Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bopp, Franz, tysk Sprogforsker, (1791-1867) - Boppard, Ry i Preussen, Prov. Rheinland - Bopyridæ, meget ejendommelig Fam. af Isopodernes Orden - Bopyrus, se Bopyridæ. - Bopæl, en Persons Bosættelse i en Stat vil skaffe ham Rettigheder og paadrage ham Forpligtelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han som Regel tager Sanskrit som
Udgangspunkt, søger han at eftervise den Udvikling, de
grammatiske Former har gennemgaaet i de
forsk. Sprog, og de Lydforhold, af hvilke de er
betingede, og søger endelig at naa tilbage til
deres første Oprindelse, som han i Reglen ser
i Tilføjelse til den Rod, der bærer Ordets Bet.,
af andre, fra først af selvstændige Rødder.
Haand i Haand hermed gaar en klarere og
rigtigere Opfattelse, end nogen før ham har
haft, af Begrebet Sprogslægtskab, som Udtryk
for fælles Nedstamning fra samme Grundsprog.
Af hans andre sprogsammenlignende Arbejder
maa nævnes: »Die celtischen Sprachen in
ihrem Verhältnisse zum Sanskrit« [1839];
»Vergleichendes Accentuationssystem« [1854]; »Über
das Albanesische in seinen verwandtschaftlichen
Beziehungen« [1854]. I sin Afh. »Über die
Verwandtschaft der malayisch-polynesischen
Sprachen mit den indogerman.« (1841) er han
derimod kommet uden for sit Omraade og har
ladet sig forlede til overilede Slutninger. Ved
Siden af den sammenlignende Sprogvidenskab
er det navnlig Studiet af Sanskrit, som han har
indlagt sig uvisnelige Fortjenester af, og mere
end nogen anden har gjort tilgængeligt særlig
i Tyskland. Foruden Udg. og Oversættelser af
forsk. Episoder af det store ind. Epos
Mahābhārata (»Nalus« [London 1819], med lat. Overs.,
3. Opl. [Berlin 1868]; tysk Overs. [1838];
»Ardschunas Reise zu Indras Himmel« [1824, 2. Opl.
1868]; Diluvium [1829]) har han givet forsk.
Fremstillinger af Sanskritsprogets Grammatik,
der i lang Tid var de mest brugte
Hjælpemidler ved Studiet af dette Sprog (»Ausführliches
Lehrgebäude der Sanskrita-Sprache« [Berlin
1827]; Grammatica critica linguæ Sanscritæ, 2
Bd [1832]; »Kritische Gramm. der
Sanskrita-Sprache in kürzerer Fassung« [1834, 4. Opl.
1868]) samt et Glossarium Sanscritum [1830, 3.
Opl. 1867], der tillige indeholder udførlige, men
nu for en meget stor Del ikke brugbare
Sammenstillinger med Ord af de beslægtede Sprog.
— Det, der var det ejendommelige ved B. som
Videnskabsmand, var ikke saa meget Lærdom
ell. omfattende Sprogkundskaber som det klare,
geniale Blik, parret med en utrættelig Flid og
Søgen efter Sandheden. Ved Siden heraf var
han ogsaa som Menneske i Besiddelse af
Egenskaber, der vandt ham alles Højagtelse og
Hengivenhed: trofast og kærlig i alle sine Forhold,
altid hjælpsom mod andre, retfærdig og mild i
sin Dom, og dertil i en sjælden Grad beskeden
indtil Blyhed. Den alm. Højagtelse og
Taknemmelighed fandt sit Udtryk 1866, 50 Aar efter at
B.’s »Conjugationssystem« var udkommet, ved
Oprettelsen af et Legat (»Boppstiftung«),
hvortil Bidrag indkom fra alle Lande, og hvis
Renter skulde anvendes til Belønning af
fremragende Arbejder inden for den ind. Filologi og den
sammenlignende Sprogvidenskab. Ogsaa
100-Aarsdagen for hans Fødsel mindedes paa forsk.
Maader. (Litt.: Lefmann, »Fr. B., sein
Leben und seine Wissenschaft« [Berlin 1891]).
