Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Gustaf B. den Yngre, Greve, Rigsraad og Videnskabsmand (1682-1764) - 4) Karl B., kgl. Raad (1648-99) - 5) Gustaf Trolle B., sv. Hofmand, Mæcen (1773-1855) - 6) Knut Filip B., Friherre og Forfatter (1815-71) - 7) Karl Karlson B., Politiker og Forf., (1850-1913) - Bondee, se Bundi. - Bondeemancipation, se Bonde. - Bondefoged anvendtes i ældre Tid i forskellige Betydninger - Bondefrede: Overenskomster, som Bønderne sluttede med hinanden under Fejderne mellem Rigerne - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regenter uti Göta riken« (1758) samt »Sverige
under Ulrika Eleonora och Fredrik I« (1799 og
1821) og den først 1898 trykte »Partistriden vid
1738—39 års riksdag och dess orsaker«.
4) Karl B., kgl. Raad (1648—99), Søn af
Rigsskatmesteren Gustaf B., var 1674—78 svensk
Minister i Paris. Paa en Sørejse blev han taget
til Fange af Danskerne, men fik snart sin
Frihed ved den eng. Residents Mellemkomst. Karl
XI gjorde ham til Medlem af
Reduktionskommissionen, og han beordredes til at udføre
Reduktionen i Estland, hvilket Hverv han
udførte med Retfærdighed og
Samvittighedsfuldhed. 1695 blev han kgl. Raad. Under den
sidste Del af Fredskongressen i Ryswijk (1697) var
B. den ene af de sv. Underhandlere. B.
forfattede »Anecdoter uti Sveriges historia ifrån
konung Eric den 14.’s tid in til år 1675« (udg.
1900), som er en Hovedkilde til Viden om
Aarene 1660—77.
5) Gustaf Trolle B., sv. Hofmand,
Mæcen (1773—1855), blev 1798 ansat ved Hoffet, ved
hvilket han 1823 blev »Överstekammarjunkare«.
Han var Ihændehaver af Trolleholm
Fideikommis i Skaane og føjede derfor med kgl. Tilladelse
Trolleslægtens Navn og Vaaben i til sit eget. Paa
sin Gaard Säfstaholm i Södermanland opførte
han 1815 det nuv. prægtige Slot. Der anlagde
han et godt Bibliotek og en meget betydelig
Samling af Skulpturarbejder og Malerier, en
af de største i Sverige. B. var en gavmild Ven
for de svenske Kunstnere.
6) Knut Filip B., Friherre og Forfatter
(1815—71), var 1852—56 Chef for de kgl.
Teatre. Sidstnævnte Aar blev han
»Överstekammarjunkare«. Han har udg. Hambourg et son
commerce, principalement dans ses rélations
avec la Suède et la Norvège (1849),
»Handelspolitiska betraktelser« (1850), »Några ord om
Sveriges utrikeshandel« (1851) samt La Suède
et son commerce (1852).
(P. Ø.). A. M. D.
7) Karl Karlson B., Politiker og Forf.,
f. 11. Juni 1850, d. 16. Novbr 1913. B. var nogle Aar
i aktiv diplomatisk Tjeneste, men 1876 opgav
han den for at passe Ledelsen af sit Gods
Gimmersta (i Södermanland). Han kastede sig med
Liv og Energi ind i alle offentlige Anliggender
der paa Egnen og fik efterhaanden Sæde i
Styrelserne for Landboforeninger og Skoler. Fra
1879 tilhørte han Amtsraadet, de sidste Aar som
Formand. 1888—90, 1894—99 og fra 1903 til sin
Død tilhørte han Andet Kammer.
