertiden
var Hippo et Midtpunkt for Handelen og
Civilisationen i Nordafrika, berømt for sine
offentlige Skoler, smukke Teatre, Vandledninger,
Paladser og Templer, som senere forvandledes
til Kirker og Klostre. Den hellige Augustinus
(d. 430) var Biskop i Hippo. Vandalerne
ødelagde fuldstændig Byen, og først langt senere
rejste sig den ny Stad B. (Hippona) ell.
Biled-el-Aneb. 26. Juni 1832 stormede Franskmændene
det af Karl V opførte Kastel (Kasbah); senere
er Fæstningsværkerne udvidede p. Gr. a. Byens
raske Vækst.
C. A.
Bonacca, se Guanaja.
Bonacci-Brunamonte [bo↱nat.∫i-], Alinda,
ital. Digterinde, f. i Perugia 1842, d. 1903.
Faderen, Docent i Æstetik, underviste hende selv,
og hun var tidlig meget udviklet og
kundskabsrig. I en Alder af 20 Aar ægtede hun
Pietro Brunamonte, jur. Prof. i Perugia. Kun
14 Aar gl udgav hun sin første Digtsamling,
der gjorde stor Opsigt; siden udkom fl.
Samlinger, navnlig Canti nazionali i Anledning af
Italiens Frihedskampe 1859—60. 1875 udgaves
hendes samlede Digte med Titel Canti, 1887
Nuovi Canti, 1898 Flora. Hendes Digtning
udmærker sig ved højpoetisk Sving og klassisk
Form; fremhæves kan: Inno al mare, Inno alla
luce o. fl. En Prosaafhandling af B., om
Maleren Perugino og hans Skole (i Rivista
contemporanea for 1888) roses meget.
(E. G.). E. M-r.
Bonaccorsi, P., se Vaga, P. d.
Bona Dea (lat., »den gode Gudinde«), det
alm. Navn paa en rom. Gudinde, der efter
Traditionen foruden dette skal have baaret et
andet, som det ikke var tilladt at nævne.
Sagnet fortalte, at hun var Faunus’ Hustru og saa
ren og kysk, at hun aldrig havde vist sig for
nogen anden. Ligesom Faunus skænkede B. D.
Frugtbarhed og godt Aar og var i det hele en
naadig, beskyttende Guddom, der gav
Menneskene Sundhed, og under hvis Varetægt
Kvæget og Kornmarkerne trivedes. Hun dyrkedes
derfor især paa Landet; dog havde hun
fra gammel Tid ogsaa en Helligdom i Rom
ved Foden af Aventinerbjerget. Ved
Foraarsfesten, som fejredes her 1. Maj, maatte
ingen Mænd være til Stede, ligesom al
Præstegerningen i Helligdommen udførtes af
Kvinder alene. En anden Fest holdtes til B. D.’s
Ære i Begyndelsen af December i Konsulens
ell. Prætorens Hus. Ogsaa heri tog kun
Kvinder Del; selv den Embedsmand, i hvis Hus
Festen holdtes, maatte tilbringe Festnatten
uden for sit Hjem, og det ansaas for en grov
Helligbrøde, naar Mænd banede sig Adgang
dertil, hvad den berygtede Clodius gjorde paa
Cicero’s Tid. Festen havde til Dels en lystig,
orgiastisk Karakter; i Kejsertiden udartede den
i usædelig Retning. — De sjælden
forekommende Billeder af B. D. forestiller hende siddende
med Overflødighedshorn i den ene Arm.
Stundom findes B. D. identificeret med gr.
Gudinder som Hygieia og Damia.
C. B.
bona fide (lat.), i god Tro, paa Tro og Love,
ærlig og oprigtig (se bona fides).
bona fides (lat.: god Tro) betød iflg.
Romerretten dels den Redelighed og Handlen efter
Tro og Love, som man i Retslivet bør kunne
vente mellem Parter, der afslutter Retshandeler
indbyrdes; det kom i denne Bet. navnlig til
Anvendelse ved Fortolkningen af de saakaldte
contractus bonæ fidei (de tosidige Retshandeler:
Køb og Salg, Leje, Fuldmagt o. s. v.), der i
Modsætning til de ældre contractus stricti juris
ikke fortolkedes trengt (stricte) efter Bogstaven,
men efter hvad en naturlig og billig Opfattelse
af Situationen maatte udlede som aftalt og
forudsat mellem Parterne (se bonæ fidei
actiones). Modsætningen til b. f. i denne Bet.
var fraus og dolus (Svig og Uredelighed). Men
dels betød b. f. ogsaa Overbevisningen om at
være i god Tro, i sin gode Ret, ved Udøvelsen
af en Raadighed; Modsætningen er her mala
fides (ond Tro). I bona fide er derfor den, der
har købt en Ting af en Person, som han antog
for Ejeren, skønt denne senere viser sig ikke
at være det; bonæ fidei possessor er den, der
tror sig i retsmæssig Besiddelse af en Ting.
Da der ikke overalt i Livets Retssamkvem kan
kræves en minutiøs Undersøgelse af hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
