Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonitering (lat. bonus, »god«) er en Bedømmelse og Vurdering af Jordbunden - Bonitet (lat.), Beskaffenheden af, Godheden af f. Eks. et Stof, et Stykke Jord. En Sags indre Værd. - Bonitho (Bonizo), Biskop i 11. Aarh. - Bonitur, en i bestemte tekn. Udtryk holdt Bedømmelse af Uld - Bonitz, Hermann, tysk, klassisk Filolog (1814-88) - Bonivard, Franz von, »Fangen i Chillon«, (1496-1570) - Bonizo, se Bonitho. - Bonjean, Louis Bernard, fr. Retslærd og Politiker (1804-71)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om, at B. bliver udført efter ensartede
Principper, plejer man forud at opsøge typiske
Jordstykker svarende til forsk. Takster, og
disse Stykker danner da Udgangspunkt for den
hele B. Ved de B., som i den første Fjerdedel
af 19. Aarh. blev foretagne over alle Jorderne
i Danmark, blev saaledes et Jordstykke paa
Karlslunde Mark 15 km N. f. Kjøge taget som
Normaljord og sat til Takst 24. Ved B. af Enge,
særlig naturlige Enge, som ikke ell. i alt Fald
kun med større Mellemrum er Genstand for
Bearbejdning, og hvor Jordens naturlige
Sammensætning har noget mindre Bet. end paa
Agerjorder, udføres B. i Reglen efter Mængden
og Godheden af det Græs, som Engen
producerer. Ved B. i Anledning af Matrikuleringen
henførte man Enghøst til 3 Klasser: godt,
middelmaadigt og slet Hø. Naar 1 Td. Land kunde
give 5 Læs godt Hø, sattes Taksten til 24, 5
Læs middelmaadigt Hø til Takst 16 og 5 Læs
slet Hø til Takst 12, og i Forhold dertil de
lavere Takster. Græsningsjorderne takseredes ved
Matrikuleringen efter det Antal Tdr Land, der
maatte antages at medgaa til 1 Høveds
Græsning, og idet man regnede 8 Høveders
Græsning for at svare til 1 Td. Land, til Takst 24,
kunde man derefter beregne Taksten for det
paagældende Jordstykke; dersom der til 1
Høveds Græsning udkrævedes 3 Tdr Land, blev
Taksten saaledes 1.
(H. C.). H. V. N.
I Skovbruget er Forbindelsen mellem
Jordbundens Egenskaber og Træernes
Udvikling ikke tilstrækkelig umiddelbar og let
overskuelig til, at man skulde kunne bruge den
samme B. som i Agerbruget, hvorfor B. i det
hele kun anvendes lidt i Skoven. Hvor man har
villet bonitere Arealerne, er man gaaet ud fra
den nuv. Bevoksnings Udvikling; de ved
Maaling af den enkelte Bevoksning fundne
Middelhøjder, Middeldiametre ell. Vedmasser optegnes
som Ordinater med Bevoksningens Alder som
Abscisse, og det Rum, som Punkterne spreder
sig over, deles paa Øjemaal i (oftest 5) lige
store Bælter ved Hjælp af Kurver, der enten
følger en ell. anden forud antaget Ligning ell.
tegnes paa fri Haand. En lgn. Kurve, som gaar
omtr. midt hen ad hvert Bælte, tages da som
Udtryk for den tilsvarende Bonitet, og de
Arealer, hvis Bevoksnings Vedmasse, Middelhøjde
ell. -diameter ligger nærmest Kurven, siges at
have denne Bonitet. Skal man bonitere et
ubevokset Areal til Brug i Skovdrift, maa man
gaa ud fra Agerbrugets B.; men i Reglen vil
det da vise sig, at de højeste Boniteter har en
forholdsvis ringere Værdi for Trædyrkningen
end for Agerbruget, medens det modsatte til
en vis Grad er Tilfældet med de ringeste
Boniteter.
C. V. P.
Bonitet (lat.), Beskaffenheden af, Godheden
af f. Eks. et Stof, et Stykke Jord. En Sags indre
Værd.
