Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laftværket er maaske ikke saa primitivt som
Rejsværk, Vendreværk og Fletning; thi medens
de sidstnævnte Byggemaader kan bruges til
runde Hytter, betinger Laftværket firkantede Huse
med rette Hjørner. Men det naar dog sikkert
tilbage til Oldtiden, og i de senere Aarh. har
det bidraget til at gøre den norske B.
konservativ, idet Hjørnekonstruktionerne hindrer
Enkelthusenes Sammenvoksning. Det
gammelnorske Vaaningshus er i Modsætning til det
danske forblevet encellet, selv om det gerne ved
den ene Gavlende har en lille særlig Forstue
(Utedyrr) og i Forlængelse af den et lille
Kammer (Kove), der dog kun havde Adgang fra
Stuen, og selv om man, naar Indgangen til
Stuen fandtes paa Langsiden, kunde rejse et
lille Skot foran den og samle de to smaa
Siderum i en lang, smal Kove. Dørene var lave,
Dørtrinene høje, saa at den Besøgende maa
passe at bukke sig; herved undgik man at
svække Sylstokken, og Huset blev nemmere
at forsvare. Selve Stuen var en »Rotstova«, d.
v. s. uden fladt Loft, men med aaben Tagstol.
Vinduer fandtes ikke, og Lyset strømmede
ind ad »Ljoren« midt i Taget, saa at
Lysvirkningen bliver rolig og malerisk. Men Lyren er
dog ikke blot til for Lysets Skyld; dens
Bestemmelse er ogsaa at danne Aftræk for
Røgen (Fig. 10). Midt paa Jordgulvet, der gerne
kom til at ligge lidt lavere end det omgivende
Jordsmon, stod det aabne Ildsted som en muret
ell. tømret Forhøjning, opr. vel en fordybet
»Grue«, hvilket Ord Sproget har bevaret,
senere altid som »Aare«, Arne; for at skaffe
Træk var det nødvendigt at have et Vindøje i
Væggen ell. at aabne Døren paa Klem, og
Ilden værnedes da af en flad Sten, »Bleksteinen«,
rejst foran Arnen, medens der til Gryden over
den anbragtes en stor Svingbjelke med et
udskaaret Hoved. I visse Egne af Landet har man
med stor Sejghed holdt fast ved denne
ældgamle Ildstedform, I Sætersdalen bruges
Aarehusene endnu som Sommerbolig, og indtil c.
1750 kendte Sætersdølerne ikke andre
Ildsteder, en Konservatisme, hvori Oldtidsreligion
sikkert stikker Hovedet frem; i Arnen boede
jo Gaardens Skytsaand, over dens Ild viedes
det nyfødte Barn, og den Døde bares tre Gange
omkr. den. Men allerede i Middelalderen er
Ildhuset med Aaren mange Steder afløst af
Stuen »Stova«, med dens Ovn, først en Røgovn,
der var muret som en stor firkantet Kasse med
Munding ind mod Stuen, og hvorfra Røgen vel
trak bort gennem Stuen, men hvis Sten havde
Evne til at holde paa Varmen. Røgovnen har
især haft hjemme paa Vestlandet, i
Kystdistrikterne fra det Trondhjemske til Ryfylke, og den
forekommer her i vekslende Former, stundom
udstyret med Plankevæg, hvis forreste,
udskaarne Planke hedder »Karlhoved«. Men
Røgovnen havde visse Mangler; især kunde den ikke
bruges til Madlavning, saa at den maatte
kombineres med en Aare ell. en »Gruva«, og
Skorstensovnen med Røgpibe var dog at foretrække.
Hvilken Ovnform Kong Olaf Kyrre end har
indført (Røgovn ell. Bilægger), sikkert er det, at
Røgledning har været kendt i Middelalderens
senere Del og i alt Fald paa Renaissancetiden
er naaet ned til Bondestanden, hvor »Peisen«
ell. »Speisen« særlig hører hjemme paa
Østlandet. Selv om Røgovnen anbringes i et Hjørne
af Stuen og ikke som Aaren midt paa Gulvet
behøver den ikke at fremkalde større
Omvæltninger i Rumsindretningen. De vægfaste
Muldbænke kunde løbe langs Vægstokkene, og
Hovedsædet med forhøjet Trægulv, »Pal«, og
Sengesteder, »Set«, kunde vedblivende have
Plads ved Gavlvæggen lige over for Døren,
hvor ogsaa Bordet fik Plads. Men ogsaa
Røgovnsstuerne fik dog ofte Stengulv, og med
Peisen, som arvede Røgovnens Hjørneplads,
fulgte store Omvæltninger (Fig. 11). Lyren og
det aabne Tag blev unyttig; der kunde
bygges Varmehus i fl. Stokværk, som
Gudbrandsdalens Ramloftsstuer, de nordenfjeldske
Upstuer og de østerdalske Barfrø (de sidste dog
kun taarnagtige Forhøjelser af Dørens
Forbygning); fra 18. Aarh. stammer de høje Stuehuse
paa Gudbrandsdalens Storgaarde som Sandbu,
Bjølstad og Bjørnstad. Og endvidere kunde man
 |
| Fig. 9. Røgstue (Sætersdalen). |
|
| Fig. 10. Røgstue (Sætersdalen). Tværsnit. |
|
| Fig. 11. Ramloftsstue (Hedemarken). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
