Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bopæl, en Persons Bosættelse i en Stat vil skaffe ham Rettigheder og paadrage ham Forpligtelser - Bor (kem. Tegn: B, Atomtal 11,0) er et trivalent Grundstof, der alm. henregnes til Metalloiderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og han vil efter Omstændighederne paadrage
sig Skattepligt og andre statlige ell. kommunale
Byrder og Ombud, jfr herved særlig L. Nr 144
af 8. Juni 1912 om Indkomst- og Formueskat
til Staten § 3 Nr 3, hvorefter en Udlændings
Ophold ikke anses for midlertidigt, naar han
stadig har opholdt sig her i Landet i et Aar,
og den kommunale Skattelov Nr 85 af 15. Maj
1903 § 1, hvorefter Indenrigsministeren
afgør, hvorvidt Udlændinge, der, uden at drive
borgerligt Erhverv, tager Ophold i en
Kommune, er skattepligtige. Da derhos dansk
Lovgivning ikke hindrer Fremmede i at erhverve
fast Ejendom i Danmark, vil Vedk. straks
kunne drive Landbrug, ligesom det overhovedet
staar enhver Fremmed frit for at befatte sig
med, hvad der er »fri Næring«. Derimod vil
en Fremmed først efter »2 Aars fast Ophold«
i Danmark erhverve Ret til at fiske paa dansk
Søterritorium (Fiskerilov 4. Maj 1907 § 1) og
bortset fra traktatmæssige Afvigelser først
efter 5 Aars Forløb kunne opnaa Borgerskab
(Næringslov 29. Decbr 1857 § 2, jfr L. 23. Maj
1873). At have været »mindst 5 Aar bosiddende
i den danske Stat« er ogsaa Betingelsen for,
at en Fremmed kan lade sit Skib sejle under
dansk Flag (Sølov 1. Apr. 1892 § 1). — Om
Adgangen til at udvise Fremmede her bosatte,
se Udvisning. — Virkelig Indfødsret
med de dertil knyttede Rettigheder (Valgret,
Valgbarhed, Adgang til Embeder,
Forsørgelsesret, Ret til at fare som Skipper, Styrmand ell.
Maskinmester paa danske Skibe etc.) vil aldrig
kunne erhverves ved Bosættelse alene, men kan,
for saa vidt den ikke er erhvervet gennem
Fødslen, kun erhverves ved særlig Lov.
E. T.
En Person, som har norsk Indfødsret, kan,
ved blot at bosætte sig i Landet, paa een Gang
opnaa Statsborgerret. Andre Personer maa have
haft fast Bolig i Riget i 3 paa hinanden flg. Aar
for at kunne faa Statsborgerret gennem
Bevilling. Stemmeret og Valgbarhed kan de dog først
opnaa efter 5 Aars Ophold og Adgang til
Embeder i Alm. først efter 10 Aar (Grl.’s §§ 50 og
92, L. om Statsborgerret 21. Apr. 1888). Den
blotte Bosættelse beskytter ikke mod Udvisning
ell. Udlevering for begaaede Forbrydelser.
Derimod paadrager den Indflyttede sig allerede fra
Bosættelsen af undersaatlige Pligter, saaledes
især Skattepligt, og Værnepligt, for saa vidt
ingen Konvention med fremmed Stat ell. noget
undersaatligt Forhold til en saadan maatte
være til Hinder derfor. Den Indflyttede bliver ikke
uden videre straks berettiget til Næringsdrift
ligedan som Landets Borgere; saaledes maa han
for at opnaa Handels- ell. Haandværksbrev
have opholdt sig i Landet i mindst eet Aar.
Skibsrederi som Nordmand kan alene drives af
norske Statsborgere (Søfartsloven 20. Juli 1893, §
1). For uden særlig Bevilling at kunne erhverve
fast Ejendom ell. Brugsret over saadan er ikke
Bosættelse nok; Vedk. maa være norsk
Statsborger (L. 1888 og 18. Septbr 1909).
