Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonapartister ell. Napoleonister, et fr. politisk Parti, som vil genindsætte Familien Bonaparte paa Frankrigs Trone - Bonar, Horatius, skotsk Forf. (1808-89) - Bonar, James, eng. Socialøkonom, (1852- ) - bona vacåntia (lat.), arveløst Gods, tilfaldt efter rom. Ret Statskassen (fiscus) - Bonaventura, ital. skolastisk Teolog og Mystiker, kaldet »den serafiske Lærer«, (1221-1274) - bonbonniere (fransk), Æske til Bonbons. - Bonbons, forsk. Slags Sukkervarer - Boncompagni, Baldaresso, Fyrste af Slægten Piombino, ital. Matematiker (1821-94) - Boncompagni, di Mombello,, Carlo, ital. Statsmand, (1804-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Makkerskabet med Boulanger svækkede dets
Indflydelse, og 1889 sank Tallet til 60. Da Prins
Napoleon døde 1891, blev Prins Victor Partiets
eneste Prætendent; men den republikanske
Strømning i Folket blev for hvert Aar
stærkere, og ved Valgene 1893 vandt B. knap
40 Pladser. Selv Cassagnac faldt igennem, og
andre fremragende B. erklærede sig aabent for
Republikken. Senere er deres Tal og
Indflydelse yderligere aftaget.
E. E.
Bonar [↱bånə], Horatius, skotsk Forf.
(1808—89), har udfoldet en omfangsrig
Forfattervirksomhed i teol. Retning; men
interessantere end hans Arbejder paa dette Omraade er
to Rejseskildringer, som han udgav, efter at
han havde berejst Sinai-Ørkenen og Palæstina,
The Desert of Sinai (1857) og The Land of
Promise (»Det forjættede Land«) (1858). Han har
desuden skrevet mange Salmer, hvoraf en Del
er samlede under Titlen Hymns of Faith and
Hope.
I. O.
Bonar [↱bånə], James, eng. Socialøkonom,
f. 27. Septbr 1852 i Perthshire (Skotland), Dr.
jur. 1887, 1881—1907 Examiner ved Civil
Service Commission i London, siden 1907 kgl.
Kontrolør ved Kanadas Mønt i Ottawa. Af B.’s
Værker skal nævnes: en betydelig,
biografisk-kritisk Studie over Malthus and his work (1885),
suppleret med en Samling Letters of David
Ricardo to Thomas Robert Malthus 1810—23 (1887),
hans Hovedværk Philosophy and political
Economy in some of their historical relations (1893),
en (saavidt mulig) udtømmende, litteraturkritisk
Catalogue of Adam Smith’s Library (1894), en
biografisk, annoteret Samling af Ricardos
Letters to Trower (1899) og en fængslende Afh. om
Disturbing Elements in Political Economy (1911).
Desuden har B. været en flittig Bidragyder til
eng. og amer. økonomiske Tidsskr og fl.
encyklopædiske Værker. B. indtager en fremskudt
Plads inden for den hist.-etiske Retning i
moderne eng. Socialøkonomi.
K. V. H.
bona vacantia (lat.), arveløst Gods, tilfaldt
efter rom. Ret Statskassen (fiscus), medmindre
Afdøde som Gejstlig hørte under en Kirke ell.
Kloster, i hvilket Fald disse Stiftelser arvede
det Efterladte. Nu tilfalder Gods, hvortil ingen
Arving findes, ligeledes Statskassen, dog i
Reglen med et lgn. Forbehold, hvis Afdøde var
Lem af et Hospital ell. under Fattigvæsenet
(se Arvefaldsret).
K. B.
Bonaventura, ital. skolastisk Teolog og
Mystiker, kaldet »den serafiske Lærer«, f. 1221, d.
