- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
657

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonjean, Louis Bernard, fr. Retslærd og Politiker (1804-71) - bon-jour (fr.), god Dag! - Navn paa en Slags Livkjole, som tidligere brugtes ved Morgen- og Formiddagsvisitter. - bon marché (fr.), godt Køb, billig Pris; deraf Navnet paa det berømte store Magasin i Paris Au bon marché. - bon mot (fr.), et godt, d. v. s. træffende Ord, vittigt Indfald. - Bonn, Stad i preuss. Prov. Rheinland - Bonnard, Pierre, fr. Maler og Grafiker, (1867- ) - Bonnassieux, Jean Marie, fr. Billedhugger, (1810-1892) - Bonnat, Léon Joseph Florentin, fr. Maler, (1833- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

genvalgt 1849, men først 1850 ved et
Udfyldningsvalg. Jan. 1851 var han Handelsminister
i to Uger, blev efter Statskuppet Præsident for
en af Statsraadets Afdelinger, 1863 for en
Domstol i Riom og 1865 for en Afdeling af
Kassationsretten. Som Senator siden 1855 optraadte
B. som en af Forsamlingens mest frisindede
Medlemmer, hævdede særlig Statens
Uafhængighed af Kirken og forsvarede Kongeriget
Italien over for Pavemagten (udgav 1862 Du
pouvoir temporel et de la papauté
); ligeledes tog
han 1869 Ordet for en Omdannelse af Senatet
i frisindet Retning. Apr. 1871 blev B. fængslet
af Kommunalisterne og skudt 24. Maj ligesom
de andre Gidsler.
E. E.

bon-jour [bǡ-↱зu.r] (fr.), god Dag! — Navn
paa en Slags Livkjole, som tidligere brugtes
ved Morgen- og Formiddagsvisitter.

bon marché [bǡ-mar↱∫e] (fr.), godt Køb, billig
Pris; deraf Navnet paa det berømte store
Magasin i Paris Au bon marché [o-bǡ-mar↱∫e]

bon mot [bǡ-↱mo] (fr.), et godt, d. v. s.
træffende Ord, vittigt Indfald.

Bonn, Stad i preuss. Prov. Rheinland,
Regeringsdistrikt Köln, ligger smukt ved Rhinens
venstre Bred, 50 m o. H., Knudepunkt paa
Jernbanen Köln—Koblenz, har (1910) 87971 Indb.
(1913: 91365), hvoraf de fleste er Katolikker. Der
er 6 rom.-kat., 2 protestantiske og en eng.
Kirke og en Synagoge. Domkirken (Münster),
opført i 11., 12. og 13. Aarh. i senromansk Stil,
er en imponerende Tufstensbygning med 5
Taarne. Det tidligere kurfyrstelige Slot (opført 1717)
er nu Universitetsbygning. Raadhuset er
fuldført 1737. Endvidere bør nævnes Teatret, E. M.
Arndt’s Hus og Beethoven-Huset, hvor
Komponisten fødtes, og hvor der nu er et
Beethoven-Museum. Ved Domkirken staar en Statue af
Beethoven, og i et Parkanlæg et Mindesmærke
for Arndt, som døde her. B. er en blomstrende
Handelsby og har en betydelig Industri i
Maskiner, Kemikalier, Jute, Pianoer, Porcelæn,
Fajance, Cement, Lervarer m. m. Der er livlig
Skibsfart paa Rhinen. En smuk Bro (fuldført
1898) fører over til Rhinens højre Bred, hvor
Landsbyen Beuel (1910: 6869 Indb.) har en
betydelig Tekstilindustri. B. har et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken og fl. andre
Banker. Der er Garnison i B. Hvad der især giver
Byen Præg, er dog Universitetet, som
optager meget af den sydlige Del af B.; det er
stiftet 1818, er det næststørste af Preussens
Univ. og har 5 Fakulteter (evangelisk-teol.,
kat.-teol., jur., med. og filos.); i Sommersemestret
1914 havde det 203 Prof. og Docenter og 4524
immatrikulerede Studenter. Til Univ. er
knyttet et Bibliotek paa over 360000 Bd, forsk.
Laboratorier og med. Klinikker, et astron.
Observatorium, en Møntsamling, det akademiske
Kunstmuseum og Provinsmuseet, der indeholder
forhistoriske, rom. og middelalderlige Oldsager.
I det nærliggende Poppelsdorf ligger det
naturhistoriske Museum og Landbrugsakademiet. B.
har 2 Gymnasier og et kat. Kollegium. Der
findes 2 Vajsenhuse og 3 Sindssygeanstalter. B.
er Sæde for en gammelkatolsk Biskop. Byen
styres af en Magistrat paa 4 og et Byraad paa
30 Medlemmer. I B.’s smukke Omegn ligger
den gl. Kirkegaard med mange berømte Mænds
Grave (B. G. Niebuhr, A. W. v. Schlegel, R.
Schumann, E. M. Arndt o. fl.); endvidere
Kreuzberg med en berømt Valfartskirke og
smuk Udsigt. — B., af keltisk Oprindelse, blev
tidligt Sæde for en rom. Koloni (Bonna, Castra
Bonnensia
). 70 e. Kr. blev Romerne slaaede nær
B. af Bataverne under Claudius Civilis. Under
Romerrigets Forfald og i de flg. Aarh. led B.
meget under barbariske Folks Angreb;
Normannerne plyndrede og brændte Byen 889.
Ærkebiskop Konrad af Hochstaden befæstede i
13. Aarh. B., der 1265—1794 var Residens for
Ærkebiskoppen af Köln. 1717 blev
Fæstningsværkerne sløjfede. 1794 blev B. besat af
Franskmændene, men kom 1814 under Preussen.
G. Ht.