K. Ø.
Paa hvilket Sted inden for Rigets Grænser en
Person, indfødt ell. fremmed, har sin B., er
saavel efter dansk som norsk Ret af
indgribende Bet. for hans retlige Stilling. Saaledes
er det en Hovedregel — hvorfra der dog gøres
mange Undtagelser — at en Person skal
sagsøges ved sit Hjemting ɔ: ved Underretten i den
Jurisdiktion, hvori han bor, ligesom det er ved
denne, at hans Bo skal behandles i Tilfælde af
Dødsfald ell. Konkurs og en af ham oprettet
Ægtepagt, en ham overgaaet Umyndiggørelse og
for dansk Rets Vedk. en af ham foretagen
Løsøre-Underpantsætning etc. skal tinglæses. For
at udøve Valgret til kommunale Forsamlinger,
saavel som for at være valgbar til Landsting
eller kommunal Forsamling kræves, at
Vælgeren er bosat i vedkommende Valgkreds ell.
Kommune. Kommuneskatter o. a. kommunale
Byrder ydes som Regel til den Kommune, inden
for hvilken man har B. Den, der overhovedet
er Medlem af Folkekirken, hører, — i
Danmark dog kun for saa vidt han ikke har løst
Sognebaand (jfr L. 4. Apr. 1855), — til Kirken
for det Sogn, hvori han bor. Enhver
Værnepligtig optages i Rullen paa det Sted, hvor han
er bosat, o. s. fr. (Om Forsørgelsesstedet, s. d.).
Til Løsningen af de mangfoldige Spørgsmaal,
der fremkommer særlig ved Afgørelse af,
hvornaar en løs og ledig Persons Opholdssted kan
siges at være hans B., hvilket af fl.
Opholdssteder der maa siges at være en Persons egl.
Hjem og B., samt hvorvidt en Person, der har
fjernet sig fra sin hidtilværende B. uden at
tage definitivt Ophold andensteds, maa siges at
have opgivet sin tidligere B., giver Loven intet
Bidrag af almindeligere Art. Spørgsmaalene
maa afgøres efter Sprogbrug og traditionel
Opfattelse i det paagældende Forhold.
Hvad Hustru og Børn angaar, maa
Formodningen paa Forhaand være for, at de har B.
hos Manden og Faderen, men nogen legal
Nødvendighed for at antage dette foreligger ikke,
og for saa vidt de faktiske Forhold bestemt
viser, at Hustruen ell. Børnene har en
selvstændig B., bliver derfor denne i Reglen at
lægge til Grund.
E. T.
Bor (kem. Tegn: B, Atomtal 11,0) er et
trivalent Grundstof, der alm. henregnes til
Metalloiderne; det frembyder Analogier baade med
Kvælstofgruppens trivalente Grundstoffer og
med de tetravalente Metalloider, Kulstof og
Silicium, men hører i det periodiske System til
Aluminiumgruppens Metaller. B. forekommer
ikke i fri Tilstand i Naturen, men som
Iltforbindelser, dels som Borsyre H3BO3, dels som
Borater, f. Eks. Boraks, Tinkal Na2B4O7.10H2O,
Borokalcit CaB4O7.4H2O,
Boracit og flere. B. fremstilledes første Gang
1808 af Gay-Lussac og Thénard og
uafhængigt af dem af H. Davy, dog ikke i
fuldstændig ren Tilstand; dette lykkedes først
Moissan 1892 ved Reduktion af
Borsyreanhydrid med metallisk Magnium uden Luftens
Adgang. Paa denne Maade faas B. som et
amorft brunt Pulver af Vægtfylde 2,45, uden
Lugt og Smag, der kan sublimere ved c. 1600°
og smelte ved en Temp. af over 2000°; ved
Ophedning i Luft ell. Ilt forbrænder B. til
Borsyreanhydrid, af Salpetersyre og Svovlsyre
iltes det til Borsyre, ved Smeltning med
Natriumhydroxyd til Natriumborat. B. forener sig
under Ildfænomener direkte med Klor til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
