Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondesen, Ingvor Andreas Nicolai, dansk Forf., (1844-1911) - Bondesen, Jørgen Ditleff, dansk Musiker, (1855- ) - Bondesen, Peter Joachim, dansk Læge, (1852-1908) - Bondeson, August Leonard, sv. Læge og Forf. (1854-1906) - Bondestand, se Bonde. - Bondevennerne, en 1865 af Stortingsmand Søren Jaabæk organiseret Sammenslutning af norske Bønder - Bondevennernes Selskab stiftedes 5. Maj 1846 af de to Stænderdeputerede I. C. Drewsen og Balth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helt hengav sig. Det er dels Billeder fra
dansk Middelalder og Renaissance, dels ogsaa
Skildringer af Bønders og Landalmuens Liv i
Nutiden, som hans forsk. Fortællinger giver, bl.
a. »Styrismanden og hans Brud« (1877),
»Kongsbrydens Fostersøn« (1878), »Rettergang og
Skriftegang« (1884), »Skovstrup Folk« (1885),
»Kareten fra Lønvorskov« (1892), »Elskovs
Kringelgang« (1895). B. fortæller jævnt og
livfuldt, med smuk og frisk Følelse. Hans
Interesse for folkelig og middelalderlig Kultur
har ogsaa givet sig Udslag i hans Samling
»Eventyrets Dyreverden« (1887), der skildrer
Folkesagnenes og Folkevisernes Syn paa de
forsk. virkelige og opdigtede Dyr, som har
beskæftiget Folkefantasien. B. har tillige udg.
nogle Skolebøger. Udv. Romaner og
Fortællinger udkom 1902—3.
V. V.
Bondesen, Jørgen Ditleff, dansk
Musiker, f. 7. Apr. 1855 i Kbhvn, Elev af det kgl.
Musikkonservatorium, blev 1875 Bibliotekar og
Hjælpelærer, 1883—1902 Lærer i Musikteori og
i Klaver samt Sekretær ved samme. 1876—86
Vikarorganist for N. W. Gade i Holmens Kirke
i Kbhvn. 1902 stiftede han Konservatoriet i
Aarhus. Han har udg. Richter’s Harmonilære, 2.
danske Udg. (1883) samt Lobcs’ »Musikens
Katekismus« paa Dansk (1885), fremdeles af egne
musikteoretiske Værker »Harmonilære« (1897)
og »Læren om Kontrapunkt« (1902), endvidere
et Hæfte Romancer samt en Orgelhymme.
A. H.
Bondesen, Peter Joachim, dansk
Læge, f. 4. Marts 1852 i Kbhvn, d. smst. 31. Marts
1908. B. blev Student 1870, cand. med. 1877. B.
skaffede sig en meget stor Uddannelse, idet
han ikke alene var Kandidat paa Hospitaler
og 2 Aar Kandidat og klinisk Assistent paa
Fødselsstiftelsen, men tillige blev Reservekirurg
paa Kommunehospitalet, derefter Assistent hos
Prosektoren paa Kommunehospitalet og endelig
Prosektor chirurgiæ. Samtidig hermed ledede
han Samariterkursus for »Det røde Kors«, var
Medudgiver af »Medicinsk Aarsskrift« og
Medredaktør af »Hospitalstidende«. Dr. med. blev
han 1883. En særlig Side af hans Virksomhed
indlededes med hans Ansættelse som Assistent
ved Vaccinationsanstalten 1884, hvis
Forstander han blev 1900. Han fik i denne Stilling stor
Bet. for Indførelsen af den animale Vaccine i
hele Landet, og til det sidste havde han store
Planer om Indrettelsen af et helt nyt Institut.
— B.’s Virksomhedstrang lod ham dog ikke
nøjes med alt dette. 1890 blev han Korpslæge
i Hæren, 1907 Overlæge. Som Militærlæge
arbejdede han med den største Energi, altid
reformerende, og han forstod at vække
Opmærksomhed for sine Meninger, og det samme gjaldt,
da han 1904 blev Borgerrepræsentant.