15. Juli 1274. B., hvis egl. Navn var Johannes
Fidanza, var en Fattigmandssøn fra Bagnorea
ved Orvieto. 1243 blev han Franciskanermunk
og ændrede Navn, 1250 optraadte han som
Lærer i Paris, og man undrede sig i lige Grad
over hans Lærdom og Skarpsindighed som over
hans Fromhed og sædelige Renhed. 1256 blev
han Franciskanerordenens Generalminister, 1273
Kardinal og Biskop i Albano. Han døde under
Kirkemødet i Lyon under ihærdigt Arbejde for
en Union med Grækerne. 1482 blev han
helligdømt, og 1587 udnævnte Sixtus V ham til den
sjette i Rækken af de store Kirkelærere. B.’s
Samtidige var Thomas fra Aquino; begge var
de Skolastikere med en mystisk Understrøm,
men hos Thomas var den teol.-dogmatiske
Interesse den første, hos B. var den
praktiskopbyggelige den langt overvejende. B. var en
poetisk Natur, der sang til Maria’s, »den
himmelske Liljes«, Pris. (Litt.: Lemmens,
»Der heil. B.« [Kempten 1909]).
L. M.
bonbonniere [bǡbå↱niæ.r] (fransk), Æske til
Bonbons.
Bonbons [da. båŋ↱båŋ, fr. bǡ↱bǡ], forsk. Slags
Sukkervarer. Alm. B., Bolsjer,
Brystsukker, fremstilles ved at koge Sukker med
Tilsætning af lidt Vand, til det har faaet en
saadan Konsistens, at det ved Afkøling stivner, men
holder sig klart. Oftest tilsættes forsk.
Æterarter, æteriske Olier o. l. og Sukkerkulør ell.
andre Farvestoffer. Den færdigkogte Masse
hældes ud paa Metalplader og skæres, inden den
fuldstændige Afkøling, medens den endnu er
sejg, i Stykker, ell. trækkes ud til Stænger, der
overklippes med en Saks ell. paa særlige
Maskiner ell. presses i særlige Forme. Herhen
hører ogsaa Maltbrystsukker,
Brystkarameller o. l. De saakaldte Rocks
fremstilles ved at samle en Del forsk. farvede
fingertykke Bonbonsstænger i en ufarvet Masse,
rulle denne ind i ligeledes forsk. farvede
Bonbonsplader og derpaa hurtig, medens det hele
endnu er plastisk, trække den saaledes dannede
Klump ud til en lang, tynd Stang, der først
deles, naar den er blevet haard. Drops er
hovedsagelig B. med syrlige Frugtsafter, f. Eks.
Lemondrops med Citronsyre.
K. M.
Boncompagni [bonkom↱panji], Baldaresso,
Fyrste af Slægten Piombino, ital. Matematiker
(1821—94), siden 1847 Medlem af og senere
Bibliotekar og Skatmester for Accademia de’
nuovi Lincei i Rom. B., der i øvrigt ogsaa har
udg. selvstændige Arbejder, har navnlig gjort
sig fortjent af Videnskaben ved at anvende
meget af sin Formue paa Udgivelsen af ældre
matematiske Forf.’s Skr, f. Eks. Scritti da
Leonardo Pisano (Liber abaci 1857). En Del af disse
Skr har han publiceret i sin maanedlige
Bulletino di bibliografia e di storia delle scienze
mattematiche e fisiche, der udkom i 20 Bd
(1868—88).
Chr. C.
Boncompagni [bonkom↱panji], di
Mombello, Carlo, ital. Statsmand, f. 25. Juli
1804 i Turin, d. 15. Decbr 1880, indtraadte 1833
i den sardinske Statstjeneste som Fiskal og blev
senere Medhjælper for Generaladvokaten i
Turin. 1838 ledede han tillige med Cavour den
første omhyggelige Folketælling, som holdtes i
Sardinien, og viste siden stor Iver for at oprette
Skoler og Børneasyler. 1845 blev B. Statsraad
og udarbejdede en Forordning om Skolevæsenet.
Marts 1848 blev B. Undervisningsminister i det
første konstitutionelle Ministerium og kunde nu
fastslaa Grundlaget for det højere og lavere
Skolevæsen ved en ny organisk Lov (4. Oktbr).
Han afgik som Minister i Decbr, men tog Del
i Forhandlingerne om et ital. Statsforbund og
Foraaret 1849 i Fredsslutningen med Østerrig.
1852 blev B. paa ny Undervisnings- og snart
efter Justitsminister, men søgte forgæves at faa
borgerligt Ægteskab indført. Han udtraadte
1853 af Ministeriet, men blev Novbr s. A.
Formand for Deputeretkammeret (Medlem siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
