- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
664

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonus benyttes af og til som Fællesbetegnelse for forsk. ekstraordinære Udbetalinger - Bonus Eventus (lat.: »god Fremgang«), en rom. Gud af lignende Karakter som den gr. Agathodaimon (s. d.) - bonus pater familias (lat.), egl. d. s. s. god Familiefader - bonus vir semper tiro (lat.), »en dygtig Mand er altid en Begynder« (*c: udvikler sig bestandig) - Bonvalot, Pierre Gabriel, fr. Rejsende, (1853- ) - Bonvesin da Riva, ital. Digter (c. 1250-1313) - Bonvicino, A., se Morello. - Bonvin, François, fr. Genremaler og Raderer (1817-87) - bonvivant, Levemand, en, der holder af at nyde Livet. - Bonze, det af Europæerne sædvanlig benyttede Fællesnavn for den buddhistiske Gejstlighed - bonæ fidei actiones (lat.). Herved forstod Romerretten aaadanne Klager, der indrømmede Dommeren en friere Bedømmelse - Booby-Øen (Bubi-Øen), en lille ubeboet Ø i det yderste vestlige Indløb til Torres-Strædet - bookmaker, en Mand, der som Forretning driver Væddemaal med Hensyn til Væddeløb. - Book of common prayer, se anglikansk Kirke. - Boole, eng. Matematiker, (1815-1864)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samtlige Selskaber i alt til Bonusfondene overført
flg. Beløb:
19121911191019091908
Kr.625625601478531584446240437734


I Norge har Udviklingen m. H. t. de
Forsikredes Deltagelse i Overskuddets Fordeling
været omtr. som i Danmark.
Chr. Th.

Bonus Eventus (lat.: »god Fremgang«), en
rom. Gud af lignende Karakter som den gr.
Agathodaimon (s. d.), opr. kun dyrket som
Beskytter af Sædens og Frugternes Vækst,
senere som Ophav til Lykke og Trivsel i alle
Livets Forhold. Bortrejsende ofrede til ham for
at opnaa en lykkelig Hjemfærd, Syge for at
blive raske o. s. v. Ogsaa den rom. Stat
dyrkede B. E.; et Tempel for ham laa paa
Marsmarken, Statuer fandtes paa Capitolium. Paa
Gemmer og Mønter fra Kejsertiden. ses han
stundom afbildet som en Yngling, der i den
ene Haand holder Aks, i den anden en Skaal,
hvoraf han udgyder Drikoffer.
C. B.

bonus pater familias (lat.), egl. d. s. s. god
Familiefader. Romerretligt tekn. Udtryk for den,
som i et Retsforhold handler betænksomt og
forsvarlig, holdende sig inden for
Handlefrihedens Grænser. »Han sagdes at have handlet
som en b. p. f.«.
K. B.

bonus vir semper tiro (lat.), »en dygtig
Mand er altid en Begynder« (ɔ: udvikler sig
bestandig); smlg. Martial Epigr. XII, 51:
semper bonus homo tiro est, ɔ: et godt Menneske
er altid enfoldigt, uerfarent og skuffes derfor
let.
H. H. R.

Bonvalot [bǡva↱lo], Pierre Gabriel, fr.
Rejsende, f. Juli 1853 i Epagne, Dept Aube.
B. besøgte Lyceet i Troyes, hvor han helligede
sig til geogr. Studier, særlig over Centralasien.
Allerede 1880 tiltraadte han en Rejse til
Pamir under Ledelse af Prof. Ujfalvy. Febr 1886
foretog han sammen med Capus og Maleren
Pepin, atter ligesom første Gang i den franske
Regerings Tjeneste, en ny Rejse til
Centralasien. Over Tiflis, Teheran, Meshed, Merv,
Samarkand trængte han tværs over Pamir til
Tschitral og blev saaledes den første Europæer,
der naaede Indien den Vej fra Turan. Septbr
1887 vendte han over Karatshi tilbage til
Europa, hvor han udgav: Du Caucase aux Indes
à travers le Pamir
(1888). Mest kendt er dog
B. blevet ved sin sidste Rejse. Juli 1889 overtog
han Ledelsen af en Ekspedition, udrustet af
Prins Henri af Orléans, der selv deltog,
gennem Centralasien til Tonkin. I Tashkent blev
Karavanen organiseret og oversteg derpaa
Tianschan. 10. Oktbr 1889 forlod de dristige
Franskmænd Kurla og styrede i lige Linie løs
paa Lhassa over Lob Nor, Altyn-Tag og
Tibets Højsletter. Febr naaedes Tengri Nor i
Nærheden af Tibets utilgængelige Hovedstad
Lhassa; trods 7 Ugers Underhandling vilde
Tibetanerne ikke tillade dem at betræde Byens
Grund; B. maatte derfor fortsætte Rejsen mod
Ø., og over Tatsienlu og Jynnan naaede han
12. Septbr 1890 Hanoi i Tonkin. Efter
Hjemkomsten til Paris udgav han: A travers le
Tibet
(1891). 1897 besøgte han i handelspolitisk
Øjemed Abessinien.
C. A.