G. N.
Bondeson [↱bondəsån], August Leonard,
sv. Læge og Forf. (1854—1906), bosatte sig efter
endte Studier som Læge i Göteborg. B. viste
tidlig sin store Interesse for sv. Landsmaal og
Folkeliv, som han siden efter grundige
Undersøgelser saa ypperligt har skildret i en lang
Række Værker, hvoraf maa nævnes: »Visor på
Ätradalens bygdemål« (1878), »Halländska
sagor« (1880), »Jon i Slätthult« (1880), »Svenska
folksagor« (1882), »Allmogeberättelser« (1884,
I—II), »Från julgille och lekstuga« (1884),
»Historiegubbar på Dal« (1886), »Nya
allmogeberättelser« (1888) og »A. B.’s visbok« (1902—03).
Alle disse grundige Studier er gengivne med
Humor og Liv, men sit største Ry har B. dog
vundet som Forf. til »John Chronschough’s
memoarer från uppväksttiden och seminarieåren«
(1897), en træffende Skildring af göteborgsk
Seminarieliv i 1860’erne. 1904 udkom
Fortsættelsen: »Från hans första läraretid«. Af andre
Arbejder af B. maa nævnes hans Folkeskuespil
»Smålandsknekten« (1894).
A. M. D.
Bondestand, se Bonde.
Bondevennerne, en 1865 af Stortingsmand
Søren Jaabæk organiseret Sammenslutning
af norske Bønder, med Hovedsæde i Mandal,
Jaabæk’s Hjemsted, og med talrige lokale
Foreninger ud over det hele Land, men navnlig
paa Vestlandet. Bevægelsens Organ var det af
Jaabæk redigerede »Folketidende« (1865—79),
dens politiske Program at virke for en stærkt
udvidet, om end ingenlunde alm. Stemmeret,
dens sociale Program at udjævne
Klasseforskellen ved at modarbejde Embedsmandsstyret og
»Pengearistokratiet«, der efter B.’s Opfattelse
omfattede alle, som hævede sig over
Smaabrugerklassen og dermed økonomisk ligestillede
Samfundsklasser. B.’s Slagord var »Sparsomhed
i Statshusholdningen«, udøvet ved systematisk
Nægtelse af Bevillinger i Stortinget, Afknapning
i Embeders Antal og Lønninger. I Slutn. af
1870’erne gik B. efterhaanden op i det af
Johan Sverdrup ledede radikale Venstre.
K. V. H.
Bondevennernes Selskab stiftedes 5. Maj
1846 af de to Stænderdeputerede I. C. Drewsen
og Balth. Christensen paa Opfordring af
Skolelærer Gleerup som Formand for Holbæk Amts
Landkommunalforening. Foreningens Formaal
skulde være at »erhverve omfattende og
nøjagtige Oplysninger« om Landboforholdene og at
»virke for Bondestandens Emancipation og
ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser«.
Foruden de tre nævnte blev ogsaa O. Lehmann
og A. F. Tscherning Medlemmer af Foreningens
Bestyrelse, og sidstnævnte var indtil 1848 dens
Formand. I Selskabets Program nævnedes en
bedre Folkeoplysning, alm. Værnepligt,
Næringsfrihed, Forbedring af Husmænds og
Indersters Kaar og Fæstes Overgang til Selveje
som de vigtigste Punkter. Foreningen var delt
i Distriktsafdelinger med særlige Formænd,
under hvilke igen Sogneformændene sorterede.
Bestyrelsen var for de første tre Aar valgt af
Foreningens Stiftere. B. S. oprettedes som et
Udtryk for den Bevægelse, »Bondecirkulæret«
af 8. Novbr 1845 havde vakt i Bondestanden,
og det vandt snart betydelig Udbredelse og
Indflydelse. Allerede midt i 1847 havde det
over 5500 Medlemmer, og senere steg dette Tal
til over 10000. For Bevægelsen 1848 og navnlig
for Valgene til den grundlovgivende
Rigsforsamling blev Foreningen af stor Bet., og den
har sin ikke ringe Del i, at Junigrundloven fik
en saa demokratisk Karakter. Ogsaa for de
Landboreformer, som udgik fra den første
ordinære Rigsdag, var Foreningen virksom, og den
gav ved Valgene 1849 og i 1850’erne det
bondevenlige Parti den faste Organisation, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