Frihandelsvenlig og liberal skilte han sig efterhaanden ud
fra det mere og mere konservative
»lantmannaparti« og dannede 1897 sammen med en Snes
andre fhv. Medlemmer af Partiet en
Diskussionsklub »Gruppen Bonde«. De fleste af dem
gik 1900 over i det nydannede »Liberala
samlingspartiet«, som B. sluttede sig til, da han
1903 efter nogle Aars Sygdom lod sig genvælge
til Rigsdagen. B. var ikke blot en glimrende
Debattør, hans Arbejdslyst udnyttedes ogsaa i
høj Grad i vigtigt Udvalgsarbejde. 1903
udnævntes han af Kongen til Formand for Andet
Kammer, en anstrengende Post, som sikkert
brød hans Kræfter. I sine sidste Aar var han
Formand for den svenske Rigsdags
interparlamentariske Gruppe. B. knyttedes i Aarenes Løb
stadig nøjere til Hoffet: han blev 1876
Kammerherre, 1896 Overceremonimester og Introduktør
for fremmede Sendebud og 1900
»Överstekammarjunkare«. Hans fine Dannelse og sikre Smag
førte ham til en Post som Censor og Inspektør
for det kgl. dram. Teater (1898—1907), hans
praktiske Sans skaffede ham et mangeaarigt
Formandskab i »Sveriges allm. exportförening«.
Trods Rigsdagsarbejde og Styrelsesbyrderne i
de forskelligste Foreninger ledede han alligevel
det store Eriksbergs Fideikommis i
Södermanland, som han 1895 tiltraadte. Paa Eriksberg
findes værdifulde Samlinger. Han havde arvet
sin Slægts Anlæg for hist. Forskning og bl. a.
udg. »Hedvig Elisabet Charlotta’s anteckningar
om Sverige och Norge 1814« (1896) og »Hedvig
Elisabet Charlotta. Fersenska mordet«
(1898—99) samt 1902—07 denne Fyrstindes
værdifulde »Dagbok« i 3 Dele. Hans Hustru døde
pludselig, og han selv af Sorg derover faa
Timer efter.
A. M. D.
Bondee [-↱di.], se Bundi.
Bondeemancipation, se Bonde.
Bondefoged anvendtes i ældre Tid i
forskellige Betydninger. I de fleste Tilfælde —
og det er sikkert det oprindelige — var det
enstydig med Sognefoged, men da
Sognefogederne før 1791 mange Steder udnævntes af
Godsejerne, blev det ogsaa undertiden brugt om
andre Fogeder i disses Tjeneste, forudsat at de
ligesom Sognefogederne valgtes bl. Bønderne.
Det kan saaledes ses anvendt i samme Bet.
som Ladefoged, men aldrig om Ridefogeden.
Endelig synes Ordet i al Alm. at have kunnet
betegne en Foged, der var Bonde, og saa
længe dette var Tilfældet med Herredsfogederne,
lod det sig følgelig ogsaa bruge om dem.
Derimod var B. forsk. fra Landsbyens Oldermand,
om end begge Stillinger lejlighedsvis kan være
slaaede sammen. I Løbet af 19. Aarh. er
B. gaaet af Brug. Siden 1791 benytter
Lovgivningen det med meget faa Undtagelser ikke
om Sognefogeden, og de private B. er som oftest
forsvundne sammen med Hoveriets Afskaffelse
og Bøndergodsets Bortsalg. Dog forekommer de
endnu enkelte Steder, f. Eks. paa Universitetets
Gods.
P. J. J.
Bondefrede kaldtes de Overenskomster,
som Bønderne i de nord. Rigers Grænselande
sluttede med hinanden under Fejderne mellem
Rigerne, og hvorved de sikrede hinanden Fred
og venskabelig Samfærdsel til Trods for Krigen.
Saaledes er disse B. paa den ene Side
Vidnesbyrd om, hvor lidt Nationalhad der var mellem
Grænsefolkene, medens de paa den anden Side
vidner om, hvor svage de Baand var, der
knyttede Staten og hele Folket sammen. De fleste
af B. tilhører Unionstiden; men endnu saa sent
som 1676 sluttedes der en B. mellem nogle
Sogne i Smaaland og Gönge Herred i Skaane.
Kr. E.
Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man
sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme,
store nok til fuldt ud at ernære en Familie,
men dog ikke større, end at Ejerens
personlige Deltagelse i Driften normalt vil være
nødvendig hertil. Ud fra denne Bestemmelse af
Begrebet kan man ikke skarpt afgrænse B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
