- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
676

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borchgrevink, Melchior, Christian IV's Kapelmester, (?-1632) - Borchsenius, Betty, f. Guldbrandsen, dansk Skuespillerinde, (1850-1890) - Borchsenius, Otto Frederik Christian Wilhelm, dansk Forf., (1844- ) - Borchs Kollegium, se Borch, O. - Bord (Søv.), de Planker, der danner Yderklædningen (Skibssider og Bund) i et Fartøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Giovanni Gabrieli og gjorde efter sin Hjemkomst
hurtig Karriere, blev 1600 udnævnt til
Hoforganist med høj Løn og til Læremester for
forsk. unge danske Musikere, for hvis
Uddannelse Christian IV interesserede sig, deriblandt
Hans Nielsen, Mogens Pedersøn og Hans
Brachrogge. 1618 fik han Udnævnelse som kgl.
Kapelmester med en »Vicekapelmester« under
sig og havde desuden Indtægterne af et
Kannikedom i Roskilde. B. har udg. to Bd
Madrigaler, samlede fra forsk., mest ital.
Komponister, dog tillige indeholdende adskillige
Bidrag fra samtidige Komponister, ansatte i
Christian IV’s Kapel, bl. a. to Madrigaler af ham
selv: Giardino novo bellissimo di varii fiori
musicali
etc. (Kbhvn 1605—06). Fremdeles har han
udg. »IX David’s Salmer med fire Stemmer
rimvis udsat« (Kbhvn 1607), men dette Værk
er sandsynligvis gaaet tabt. Som Komponist nød
B. ogsaa i Udlandet megen Anseelse. I Fortalen
til sit Værk Le veglie di Siena omtaler den
bekendte ital. Komponist Orazio Vecchi B. som
en fremragende Dygtighed. De senere Aar af
sit Liv har B. vistnok haft Bolig i Roskilde, ved
hvis Domkapitel han beklædte en af de øverste
Stillinger. Muligvis findes et Portræt af ham i
Loftsmaleriet i den saakaldte »Rigsraadssal«
paa Rosenborg. (Litt.: A. Hammerich,
»Musiken ved Christian den Fjerdes Hof«).
A. H.

Borchsenius, Betty, f. Guldbrandsen, dansk
Skuespillerinde, f. 18. Aug. 1850, d. 7. Septbr
1890. Som Frøken Guldbrandsen vandt hun sig
først Navn ved det Hagen’ske Selskab, der
1867—69 berejste de danske Provinser, debuterede
dernæst 7. Septbr 1869 som Julie i »En fiks
Idé« paa Folketeatret i Kbhvn, hvor hun, der
1873 indtraadte i et, 1879 atter opløst Ægteskab
med nedenn. Otto B., i 11 Sæsoner spillede
et stort Repertoire; efter en 2-aarig Virksomhed
ved Kasino engageredes hun af M. V. Brun
1882—83 til det nyoprettede Dagmarteater som
dettes af alle udpegede Primadonna, men hun
fik her kun een Rolle, en lille Pigerolle i en
fr. Farce; ved en Aftenunderholdning 19. Jan.
1884 viste hun sig sidste Gang for Kbhvn’s
Teaterpublikum. B. var paa Folketeatret den
feterede Ingenue: medens hendes fine Skikkelse
og indtagende Ansigt ganske passede til den
almindelige Forestilling om disse Væsener,
søgte hun, bag hvis Elskerinde-Ydre der
bankede et Soubrette-Temperament, at variere disse
i deres bestandige Uskyld temmelig ensformige
Figurer og gjorde dem, med en Stræben hen imod
Virkeligheden, snart kaade, snart vrissende,
snart aabenlyst drillende, snart hemmelig
spottende. B. var utvivlsomt et rigt begavet
Skuespillerinde-Emne, men hendes mangelfulde
Uddannelse lammede hendes betydelige Evner.
Efter sin Afgang som Skuespillerinde forsøgte
hun sig uden Held som Forfatterinde med et
lille Bd novellistiske Skildringer.
A. A.