Bonvesin da Riva, ital. Digter
(c. 1250—1313). Han var af anselig milanesisk Slægt og
beklædte højere Embeder i Milano, desuden
hørte han til Broderskabet Gli Umiliati. Paa
Latin har B. skrevet et Par Værker af hist. og
pædagogisk Indhold; paa Italiensk nogle
interessante didaktiske Digtninge, rige paa
indstrøede Fortællinger o. desl. Fremhæves kan en
Art Haandbog i Bordskik og en Trattato de’
mesi
; sidstnævnte er udg. af V. E. Lidforss,
efter et Haandskrift i Toledo (Bologna 1872),
men allerede 1850 udgav Bekker en Del af hans
Digte i Berlin-Akademiets »Sitzungsberichte«.
Smlg. Seifert, »Glossar zu den Gedichten des
B. d. R.« (Berlin 1886).
(E. G.). E. M-r.

Bonvicino [bonvi↱t∫ino], A., se Moretto.

Bonvin [bǡ↱vǣ], François, fr. Genremaler
og Raderer (1817—87), væsentlig uddannet paa
egen Haand, var en meget dygtig og fin
Kolorist, der i sine smaa ypperlige Billeder tog
Motiver i de gl. Hollænderes Smag:
Køkkeninteriører, Stillleben o. l. Baade i Emnevalg og
malerisk Holdning var han en Ætling af Chardin.
Adskillige af hans Billeder i offentlige Museer
i Frankrig.
A. Hk.

bonvivant [da. båŋvi↱vaŋ, fr. bǡ↱vi↱vã],
Levemand, en, der holder af at nyde Livet.

Bonze, det af Europæerne sædvanlig
benyttede Fællesnavn for den buddhistiske
Gejstlighed i Japan, Kina, Korea og de bagindiske
Lande. Det hidrører fra Portugiserne, der
først fordrejede Ordet bon-so, den japanesiske
Transskription af det kinesiske fan-sang,
buddhistisk Præst, til B.
(S. S.). D. A.

bonæ fidei actiones (lat.). Herved forstod
Romerretten saadanne af obligatoriske
Retsforhold udspringende Klager, der indrømmede
Dommeren en friere Bedømmelse af det hele
mellem Parterne bestaaende Retsforhold, idet
han ikke, som ved actiones stricti juris, var
bundet til at dømme efter de trufne Aftalers
Bogstav, men havde efter sit eget
Dommerskøn at fastsætte de Retsfølger, som Princippet
om Tro og Love (bona fides, s. d.) anvendt
paa Forholdet maatte tilsige.
K. B.

Booby-Øen [↱bu.bi-] (Bubi-Øen), en lille
ubeboet Ø i det yderste vestlige Indløb til
Torres-Strædet mellem Australien og Ny-Guinea,
10° 35′ s. Br. og 141° 50′ ø. L. f. Grw. B. er i
Sømandsverdenen alm. kendt som en Art
Postanstalt, idet siden 1845 de fleste Skibe løber
herind for i en Hule ved Strandbredden at
nedlægge ell. afhente Brevskaber samt forny
Provianten for mulig her strandede Søfolk.
M. V.

bookmaker [↱bukmeikə], en Mand, der som
Forretning driver Væddemaal med Hensyn til
Væddeløb.

Book of common prayer [↱buk-əv-↱kåmən-↱preiə], se anglikansk Kirke.

Boole [bu.£], eng. Matematiker, f. i Lincoln
1815, d. 1864, virkede som Prof. i Matematik
ved Queens College i Cork. Foruden talrige
Afh. i Cambridge mat. Journal, Philosophical
Magazine
, Philosophical Transactions of the
Royal Society
, har han skrevet de højt ansete
Lærebøger Treatise on differential equations
(1859) og Treatise on the calculus of finite
differences
(1860). B. har megen Del i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free