Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bording, Anders Christensen, dansk Digter, (1619-1677) - Bording, Jacob, Læge (1511-60) - Bordingaa, se Karupaa. - Bordogni, Marco, ital. Sanger (Tenorist) og Sanglærer, (1788-1856) - Bord og Seng. Adskillelse i Henseende til B. o. S., se Separation. - Bordone (Bordon), Paris Paschatinus, ital. Maler, (1500-1571)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtægter. Langt snarere toges hans Interesse
fangen af de klassiske Autores og moderne
Renaissance-Digtere. I Jylland henlevede han en Del
af sine Ungdomsaar som Informator, snart paa
en, snart paa
en anden
Herregaard. Her
er de fleste af
hans
verdslige Viser«
blevne til; med
en sjælden
rytmisk Sans, et
fint Øre for
Rimets
Velklang og en
udpræget Evne
til at behandle
Modersmaalet
synger han i
dem til
Kvindens og
Vinens Lov (f.
Eks.: »Frisk op,
naar Djævlen gør sig vred«; »Blinde Dreng,
hvis Pil og Bue — kan alt det, som lever, kue«),
Hyrdestilen, hvis Blomstringstid just da var
inde, har naturligvis ogsaa sat sine Spor i B.’s
Digtning; her findes baade skælmske
»Galathe’er« og smægtende »Dafnis’er«. Men
endskønt B. ved Oversættelser af franske og tyske
Hyrdedigte viser, at han er paavirket af
samtidige Rørelser i den udenlandske Skønlitteratur,
kan han dog ikke siges at tilhøre nogen bestemt
Skole. — 1653 disputerede B. for
Magistergraden ved Sorø Akademi, og kort efter træffer
vi ham som Gæst paa Eriksholm hos en af
Datidens Mæcener, Rigsraaden Hr. Thage
Thott. Her kunde han fortsætte sit sorgfri og
ubundne Liv indtil 1658, da hans Velgører døde.
Nu oprandt en Trængselstid for B. I
Hovedstaden maatte han prøve paa at slaa sig
igennem ved at udnytte sine digteriske Evner som
Lejlighedspoet; det blev en Levevej for B. at
istemme »Fryde-Skrig« ved fornemme Folks
Bryllup ell. udstøde »Hjerte-Suk« ved deres
Begravelse, alt i Tidens svulstige, traditionelle
Stil. Ofte plagedes han af Næringssorger og gik
da og ventede paa, at de Løfter skulde blive
indfriede, der var ham givne fra allerhøjeste
Side om Forfremmelse til et Embede. 1662 blev
han virkelig ogsaa Rektor ved Slangerup Skole,
men maa kort efter igen have opgivet denne
Stilling; thi det flg. Aar træffer vi ham atter
som Supplikant med det kendte Digt,
»Forhaabnings- og Forhalingsgriller«, hvor han
dvæler ved den Tid, han »som en Betler laa og
maatte Klæder leje«. 1664 tilfaldt da endelig
Lektoratet i Teologi ved Stiftsskolen i hans
Fødeby ham. Arbejdet var kun ringe og
Indtægterne i og for sig gode; men med det fulgte
en Forpligtelse til at prædike i et Landsogn,
og da B. ikke kunde ell. vilde paatage sig dette,
maatte han selv afholde Udgifterne ved en
Vikar, hvad hans Pung ikke tillod. Han opgav
derfor atter denne Stilling og faldt først til Ro,
da han 1666 med kgl. Understøttelse begyndte
at udgive den første Avis paa Modersmaalet,
»Den danske Mercurius«. Bladet, der kun
udkom een Gang om Maaneden med to
Kvartblade, er skrevet paa rimede Vers; som
Forbilleder til det kan henpeges baade paa
Franskmanden Jean Loret’s La Muze historique og
Hamburg-Digteren Grefflinger’s »Nordischer
Mercurius«. Imidlertid behandler B. sit Stof,
der væsentlig er hentet fra Indlandets Hofliv,
originalt. Med et vist digterisk Sving skildrer
han f. Eks. Foraarets Frembrud og ønsker i
Haabet om en god Sommer Held og Velsignelse
for Landet. Om nogen politisk Ræsonneren
kunde der naturligvis ikke være Tale; B. var mere
end nogen anden Slave af
Enevoldskongedømmets Naade, og hans Avis opfylder da ogsaa
den stiltiende Forpligtelse blindt hen at rose
enhver Regeringsforanstaltning, hvad enten det
drejer sig om Toldforhøjelser, Rangskat,
Forbud mod at give Brudegaver ell. udføre
Fedevarer, hvad jo næppe kunde være nogen
taknemlig poetisk Opgave. Naar B. er lidt friere
stillet i Henseende til de behandlede Emner,
kommer derimod ofte hans egen Mening og
Kritik frem, som naar han drøfter udenrigsk
Politik, Begivenheder i den lærde Verden ell.
Nytten af Kaffe, Te og Chokolade, der kort
forud var blevet kendt i Landet. — B. nød stor
Anseelse som Digter længe efter sin Død; i
Fortalen til hans Skr, der udgaves af Gram og
Terpager 1735, kaldes han »den beste Poet af
alle, som indtil denne Dag have forskyldt godt
af vort Danske Tungemaal«. (Litt.: Stolpe,
»Dagspressen i Danmark«, II; Paludan,
»Renaissancebevægelsen i Danmarks Litt.«).
J. Cl.
 |
| A. C. Bording |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
