- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
691

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgemester (skrives i den nyeste Tid i Reglen Borgmester, sjældnere Borgermester) - Borgen bruges i det ældre Lovsprog som Betegnelse for enhver Sikkerhedsstillelse - Borgen, Bonaparte, dansk Skolemand, (1798-1884)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hospitaler, hvor saadanne findes. Alle disse
Forretninger besørges, hvor der ingen B. er,
af Byfogeden. I ældre Tid udøvede B. dernæst
sammen med Raadet dømmende Myndighed;
men efter at Byfogeden allerede i 17. Aarh. var
blevet eneste Dommer paa Bytinget, og efter
at Raadstueretterne, hvor de endnu bestod, 1805
er blevne nedlagte (se Byfoged og
Raadstueret), er der som Levning heraf kun
tilbage, at B. er Auktionsdirektør, og at han i
Forening med Byfogeden danner Skifteretten.
Endelig hørte Styrelsen af Købstædernes
kommunale Anliggender tidligere ind under B. og
Raad, hvad der ogsaa var naturligt, saa længe
disse var at opfatte som Repræsentanter for
Borgerskabet i Modsætning til den af Kongen
udnævnte Foged. Forholdet vedblev imidlertid,
efter at de selv var blevne kgl. Embedsmænd,
og først efterhaanden dannede der sig ny
Organer for Borgerne (eligerede Borgere,
Borgerrepræsentantskab), med hvem de maatte dele
deres Myndighed paa det kommunale Omraade.
Nu bestemmer Købstadkommunallov 26. Maj
1868, at Købstadkommunernes Anliggender skal
styres af Byraad, bestaaende af et Antal valgte
Medlemmer og en af Kongen beskikket B. som
Formand. Dette betyder i Virkeligheden, at
Magistraten som saadan ikke længere har
noget at gøre med de kommunale Anliggender;
thi den B., som her omtales, er retlig set
ganske forskellig fra Øvrighedspersonen af samme
Navn. Der er vel intet til Hinder for, at
sidstnævnte beskikkes til Byraadsformand i den
Købstad, i hvilken han bor, og dette er ogsaa
hidtil stedse sket, ligesom det er en Pligt for
ham at modtage Beskikkelsen. Loven kræver
imidlertid ikke, at de to Stillinger forenes, og
den af Regeringen i de sidste Aar fulgte Praksis
gør det sandsynligt, at de fremtidig ikke altid
vil blive det (se Byraad). Der maa altsaa
f. T. sondres mellem to Slags B., de endnu
eksisterende Øvrighedspersoner af dette Navn og
Byraadsformændene. En B. af sidstnævnte Art
findes i enhver Købstad, en B. med
Magistratsfunktioner kun i de 6 ovf. opregnede Byer.
Begge Slags B. udnævnes af Kongen gennem
Indenrigsministeriet, men medens der ikke
kræves nogen bestemt Uddannelse som Betingelse
for at kunne udnævnes til Byraadsformand, maa
Øvrighedspersonerne ligesom andre
Underøvrigheder være juridiske Kandidater. Disse
lønnes ogsaa af Staten, hvorimod Hvervet som
Byraadsformand er ulønnet. Ved en eventuel
Gennemførelse af Retsreformen vil de 6 B., der
er Øvrighedspersoner, ophøre at være
Auktionsdirektører og Skifteforvaltere, og
Embederne vil da mulig blive omdannede, hvad i
øvrigt ogsaa kan blive Følgen af en Vedtagelse
af det f. T. foreliggende Forslag om Indførelse
af valgte Byraadsformænd. — I Kbhvn fulgte
Borgemesterstillingens Udvikling indtil 1660 de
samme Linier som i de øvrige Købstæder, men
her bevaredes ogsaa i senere Tid et større