Vilh. Th.
Boppard [↱båpart], By i Preussen, Prov.
Rheinland, Regeringsdistrikt Koblenz, ligger
smukt ved Rhinens venstre Bred, har (1910)
6396 Indb. og nogen Industri (i Tobak,
Sæbe, Læder m. m.), Frugt- og Vinavl samt
Skibsfart. B., der var en romersk Koloni
(Baudobriga), har endnu et gammeldags
Præg med Taarne og Mure og er omgivet af
en Mængde Villaer. Af dens Kirker mærkes
den kat. Sognekirke fra 12. Aarh.; desuden
har den fl. kat. Læreanstalter,
Velgørenhedsanstalter (deriblandt »Bethesda« for faldne
Kvinder) og en Vandkuranstalt.
G. Ht.
Bopyridæ, meget ejendommelig Fam. af
Isopodernes Orden. Hunnerne, der som udvoksne
Dyr snylter i Gællehulen paa dekapode Krebs,
er skiveformede og usymmetriske og ofte uden
tydelig Leddeling. Øjne mangler, og Munddelene
er meget rudimentære. De er udstyrede med
7 Par kraftige Klamreben, som bærer paa
deres Overside store Blade, der slutter sig tæt
sammen og omrander et stort Hulrum, i
hvilket Æggene bæres; hele Bagkropspartiet er
svagt udviklet og udstyret med bladformede
ell. posedannede, i Respirationens Tjeneste
staaende Lemmer. De kan blive c. 2,5 cm i
Diameter. Hannerne, der er ganske overordentlig
smaa (c. 2 mm), med tydelig Segmentering,
symmetriske og udstyrede med Øjne, sidder
fastklamrede paa Hunnerne i Nærheden af
disses Kønsaabning. Larverne til saavel Hanner
som Hunner er symmetriske og tydelig
segmenterede; de er fritsvømmende og bevæger sig
ved Hjælp af de lange, kraftige 2. Par
Antenner. Først efter Fasthæftningen er det, at den
hunlige Larve omformes til det mærkelige Dyr,
den bliver til, medens Hannen i det store og
hele bliver staaende paa Larvestadiet. Fl. Arter
i Danmark, bl. a. i Gællehulen hos Rejer.
Hovedslægter: Bopyrus, Phryxus og Gyge.
C. W.-L.
Bopyrus, se Bopyridæ.
Bopæl er for det første af statsretlig Bet.,
idet nemlig en Persons Bosættelse i en Stat,
til hvilken han ikke ved Fødslen er knyttet, vil
skaffe ham Rettigheder og paadrage ham
Forpligtelser, som et rent midlertidigt Ophold
i samme Stat ikke er i Stand til at fremkalde.
Ved at bosætte sig i et Land forstaas at tage
Ophold paa en Maade, der viser Villie til at
slaa sig til Ro i Landet for bestandig ell. i alt
Fald for en ubestemt længere Tid. Under den
Ubestemthed, der knytter sig til dette Begreb,
har imidlertid nyere danske Love, lige saavel
som mangfoldige fremmede, i adskillige
Tilfælde foretrukket at lægge Vægten paa
bestemte Tidsrum og paa disse alene. Som
Virkninger, der efter dansk Ret
indtræder umiddelbart ved Bosættelsen og kun
ved denne, kan dog endnu nævnes, at
Bosættelse i Danmark ifølge mange Traktaters
Ordlyd vil sikre mod Udlevering for begaaede
Forbrydelser (se Udlevering), samt at
enhver her bosat Uformuende kan faa sine Børn
gratis undervist i dansk Almueskole. Paa den
anden Side vil en Fremmed ved Bosættelse i
Danmark blive dansk Værnepligt undergivet,
for saa vidt ikke Overenskomst med en fremmed
Stat ell. undersaatligt Forhold til en saadan er
til Hinder derfor (jfr L. 8. Juni 1912), han vil
blive at henregne til de i Strfl.’s §§ 4—6
omhandlede »her hjemmehørende Undersaatter«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
