- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgbjerg, Frederik Hedegaard Jeppesen, dansk Politiker, (1866- ) - Borge, Herred, Lofoten og Vesteraalens Fogderi, Nordlands Amt - Borge, Herred, Idde og Marker Fogderi, Smaalenenes Amt - Borgeleje. Dette Ord, der egl. betyder Liggen paa en Borg - Borgemester (skrives i den nyeste Tid i Reglen Borgmester, sjældnere Borgermester)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nærmest i grundtvigiansk Retning, blev Lærer ved
en Søndagsskole og drev anden Undervisning,
indtil han ved et Omslag 1888 blev Fritænker og
Socialdemokrat. 1890 blev han Medarbejder ved
»Social-Demokraten« og efterhaanden en af
dens flittigste og ledende, hvorhos han 1911
blev dens Redaktør; 1892 blev han Medlem af
Partiets Hovedbestyrelse. Efter at han 1895
forgæves havde søgt Valg til Folketinget i
Lyngbykredsen, blev han September 1898 P.
Holm’s Efterfølger som Folketingsmand for
Kbhvn’s 5. Kreds og har siden hævdet denne
Kreds for sit Parti. Marts 1898 var han ogsaa
blevet Borgerrepræsentant og vedblev at være
det med en kort Afbrydelse indtil 1913. Siden
1910 er han Medlem af Toldraadet. Han er
en virksom og ihærdig Talsmand for sit Parti
og har i begge de nævnte Forsamlinger tidt
været dets Ordfører. Sammen med C. E.
Jensen skrev han »Socialdemokratiets
Aarhundrede« (2 Bd, 1901—05).
E. E.

Borge, Herred, Lofoten og Vesteraalens
Fogderi, Nordlands Amt, (1910) 4762 Indb.,
udgør den nordlige og østlige Del af den store
Vestvaagø, der i Ø. ved
Sundklakstrømmen skilles fra Gimsø. Ligesom
overalt i Lofoten er B. H. overordentlig kuperet;
høje, spidse Tinder (op til 1000 m) afveksler
med dybe, trange Dale. Uden for den nordre
Kyst ligger en Mængde Holme og Skær, som
tilsammen danner Fiskeværet Borgevær.
Uagtet sin forrevne Karakter er B. H. ganske
godt beboet ikke alene langs Kysten, men ogsaa
i det indre omkr. Borgefjorden, hvor
Hovedkirken ligger, medens Annekset
Valsbergs Kirke ligger ved Mundingen af
Raalsfjorden. Befolkningen ernærer sig væsentlig af
Fiskeri, om der end i B. H. ikke findes noget
af de større, af udenbygds Folk søgte Vær.
De vigtigste af disse er Borgvær, Eggum,
Sandum og Høines. Antagen Indtægt for 1910 448400
Kr. og Formuen 911900 Kr. Herredets Areal
er 256 km2, hvoraf 5 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.

Borge, Herred, Idde og Marker Fogderi,
Smaalenenes Amt, (1910) 6466 Indb. Største
Delen af B. H. dannes af et lavtliggende,
frugtbart Sletteland, der regnes til Amtets bedste
Kornbygder. Foruden Hovednæringsvejen
Jordbrug drives der i B. H. en ganske betydelig
Fabrikdrift, saaledes Dampsave, Teglværker,
Bryggeri, Stenhuggerier, Frørenseri,
Metalstøberi, Fabrik for Udvinding og Fremstilling af
Metaller m. v. Samtlige disse med
Undtagelse af de sidste ligger langs Glommen og
har med deres talrige Arbejderboliger
fuldstændig Udseende af Landsbyer; de vigtigste
er Nabbetorp, Narente, Selbak,
Kjølberg og højere oppe Moum,
Torpebyen og Torpeberget samt
Sandesund med Sundløkken. Paa samme Side
af Glommen som B. H. ligger Fredrikstad
Fæstning
. Hovedveje fører N. over fra
Fredrikstad langs Glommen til Sarpsborg og
Ø. over tværs over B. H. til Fredrikshald.
Trafikken paa Glommen besørges af en Mængde
smaa Dampskibe. Antagen Indtægt for 1910
1556000 Kr. og Formuen 5506000 Kr. Herredets
Areal er 41,9 km2, hvoraf 1 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.

