Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden paavirket af barok ell. nyklassisk
Smag. Men i alle de øvrige Landsdele
hersker Bindingsværket paa forsk. Udviklingstrin.
I Slesvig og Sydøstjylland (Fig. 3), paa Samsø
(Fig. 1), Fyn og vistnok paa Lolland-Falster
er Bindingsværket mere købstadsagtigt
fremskredet, med Fodtræ, stundom med
renaissanceformede Knægte og med murede Tavl mellem
Egetømmeret. Men selv i Egne, hvor man
ellers er naaet videst, træffes mere gammeldags
Byggeskik. Saaledes findes i Nordøstslesvig og
enkeltvis i Nørrejylland Bindingsværk, hvori
Fagene er lukkede med Egefjæle, de saakaldte
»Bulhuse«, en Konstruktion, som i det mindste
naar et godt Stykke tilbage i Middelalderen.
Langt mere udbredte er imidlertid de
lerklinede Tavl, i Reglen med et indre Skelet af
»Vændreværk«, dannet af lodrette Tremmer
(»Støjler, Stavrer«) omflettede af Vidjer,
»Vægger«, en Byggemaade, der naar tilbage til den
fjerneste Oldtid og har givet Navn til vort
Ord Væg. Lerstampede Gulve og lerdynkede
Lofter er alm. over hele Landet, og Væggenes
Lertavl opsattes endnu i Mands Minde af
Karlene og Pigerne under munter Kappestrid. Især
paa Bornholm, paa Sjælland og i den nordlige
Del af Nørrejylland mødes Klinetavlene med
primitivt Bindingsværk, idet de lodrette
Vægstolper, »Stænger«, ikke er indtappede i Fodtræ,
men staar umiddelbart paa de utilhugne
Kampesten, der danner »Syld«. Dette, der ogsaa
kendes enkeltvis i de vestjyske Grundmursegne, er
utvivlsomt atter en Oldtidslevning og peger
tilbage paa den Skik at jordgrave Vægstolpernes
nedre Ender uden at værne dem med
Grundsten, en uholdbar Byggemaade, der tilhører de
primitiveste Stadier, men efter de gentagne
Forbud og andre skrevne Kilder at dømme har
været alm. her i Landet endnu i 1500’erne.
Andre Oldtidslevninger spores i Tagværkets
Tømmerafbinding med dets Spær ell. Spænder.
Fynske Bindingsværksgaarde, der ellers i mange
Henseender har købstadmæssigt Tilsnit, bruger
ikke den i vore Dage gængse Tagkonstruktion,
men Taget bæres for en stor Del af et
»Aastræ«, som ligger under Mønningen og støttes
af høje Stolper, »Suler« (Fig. 5), der staar
midt igennem Bygningen i en indbyrdes Afstand
af gennemsnitlig 3—4 Vægfag og deler den i
»Gulv« ell. »Sulerum«. Suler spores enkelte
Steder i Østjylland og har endnu c. 1800
hersket i Salling og Midtjylland omkr. Herning,
hvor de primitivt byggede »Aashuse« gerne har
vekslende lodrette Højsuler og skraa,
spærstillede »Stritsuler«. Sule er det
oldnordisk-germanske Ord, vi gennem Tysk har optaget i
Rigssproget som Søjle, og dets Grundbetydning
er rimeligvis en tvedelt, kløftet Træstamme, en
Tveje, som hører hjemme i meget primitive
Stolpebygninger. Man har enkelte Vidnesbyrd
om saadanne Tvejers Anvendelse som
Vægstolper i nørrejyske Bøndergaarde, og naar
Loftsbjælkerne i de fleste Egne af Landet er
fastgjorte til Vægstolperne et Stykke under
Tagbrynet, medens de nu altid lægges over
Tagremmen, har man heri maaske en Levning
fra en Tid, da Bjælkehovederne bandtes
mellem Tvejernes to Grene. Mindre paafaldende end
Sulekonstruktionerne er
»Højrems«-Byggemaaden, der særlig træffes i
Vendsyssel og Thy, men
endnu ogsaa spores i hele
Syd-Danmark og
Vestslesvig; her er Tagværket
konstrueret omtr. som
Renaissancens og Nutidens
alm. Spærtage, men det
hviler paa Stolper, som
staar et Stykke inden for
Ydervæggene, saa at
Husene faar »Udskud« og
bliver treskibede (Figur
2 og 4), som de store
Herregaardslader, Agerrumsladerne, der
findes overalt i Danmark. Der er i
Nørrejylland fundet sikre Vidnesbyrd om, at
denne Byggemaade allerede er brugt af
Bønderne i den yngre Middelalder, og meget
tyder paa, at ogsaa Højremskonstruktionen er
en Oldtidsarv, i Slægt med nordiske Haller og
gr. Templer, idet Udskuddene overalt er
opstaaede, dels for at værne Ydervæggene, dels
for at vinde Plads. Oldtidsarv er ogsaa de gl.
B.’s Tagdækning, der overalt dannes af Halm
ell. Tagrør (kun paa Læsø erstattet af Tang),
som tidligere hvilede paa Rafter i St f. Lægter,
og som paa Tagryggen fastholdes enten af
Kragtræer, »Varetræer«, Tangdække ell.
Mønningstørv. Skønt mange af de ældste bevarede
 |
| Fig. 4. Stuehus fra Mors. |
|
| Fig. 5. Fynsk Sulebygning. Snit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
