Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaardens Plan er i mange danske Egne
(Øerne, Sydøstjylland) den firlængede (Fig. 1),
og mange har ment, at dette Anlæg om en
lukket, firkantet Gaardsplads kunde kaldes typisk
dansk. Men ved Siden af Firlængeformen
forekommer to- og trelængede Gaarde i vekslende
Former, »Vinkelgaarde«, især almindelige i
Slesvig og Vestjylland, samt Gaarde, der
bestaar af to parallelle Længer, den ene
stundom indeholdende baade Bolig og Stald,
den anden Lade (det nordlige Nørrejylland).
Endelig findes paa de sydligste Øer og i
Slesvig (Als) enlængede Gaarde, hvori Bolig,
Stald (og Lade) er forenede i en eneste Længe,
kun suppleret med en »Hjelm« til Foderkornet.
Enlængede er i Reglen ogsaa Husmændenes
Huse, og da en middelalderlig islandsk
Eventyrsamling fortæller, at denne Bygningsform,
hvor alt var samlet i een Længe, var typisk
for mindre danske Bønderbrug, kan det
formodes, at Enlængetypen er Grundlaget for de
andre, og at den firlængede Gaardform har
udviklet sig i Løbet af Middelalderen, maaske
især under Paavirkning af Klostrene og
derefter af Herregaardene. I det Utal af skiftende
Former, som forefindes, og som øges f. Eks.
ved kombinerede Gaardanlæg, Tvillinggaarde,
er det fælles Grundtræk for danske B., at de
bestaar af tværdelte, lange Længer, og at de
har været solrettede, for det meste saaledes, at
Stuehuset har Gavle i Ø. og V. Skikken hænger
sammen med klimatiske Forhold, med den
middelalderlige Agerinddeling, Solskiftet, og maaske
ogsaa med Kirkernes Orientering.
Trods mange Forarbejder er endnu
væsentlige Træk af de danske B.’s Bygningshistorie
ikke udredede, og særligt gælder dette
Laden og Stalden og deres Kombination med
Vaaningshuset. Hyppigst var dog vistnok
Stalden sammenbygget med Boligen (endnu i
sydvestjyske, grundmurede og lukkede Gaarde).
Dialektord som Fæhus, Nødhus, Kohus o. s. v.
tyder dog i Retning af særlige Bygninger. Stald
er ofte et Særnavn for Hestestalden, medens
Kostalden kan hedde Baas (Slesvig) ell. Øddel
(Sydvestjylland, Lolland-Falster). Laderne
kunde erstattes af Hjelme; i Reglen var de delte
i Gulve, med Adgang for Fodgængere til et
Logulv mellem to Ladegulve; en senere mere
fremskreden og herregaardsmæssig Form er de
»treskibede« Agerrumslader, med Kørsel gennem
»Sideskibene«, der dog i primitivere Form har
været udbredte f. Eks. i Thy.
M. H. t. Vaaningen,
Indhuset, er de historiske
Forhold noget klarere.
Ved 1800 var det
vigtigste Rum overalt en
Varmestue, hvor man opholdt
sig Dag og Nat, spiste og
sov. Til den ene Side af
Stuen føjede sig en kold
Storstue, der ikke var i
daglig Brug, men
benyttedes til Gemmekister,
Gæstesenge og større
Gildesfester, og ved denne
kunde der atter være
mindre Rum, Bure,
Kamre ell. »Klever«. Paa
Opholdsstuens anden
Skillevæg stod Bilæggerovnen i
Forbindelse med den
aabne Køkkenskorsten i
Rummet paa den anden Side af Stuen, og i
Fortsættelse af Køkkenet kom Bryggerset og
anden Udenomslejlighed (Fig. 2). Kun i visse
Egne af Landet (Nordslesvig) var man naaet til
en mere gennemført Længdedeling af Huset, og
bortset fra Klever og Kamre dominerede ellers
Tværskillerummene, idet de større Værelser
naaede fra Vinduesvæg til Vinduesvæg. Hist og
her kunde træffes korsformede Udbygninger
(Korshuse). Indgangen førte aldrig umiddelbart
ind i Stuen, men gennem en Forstue, der snart
kunde være et lille Kammer, snart naa gennem
Husets Bredde. Den kunde være indskudt
mellem Dagligstue og Storstue, men hyppigere var
den paa en ell. anden Maade i Forbindelse med
Køkkenet. Gammeldags Dialektord, der endnu
kan bruges især i Nørrejylland, yder værdifulde
Oplysninger om Vaaningens Udvikling. Det gl.
jyske Navn for Vaaningshuset er »Salhus« ell.
»Sals« (Nordslesvig, Syd- og Vestjylland). I
Østjylland hedder Stuehuset »Isterrad«, »Isæthus«
etc., og »Sals« har her været Navnet for
Køkkenet (Sommerstuen) med Kogeildstedet. I det
nordlige Nørrejylland, hvor Stuelængen hedder
»Raling« (af Rad), kaldes Køkken-Bryggers
gerne »Frammers« (Fremhus), hvad der ogsaa
træffes i det vestjyske Salhus-Omraade, men de
kan ogsaa hedde »Ilders« (Ildhus) ell. »Bouns«
 |
| Fig. 1. Gaard paa Samsø. |
|
| Fig. 2. A Yderfremmers; B Stegers; C Stue; D Kammer; E Kælder; b Arne; c Ovn; g Bilægger; 6 Senge |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