Borchsenius, Otto Frederik
Christian Wilhelm
, dansk Forf., f. 17. Marts
1844 i Ringsted, blev 1863 Student fra Sorø
Akademi og lagde tidlig de litt. og nord.-skandinav.
Interesser for Dagen, der skulde blive den røde
Traad i hans Virksomhed. Allerede i Slutn. af
1860’erne begyndte han at skrive litterære
Artikler i »Fædrelandet«, og 1869 udgav han
sammen med Docent Weibull i Lund en nordisk
Studenterkalender. Litterær Skandinav er han
vedbleven at være, og dels ved flere Artikler
om svensk Litteratur, dels ved Oversættelser af
Rydberg (der har tilegnet B. sin første
Digtsamling), Fru Edgren, Strindberg o. a., har
han bidraget meget til at skaffe sv. Litt.
Indgang i Danmark. Imidlertid var han i 1870’erne
som litterær Kritiker i »Nær og Fjern«
(1875—78) traadt i nært Forhold til den saakaldte
»realistiske« Bevægelse, og i de første Aar af
1880’erne, da han var Medudgiver af »Ude og
Hjemme«, — det smukkeste illustrerede Blad,
Danmark har ejet — kæmpede han i god
Forstaaelse sammen med Brødrene Brandes,
Drachmann, Schandorph o. fl. Alligevel traadte snart
Forskellen frem mellem B.’s Naturel og
Aandsretning — der er beslægtet med dansk
Romantik og Grundtvigianisme, med Folk som
Kaalund og Hostrup, B.’s nære Venner — og den
radikalere, mere almen-europæiske Retning,
som navnlig Brødrene Brandes betegnede. Det
kom til et Brud; »Ude og Hjemme« gik ind
(1884), B. blev (1885) — Aaret efter E. Brandes’
og Hørup’s Udtræden af Redaktionen —
Medredaktør og (1887) Hovedredaktør af
»Morgenbladet« og vedblev derfra — og siden 1892 fra
»Dannebrog« og »Riget« — ihærdig at kæmpe
imod de »Brandes’ske« Bevægelser i vort
Aandsliv; i de sidste Aar har han dog trukket sig
saa temmelig tilbage fra journalistisk
Virksomhed. Fra 1906 har han beklædt Stillingen som
Censor ved det kgl. Teater. Smukt og lyst
tegner hans Lyrikerfysiognomi sig i Digtsamlingen
»Sange og Digte« (1887), som væsentlig er
inspireret af sjællandsk Sommerliv, gammelt
Venskab og demokratisk Følelse. Hans kærlige
Fortrolighed med dansk Litt. gav sig allerede 1872
Udslag i en sammen med hans Ven Liebenberg
foranstaltet forkortet Udg. af Oehlenschläger’s
»Erindringer«, og siden i Udg. af P. A.
Heiberg, Kaalund’s »Efterladte Digte«,
»Liebenberg’s Erindringer« og Bøger til Skolebrug,
ligesom den endelig har sat smukke Frugter i hans
litterærhistoriske Afh.: »Fra Fyrrerne«
1878—80, 2 Bd); »Litterære Feuilletoner« (1860); »To
Digtere« (1886); »Hjemlige Interiører« (1894). I
»Minder og Stemninger« (1899) har han givet
Erindringer fra sit litterære Liv.
V. V.

Borchs Kollegium, se Borch, O.

Bord (Søv.), de Planker, der danner
Yderklædningen (Skibssider og Bund) i et Fartøj. B.
er smalle Planker af Fyr, Eg ell. Mahogni, som
med Kobber- ell. Jernnagler forbindes til
Fartøjets indvendige Skelet af Spanter og
Bundstokke. At bordfylde betyder, at Fartøjet
fyldes med Vand, saa at det synker ned i
Vandet til det øverste B., det er helt op til
Rælingen.

Center-B., en løs ell. bevægelig Køl, som
er indrettet til at hæve og sænke; den anvendes
undertiden i fladbundede Fartøjer, særligt i
mindre Lystfartøjer. Køl-B. benævnes den
Klædningsplanke paa et Fartøj, der støder lige
op til Fartøjets Køl.
H. P. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free