Antal Magistratspersoner. Der var saaledes
stadig foruden Raadmændene 4 B., af hvilke
den ene dog førte Titlen Præsident ell. siden
1747 Overpræsident, og desuden gennem hele
18. Aarh. et Antal Viceborgemestre, der ingen
Løn oppebar, men havde Stemme i Magistraten
lige med dens øvrige Medlemmer samt Ret til
ved Indtrædende Ledighed at rykke op i de
lønnede Embeder; de forsvandt først endelig
1806. Ifølge den nugældende Lov 4. Marts 1857
skal der foruden Overpræsidenten være 4 B.,
hvilket Tal dog kan forhøjes ved kgl. Resol.,
naar Kommunalbestyrelsen stiller Forslag
derom. B. er dernæst ikke længere rent kgl.
Embedsmænd, idet de vælges af
Borgerrepræsentantskabet med Forbehold af kgl. Stadfæstelse
og endog kan afskediges af
Repræsentantskabet paa egen Haand, naar tre Fjerdedele af
Medlemmerne er enige deri. Valgene foretages
som alm. Flertalsvalg og gælder i Modsætning
til Raadmandsvalgene ikke for bestemt
Aaremaal, men uden Tidsbegrænsning, Juridisk
Eksamen er ikke fornøden for at kunne vælges.
Løn og Pension udredes af Kommunen i
Overensstemmelse med dennes Vedtægt; i Tilfælde
af Afskedigelse uden Kongens Samtykke skal
der dog altid tillægges den Afskedigede to
Trediedele af Gagen i Pension. Angaaende de
kjøbenhavnske B.’s Myndighed og deres Stilling
inden for den samlede Magistrat se Magistrat
og Borgerrepræsentantskab, hvor
Spørgsmaalet behandles i Forbindelse med de
tilsvarende Spørgsmaal for Overpræsidentens og
Raadmændenes Vedk. samt med Spørgsmaalet
om Magistraten som Led i Kbhvn’s
Kommunalbestyrelse. Her skal kun lige bemærkes, at
Ordningen i Kbhvn minder stærkere om den
opr. Ordning, end Tilfældet er i de 6
Købstæder, hvor der endnu findes særlig Magistrat.
De kjøbenhavnske B. har saaledes i betydelig
videre Omfang bevaret deres
Øvrighedsmyndighed, og de er stadig paa een Gang
Øvrighedspersoner og Styrere af de kommunale
Anliggender. Derimod har de ikke som deres
Kolleger i Provinsen nogen judiciel Myndighed,
hvilken de mistede ved Oprettelsen af Hof- og
Stadsretten 1771. (Litt.: M. Mackeprang,
»Dansk Købstadstyrelse til Christian IV« [1900];
P. Munch, »Købstadstyrelsen i Danmark
1619—1848« I—II [1900]; P. F. Schou,
»Købstædernes Forfatning og Styrelse« [1901, S. 358 ff.]).
P. J. J.

Borgen bruges i det ældre Lovsprog (jfr
særlig D. L. 1—23) dels i al Almindelighed som
Betegnelse for enhver Sikkerhedsstillelse, dels
specielt om Sikkerhedsstillelse for, at fremsatte
Trusler ikke skal blive virkeliggjorte, ell. for
at en sigtet Person vil blive til Stede til Sagens
Tilendebringelse.
E. T.

Borgen, Bonaparte, dansk Skolemand,
f. 1798, d. 7. Marts 1884. Efter en Tid at have
været Lærer ved kjøbenhavnske Skoler, tog han
filol. Embedseksamen 1825 og blev straks
derefter Adjunkt og senere Overlærer ved
Metropolitanskolen. 1837 blev han Rektor i Randers
og 1844—71 Rektor ved Metropolitanskolen. Han
var en samvittighedsfuld og human Lærer, og
hans Sans for Poesien gav sig Udtryk i et lille
Bd »Digte« (1843). For øvrigt er hans litterære
Produktion begrænset til nogle
Skoleprogrammer (med Brudstykker af en lat. Grammatik).
Cl. W.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free