Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borda, se Burda. - Borda, Jean Charles de, fr. Matematiker og Sømand (1733-99) - Borddans - borde (Søv.), at lægge til med et Fartøj paa Siden af et Skib og at gaa om Bord i det - Bordeaux, en af Frankrigs vigtigste Havne og Handelsbyer, Hovedstad i Dept Gironde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borda, se Burda.
Borda [bår↱da], Jean Charles de, fr.
Matematiker og Sømand (1733—99), har store
Fortjenester af den fr. Skibsbygningsskole, hvis
Stifter B. er, og har vundet et agtet Navn ved
en Række videnskabelige Arbejder og Opfindelser;
bl. disse maa nævnes hans
Reflektionsinstrument (s. d.). Sammen med Lagrange, Laplace,
Monge og Condorcet grundede B. det ny fr.
System for Maal og Vægt (Metersystemet); i
Forening med Delambre og Mechain maalte han
en Meridianbue og konstruerede i det Øjemed
et sindrigt Basismaaleapparat. I hans Fødeby
rejstes 1890 en Statue af ham. (Litt.: Biot,
Notice sur B. i Mémoires de l’Académie des
sciences, IV).
J. Fr. S.
Borddans. Naar et ell. fl. Mennesker i
nogen Tid sidder ved et Bord ell. en lgn.
Genstand med Hænderne hvilende derpaa og i
spændt Forventning om, at Tingen
skal sætte sig i Bevægelse, saa vil
det meget jævnlig ske, at selv tunge Borde til
sidst kommer i yderst livlig Bevægelse. Dette
Fænomen blev opdaget i den Fox’ske
Familiekreds i Hydesville i Nordamerika omtr. 1850.
Grundlæggeren af den moderne Spiritisme,
Seeren J. Davis, som dengang var i Færd med
at udarbejde sit spiritistiske System, optog heri
B. som et af de Midler, hvorved Afdødes
Aander var i Stand til at sætte sig i Forbindelse
med de Efterlevende. Da Kendskabet til B.
bredte sig, opstod der i Amerika og Europa i
1850’erne en B.-Epidemi, idet B. benyttedes som
Selskabsleg uafhængig af al spiritistisk
Overtro. Den alm. Interesse herfor tabte sig snart,
men i spiritistiske Kredse staar B. endnu i høj
Anseelse. Navnet er dog uheldigt; Fænomenet
burde rettere kaldes Bordbankning; thi vel kan
Bordet komme i dansende Bevægelse, men af
større Bet. og Interesse er de Bankninger,
hvorved det giver Svar paa bestemte Spørgsmaal.
Dette sker enten paa den Maade, at Bordet
banker eet Slag for a, to for b o. s. v., ell.
ogsaa ved, at Alfabetet læses op, medens Bordet
banker ved de Bogstaver, som indeholder
Svaret. Ved Planchetten ell. Psykografen (s. d.)
kan saadanne Meddelelser skrives med alm.
Skrift. — Den spiritistiske Litt. om B. er
overvældende og kan ikke komme i Betragtning her.
Den videnskabelige Forklaring af B. som
hidrørende fra ubevidste Muskelkontraktioner er
givet først af Braid i Monthly journal of
medical science (1853) og af Chevreul i et
selvstændigt Skrift: De la baguette divinatoire (Paris
1854). Se i øvrigt Lehmann: »Overtro og
Trolddom« 4. Del [Kbhvn 1896]).
Alfr. L.
borde (Søv.), at lægge til med et Fartøj paa
Siden af et Skib og at gaa om Bord i det. At
komme til B.: at bevæge sig henimod et
Skib for at gaa om Bord i det. Gaa fra B., at
forlade et Skib; være fra B.: være borte fra
et Skib. I B.: at være saa nær Skibssiden som
muligt inde i Skibet; at lægge Roret i b.: at
dreje det til en af Yderstillingerne ved at føre
Rorpinden saa langt ud til Skibssiden som
muligt. Ombord: i Skibet; Indenbords:
inden for Skibssiden; udenbords: uden for
Skibssiden; ovenbords: over øverste Dæk;
overbord: Bevægelsesretningen fra Skibet
til Vandets Overflade, f. Eks. at falde ell. kaste
noget overbord.