Bonnard [bå↱na.r], Pierre, fr. Maler og
Grafiker, f. 30. Oktbr 1867 i Paris. Han
studerede under Bouguereau og R. Fleury paa
Julian-Akademiet, men brød hurtig med
akademisk Kunst, uddannede sig efter Manet,
Degas og Cézanne og optraadte fra 1895 som flittig
Deltager i de »Uafhængige«’s Salon med
Arbejder af meget forskelligartet Emnekreds,
stadig søgende, bort fra det tilvante, ny maleriske
Værdier. B. har ogsaa vist sig som en meget frisk
og ejendommelig Illustrator, saaledes
Tegningerne til Longur’s »Dafnis og Chloë« og
Verlaine’s »Parallèlement«. Paa den fr.
Kunstudstilling 1914 i Kbhvn saa man bl. a. Le Goûter
(med den fortrinlige Rumvirkning), Modiste, der
tilhører Kunstmuseet i Kbhvn, samt »Haven«
(i privat dansk Eje).
A. Hk.

Bonnassieux [båna↱siø], Jean Marie, fr.
Billedhugger, f. 1810 i Pannissières (Loire), d.
1892 i Paris. Efter Læretiden paa Lyons
Kunstskole og en heldig Debut 1834 fik han i Paris
Undervisning paa École d. Beaux-Arts og
sluttede sig i sin stilrene Kunst nærmest til
Ramey. For »Sokrates tømmer Giftbægeret« fik
han 1836 den store Rom-Pris. Senere er det
især hans »Amor« (1841, Luxembourg), Statuen
»Meditation« (1855, ødelagt 1871, en forstørret
Gengivelse i Luxembourg-Mus.) og
Kolossalstatuen af Notre Dame de France (1860, støbt af
Kanoner fra Sebastopol) i Le Puy-en-Velay, der
har gjort ham berømt. Han har i øvrigt
modeleret en stor Mængde Arbejder — allegoriske,
mytologiske, religiøse m. v. — mest i
dekorativt Øjemed: »Horerne« (Lyons Børs) m. v.
(Litt.: L’abbé Reure, J. B. [Lyon 1893];
L. Armagnac, B. [1898]).
A. Hk.

Bonnat [bå↱na], Léon Joseph Florentin,
fr. Maler, f. 20. Juni 1833 i Bayonne. Sine
første Læreaar tilbragte han under F. Madrazo i
Madrid, hvor ogsaa de gl. sp. Mestre fik en
afgørende Indflydelse paa hans Emnevalg og
Farvebehandling; senere studerede han under
Cogniet i Paris. Hans brede maleriske
Foredrag, der gør sig vel meget gældende paa
Sjæleanalysens Bekostning, hans energiske
Modelering og virkningsfulde Kolorit med de sp. og
ital. Naturalisters skarpe Modsætning mellem
Lys og Skygge hævder ham en Plads som en af
den naturalistiske Malerskoles Mestre. Ved sin
»Adam og Eva, der finder Abel’s Lig« (1860,
Museum i Lille) tiltvang han sig
Opmærksomhed og Anerkendelse. Hans religiøse Billeder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:41 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free