Borgeleje. Dette Ord, der egl. betyder
Liggen paa en Borg, brugtes siden Udgangen af
Middelalderen om den i ældre Tid almindelige
Indkvartering af Personer, der stod i Kongens
Tjeneste (Hofsinder med deres Svende,
Landsknægte, Bøsseskytter og Baadsmænd), hos
Lensmændene, Klostrene ell. Købstæderne, for at
de der tillige med deres Heste i kortere ell.
længere Tid kunde nyde Underhold. Ved
B.-penge forstodes Penge, som betaltes for at slippe
for at modtage Folk i B.
P. J. J.

Borgemester (skrives i den nyeste Tid i
Reglen Borgmester, sjældnere
Borgermester) er et plattysk Ord, der i
Middelalderen kom i Brug her i Landet som
Betegnelse for Formændene i Købstædernes Raad.
En saadan Formand omtales første Gang i
Slesvig 1342 under den lat. Titel proconsul og
kort efter ogsaa andetsteds, og i hvert Fald
siden Beg. af det flg. Aarh. blev B. og Raad
den staaende Benævnelse paa Magistraten i
Byerne. Der fandtes den Gang i Alm. to B. i
hver By (Kjøbenhavn og Malmö fik senere endog
fire), og Embederne blev vistnok besatte ved
Valg af Raadmændene i Forening med
Borgerskabet. Dog begyndte Kongen snart at
forbeholde sig en Stadfæstelses- ell. Indsættelsesret,
og denne Udvikling fortsattes efter
Reformationen, saaledes at B. efterhaanden fra at være
en borgerlig gik over til at blive en kongelig
Embedsmand. Efter 1660 blev det udtrykkelig
slaaet fast, at B. skulde udnævnes af Kongen,
men ved den 1682 gennemførte store Reduktion
af Øvrighedspersonernes Antal forsvandt
Stillingen tillige med hele Raadet i omtr. Halvdelen
af Købstæderne, hvor Byfogeden fremtidig skulde
besørge Magistratsforretningerne. Paa denne
Vej er man senere gaaet videre, saa at det
efterhaanden er blevet en sjælden Undtagelse,
at en Købstad har en særlig fra Byfogeden forsk.
Magistrat. For Tiden findes en saadan — bortset
fra Kbhvn — kun i 6 Købstæder, nemlig
Helsingør, Odense, Aalborg, Randers, Aarhus og
Esbjerg, og den bestaar nu stedse af en enkelt
B., idet de øvrige B. og Raadmænd i Tidens
Løb overalt er forsvundne. B. var som nævnt
opr. Formand for Raadet og i denne Egenskab
først og fremmest Øvrighedsperson. Dette er
han ogsaa vedblivende, men p. Gr. a. den
successive Udvikling af Byfogedembedet til at være
et betydningsfuldt administrativt Embede
(denne Udvikling, der har gjort Byfogeden i hans
Egenskab af Politimester til den almindelige
Underøvrighed, daterer særlig fra Begyndelsen
af 18. Aarh.) er B.’s Forretninger som
Øvrighedsperson nu stærkt begrænsede. De vigtigste
af dem er Oppebørselen af de direkte Skatter
og Afgifter til Staten, Bestyrelsen af
Næringsvæsenet, derunder ogsaa Førelsen af
Handelsregistret og Autorisation af Handelsbøger,
Tilsynet med Lærlingevæsenet og Udførelsen af
borgerlig Vielse. Desuden er B. i denne sin
Egenskab Medlem af Bygningskommissionen,
Indkvarteringskommissionen, Kirkeinspektionen
og Inspektionen for de offentlige Stiftelser og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free