- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bor (kem. Tegn: B, Atomtal 11,0) er et trivalent Grundstof, der alm. henregnes til Metalloiderne - Bor betegner et Værktøj, hvormed man frembringer et Hul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borklorid, BCl3, en Vædske med Kogepunkt 17°, og
med Fluor til Borfluorid, BF3, en Luftart, der
er let opløselig i Vand; ved c. 1200° forener B.
sig med Kvælstof til Borkvælstof BN. Ligesom
Kulstof virker B. reducerende paa mange
Metalilter; af Opløsninger af Guld-, Sølv- og
Platin-Salte udfælder B. Metallerne. Ved
Smeltning af amorft B. ell. Borsyreanhydrid med
Aluminium opløses B. i det smeltede
Aluminium; ved Afkøling udskilles dels
diamantglinsende Krystaller, de saakaldte Bordiamanter,
hvis Haardhed kun overgaas af Diamantens, og
som er en Forbindelse af B. med Kulstof og
Aluminium, og dels grafitlignende Skæl, en
Forbindelse af B. og Aluminium.
R. K.

Bor betegner et Værktøj, hvormed man
frembringer et Hul. B. har i øvrigt forsk. Form
og arbejder paa forsk. Maade, efter som det
drejer sig om at arbejde i bløde ell. haarde
Materialer. Man kan saaledes skelne imellem
Stik-B., skærende B., slibende B., Stød-B. og
knusende B.

Stik-B. benyttes kun til meget bløde
Materialer som Træ og Læder. Navnlig
anvendes til det første Fladboret, hvis Spids er fladet
ud til en mejselformet Æg, der stikkes ind i
Træet, bedst vinkelret paa Fiberretningen.

Skærende B. benyttes til den meste
Boring i Materialer, der ikke er for haarde,
saaledes at Æggen lægger sig. B. kan i øvrigt
enten være indrettet til at bore Huller i fuldt
Materiale, ved at opskære Materialet inden for
disses Omkreds i Spaaner, til at opskære
Materialet langs med Hullets Omkreds saaledes,
at der bliver en Kerne tilbage, eller til at
forøge Diameteren i et allerede boret Hul. I det
sidste Tilfælde kaldes Boringen Udboring (s. d.).
B. er desuden forskellig, efter som de benyttes
til saa bløde Materialer som Træ, eller de
benyttes til Metaller.

B. til Træ omfatter en hel Række
Boreformer, da Træ er saa blødt, at det lader
sig skære med Skær af højst forsk. Art. Til
mindre Huller benyttes de spidst tilløbende
Vrid-B., der ofte er forsynet med en
Trækskrue i Spidsen for at lette B.’s Indtrængning i
Træet. Da B. tiltager i Diameter opefter, maa
det ogsaa kunne skære op langs med B.’s Skaft.
Dette opnaar man ved omkr. B.’s Skaft at
anbringe en skrueformigt forløbende Spaanrille,
hvis Kant da er skærende.

Til større Boringer benyttes
Centrums-B., og navnlig har i de senere Aar de amer.
Centrums-B. med indstilleligt Skær vundet
stærk Indgang. Centrums-B. er forsynet med en
Midtertap, der styrer B. under Nedtrængningen
i Træet. Ofte er denne Midtertap ligesom ved
Vrid-B. uddannet til en Trækskrue. B. benyttes
særlig til Boring i Sidetræ og er derfor
forsynet med Forskær, der overskærer Fiberne
langs med Borehullets Omkreds, førend Træet
fjernes af de egl. Skær.

B. til Metaller minder i fl. Henseender
om B. til Træ, blot at den skærende Æg er
kraftigere for at kunne overvinde den større
Snitmodstand i Metallet. Det almindeligste B.
er Spids-B., der arbejder med to skærende
Ægge, der er stillede saaledes skraat imod
hinanden, at der
fremkommer en Spids, hvorved B.
styres under
Indtrængningen i Materialet.
Spids-B.’s Skaft kan enten
bestaa af en flad ell.
udfladet Staalstang ell. af en
rund Staalstang, hvori der
er tilvejebragt
skrueformige Spaanriller, der
forneden danner Æggen. De
sidste, det saakaldte
Snegle- ell. Spiral-B., skærer
bedre og fortrænger
efterhaanden de øvrige
Spids-B. til al almindelig
Boring. Af andre
Boreformer kan nævnes Centrums-B., hvis to Ægge
staar vinkelret paa B.’s Akse, som i Midten
danner en lille Pyramide, ofte dog en Tap. Det
sidste er Tilfældet, hvor man i Forvejen har
tilvejebragt et Hul af samme ell. større
Diameter end Tappen. Endelig kan anføres
Kanon-B., der har et D-formet Tværsnit, og som
danner et Skær med Halvdelen af den retliniede
D-Streg, der gaar igennem B.’s Centrum.

Slibende B. anvendes særlig til meget
haarde Materialer. Saaledes benyttes ved
Undersøgelsesarbejde til Boring i Klipper

illustration placeholder
Vridbor. Ældre Boresving.


illustration placeholder
Bor til Træ. Centrumsbor.


illustration placeholder
Bor til Træ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free