H. E.
Bordeaux [bår↱do], en af Frankrigs vigtigste
Havne og Handelsbyer, Hovedstad i Dept
Gironde, ligger 6 m o. H. paa en Slette ved
venstre Bred af Garonne, 98 km ovf. dennes
Udløb i den biscayiske Havbugt, er Knudepunkt
paa Syd- og Orléans-Banen og har (1911) 261678
Indb. En Bro (Pont de B.) med 17 Buer,
fuldført 1821, forbinder B. med Forstaden
la Bastide paa Garonnes højre Bred. Garonne
danner et halvmaaneformigt Havnebassin, 9 km
langt og 400—600 m bredt, omgivet af Kajer; det
kan rumme over 1000 Skibe og er forsynet med
Flydedok. Dampere paa over 2500 t kan ved
Flodtid gaa ind i Havnen, og selv ved Ebbe
kan Skibe paa indtil 600 t gaa ind. N. f. Havnen
ved Forstaden Bacalan er et 10 ha stort
Bassin, hvor de største Skibe gaar ind. B. er
den fjerde i Rang af Frankrigs Havne. 1910 var
den samlede Tonnage af ind- og udgaaende
Skibe 5646000 t; Antallet af ind- og udgaaende
Skibe var 19613, større end for nogen anden fr.
Havn, hvilket hidrører fra, at B. er et vigtigt
Centrum for det fr. Havfiskeri paa
Newfoundlandsbanken og andetsteds. Canal du Midi, der
forbinder B. med Middelhavet, er af stor Bet.
for B.’s Handel med Sydfrankrig. B.’s
Udenrigshandel er især paa England, Spanien,
Argentina, Portugal og de forenede Stater. Den
sydamerikanske Linie af Dampskibsselskabet
Messageries Maritimes udgaar fra B., og B.
staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
de vigtigste Havne i alle Dele af Verden. Der
indføres over B. især Kolonialvarer samt
Metaller, Kul og Fisk, og udføres især Vin,
Brændevin, Eddike, Huder og Skind, Uld- og
Bomuldsvarer, salt Fisk, tørrede Frugter, Flæsk og
Terpentin. Med Undtagelse af Champagnes Vine
er der ingen fr. Vine, der i saa stor Mængde
udføres til Udlandet som Bordeauxvinene (s. d.).
Den vigtigste Industri i B. er Skibsbyggeri; der
bygges saavel Handelsskibe som Krigsskibe.
Endvidere er der en betydelig Fabrikation af
Sukker, Spirituosa, Eddike, Konserves,
Chokolade, Tobak, Uld- og Bomuldsvarer, Glasflasker,
Kemikalier, Maskiner m. m. — Den livligste
Del af Byen, med snævre og travle
Forretningsgader, ligger ved Havnen omkr. den med
Plataner beplantede Place des Quinconces, som er
prydet med Montaigne’s og Montesquieu’s
Statuer og et Monument for Girondinerne, og som
mod SV. slutter sig til Place de la Comédie,
hvor Grand Théatre (fuldført 1780) ligger. Den
vigtigste Forretningsgade udgaar fra Place de
la Bourse og fører mod V. gennem Byen under
Navnene Cours de Chapeau Rouge, Rue de
l’Intendance og Rue Judaique. Fra Pont de
B. udgaar Gaden Cours Victor Hugo, der fører
til Katedralen St André, en got. Bygning fra
11.—14. Aarh., der har to slanke Taarne (81 m)
og er rigt prydet med Skulptur. Af B.’s talrige
Kirker bør for øvrigt nævnes St Seurin (11.—15.
Aarh.), St Croix (delvis romansk, 12.—13. Aarh.)
og St Michel, en smuk got. Bygning fra 15.—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