Bonitho (Bonizo), Biskop i 11. Aarh., blev
Biskop i Sutri 1075 (1076), stillede sig paa
Patariaens Side og var Pave Gregor VII’s
haandgangne Mand. Kejser Henrik IV fængslede ham;
men han undkom og fandt Fristed hos
Markgrevinde Mathilde af Toscana. 1086 blev han
Biskop i Piacenza, hvor han kom af Dage ved
en Opstand. Han har skrevet Liber ad amicum,
hvori han skildrer alt, hvad Kirken har
maattet lide af Staten fra 312—1085; Bogen giver fl.
værdifulde Bidrag til 11. Aarh.’s Historie,
bedste Udg. i Monumenta Germ. hist. Libelli de
lite (1891).
L. M.
Bonitur, en i bestemte tekn. Udtryk holdt
Bedømmelse af Uld m. H. t. dennes Renhed,
Farve, Glans, Krusning, Længde, Styrke,
Finhed, Blødhed og Elasticitet.
K. M.
Bonitz, Hermann, tysk, klassisk Filolog
(1814—88), 1849—67 Prof. ved Univ. i Wien,
Organisator af det højere Skolevæsen i Østerrig
og Stifter af »Zeitschr. für die österr.
Gymnasien«; fra 1867 Rektor for Gymnasiet »Zum
Grauen Kloster« i Berlin. Efter Observationes
criticae in Aristotelis libros metaphysicos (1842)
og Udg. af Alexandri Aphrodisiensis
commentarius in libros metaph. Arist. (1847) kom B.’s
Hovedværk, Udg. af Aristoteles’ Metaphysica
(1848—49, I—II), og senere »Ueber die
Kategorien des Aristoteles« (1853), »Aristotelische
Studien« (2. Opl. 1875), og Index Aristotelicus
(1870). Desuden fortjener at nævnes:
»Platonische Studien« (2. Opl., 1875) og »Ueber den
Ursprung der Homerischen Gedichte« (5. Opl..
1881); efter hans Død udgav Wellmann hans
tyske Oversættelse af Aristoteles’ »Metafysik«
(1891). (Litt.: Th. Gomperz, »H. B., ein
Nachruf« [1889]).
K. H.
Bonivard [båni↱va.r], Franz von, »Fangen
i Chillon«, f. 1496 af en anset savoyisk Familie,
d. 1570, var siden 1513 Prior af St Victor i
Genève. I denne By var han en af Lederne af
Uafhængighedspartiet, der vilde afkaste de
sidste Rester af den savoyiske Hertugs
Herredømme, og som saadan ilde set af Hertugen. Denne
tog ham til Fange 1519, men Aaret efter slap
han dog ved Mægling fri; anden Gang fangedes
han 1530 og maatte nu i 6 Aar sukke i Slottet
Chillons underjordiske Fængsel, indtil
Bernerne 1536 erobrede Borgen. Svækket paa Legeme
og Sjæl fik B. i St f. sit imidlertid ophævede
Stift genfisk Borgerret og en Aarpenge; paa
Byraadets Opfordring skrev han Stadens
Historie, Les chroniques de Genève (2 Bd, 1831),
hvori han skildrede alle Calvin’s Modstandere
sort i sort. Han døde, efter at han allerede
tidligere, ved at skænke Byen sin Bogsamling,
havde lagt Grunden til Stadsbiblioteket i Genève.
B. er Genstand for Byron’s The Prisoner of
Chillon, som dog fjerner sig langt fra den hist.
Virkelighed.
Kr. E.
Bonizo, se Bonitho.
Bonjean [bǡ↱зã], Louis Bernard, fr.
Retslærd og Politiker (1804—71), tog 1830 jur.
Doktorgrad og udmærkede sig i Julikampen
s. A. Han blev 1838 Advokat og 1850
Generaladvokat ved Kassationsretten, samt udgav flere
Skr baade om fr. Ret, Traité des actions (2.
Udg., 2 Bd 1841—45), og Romerret
(Oversættelse af Justinian’s Institutiones, 1838). 1848
valgtes B. til Nationalforsamlingen og sluttede
sig straks til den monarkistiske Side, rettede
skarpe Angreb paa Politipræfekten Caussidière
og paa Undervisningsministeren Carnot’s
Rundskrivelser og vilde ikke stemme for
Tillidserklæringen til Cavaignac. Han blev heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
