Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 684 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boremuslinger (Pholadidæ) - Boremøller, se vandrette Drejebænke. - Boren, en 28 km2 stor Indsø i Sydsverige, Østergötland - Borenda, Pas i det vestlige Himalaya - Borepatroner er Opspændingsværktøjer for Bor - Boresvamp, se Svampe (zool.). - Borg (i Personnavne), se Berg. - Borg, befæstet Stormandsbolig, Slot eller Herregaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plads enten ved Hængslet (Pholas) eller ved
Grunden af Aanderørene (Teredo).
Kappebladene er næsten helt sammenvoksede, saaledes
at der kun fortil er en ganske lille Spalte,
hvorigennem den korte og tykke Fod kan skydes
frem; Aanderørene er særdeles lange og mere
ell. mindre sammenvoksede.

De egl. B. har endnu ret veludviklede
Skaller, der omgiver hele Dyret. Arterne lever i
vidt forsk. Materiale, fra ganske blødt til
stenhaardt Ler ell. Sand, submarin Tørv, Kalk ell.
Sandsten, Koraller, faststaaende ell. drivende
Tømmer. De hvide Skaller bærer regelmæssige
Rækker af smaa fremspringende Tænder,
hvormed B. i hvert Fald til Dels graver deres
Huler. Ved danske Kyster lever 3 Arter.

Pæleormene (Teredo) (se Fig.) har et
langt ormedannet Legeme med to ganske smaa,
men tykke og haarde Skalstumper, som kun
dækker over en ganske ringe Del af Kroppens
forreste Parti; bagtil løber Kappen ud i to
til Dels frie Aanderør, ved hvis Grund der
findes et Par smaa, spatelformede ekstra
Skalstykker. Pæleormene graver sig ved Skallernes
Hjælp uregelmæssig bugtede Gange i Træværk
og Tømmer, som de saa udforer med en tynd
Kalkskorpe, og som de ikke er i Stand til at
forlade. De findes udbredte
over alle Have og
foraarsager ofte stor Skade; det
skyldes saaledes deres
Angreb, at lange Strækninger af
de holl. Digeværker i Beg. af
18. Aarh. truede med at
styrte sammen, saa at der maatte
anvendes meget betydelige
Summer paa at udbedre
Skaden. Ogsaa danske Have
huser Pæleorme, og deres
Angreb paa Pæleværker (f. Eks.
i den gamle Frederikshavns
Havn) er velkendte og
frygtede. De angriber ogsaa
Tømmeret i Skibe, — de er, som allerede Linné
udtalte, en calamitas navium, og mange Midler er
prøvede for at holde dem borte og hindre deres
Angreb, saaledes Behandling med Metalsalte,
Beslagning med bredhovede Søm,
Kobberforhudning o. l., med større ell. mindre Held.
Jarraktræ siges at gaa fri for Angreb af P.

B. udklækker deres Æg i Kappehulen;
Larverne (se Fig.), der sværmer ud og fører et
fritsvømmende Liv, har den sædvanlige Form for
Muslingelarver med to smaa Skaller, et uspaltet
velum o. s. fr. (se Muslinger). Visse B.
lyser; forsk. Former spises, f. Eks. ved
Sydeuropas Kyster.
(H. J. P.). C. M. S.

Pæleorme i Tømmer.

Pæleormelarve. a Skal, e Sejl (velum), m Fod.

Boremøller, se vandrette
Drejebænke.

Boren, en 28 km² stor Indsø i Sydsverige,
Østergötland, 72 m o. H., der gennemstrømmes
af Motalaelv og danner et Led i
Götakanalsystemet. Ved den sydlige Bred af Søen, der
er kendt for sit klare Vand, ligger det hist.
mærkelige Ulfåsa.
G. Ht.

Borenda, Pas i det vestlige Himalaya under
31° 23′ n. Br. og 78° 12′ ø. L., ligger 4601 m
o. H. og fører over den sydlige Kæde i
Himalaya fra Landskabet Baschar til det
vestlige Tibet.
M. V.

Borepatroner er
Opspændingsværktøjer for Bor og bestaar hyppigst af et
Støbejerns- ell. Staallegeme, hvori der er
anbragt to ell. fl. Kløer, der kan bevæges
samtidig, ved at dreje paa en Skrue
forsynet med højre og venstre Gevind eller
lignende saaledes, at Boret spændes fast
i Borestangens Akselretning.
E. Th.

Boresvamp, se Svampe (zool.).

Borg (i Personnavne), se Berg.

Borg, befæstet Stormandsbolig, Slot eller
Herregaard. B. kendes fra Orientens Oldtid, fra
den mykenæiske Kulturkreds (Tiryns, Mykenæ)
og fra det klassiske Hellas (Akropolis), men i
det rom. Kejserriges velordnede Samfund
spillede de ingen Rolle; Burgus bet. paa Latin et
lille Kastel, altsaa et rent milit. Anlæg.
Middelalderen er B.’s Glanstid og Lensvæsenet deres
sociale Baggrund.

Forløbere for de egl. Stormands- ell.
Adelsborge er utvivlsomt de saakaldte Bygde-B. ell.
Bonde-B., der findes over hele Nordeuropa
baade hos Kelter, Germaner og Nordboer. De
primitive Anlæg er ofte vanskelige at tidsfæste;
adskillige stammer sikkert fra Middelalderen,
men andre gaar tilbage til den ældre Jernalder.
Ofte er deres Plads valgt paa Klippeknuder
ell. Højder, som paa de lettest tilgængelige
Steder afspærres med kyklopiske Stenmure ell.
lave Jordvolde og tørre Grave. Naar
Forholdene kræver det, kan slige Værker danne en hel
Kreds og omfatter et anseligt, jævnt Terrain,
hvor Omegnens Folk har kunnet søge Tilflugt
i Ufredstider. I Norge kendes der adskilligt
over 100 Bygde-B.; ogsaa i Danmark
forekommer de baade i Jylland og paa Øerne; den
bornholmske Gamleborg maa saaledes sikkert
anses for en Bonde-B.

Ligesom sine Forløbere anlagdes
Enkeltmands-B. paa Steder, hvor Naturen gjorde
Adgangen vanskelig og Forsvaret let. I
Bjerglande valgte man gerne utilgængelige Højder
ell. Forbjerge (Høj-B.), i Lavlande Øer ell.
Halvøer i Moradser og Søer (Vand-B.). De to
Arter lader sig ikke skille skarpt, og i begge
Tilfælde kom man Naturen til Hjælp ved Kunst;
Adgangen til Klippen afskares ved en Halsgrav,
Moseøen forhøjedes og omgaves med Volde og
Grave, der kunde fyldes med Vand. De ældste
Enkeltmands-B. er i Reglen smaa; danske
Vikingetids-B. bestaar saaledes af en enkelt
Banke, ofte anlagt paa et Næs og kun omgivet af
tørre Grave, hvis Fyld tjener til Ydervold og
til Forhøjelse af Midtbanken; Voldene har
været styrkede med Palisader og Plankeværk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>