Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgen, Hans Fredrik Henriksen, norsk Landskabsmaler, (1852-1907) - Borgen, Martinius, norsk Missionær, (1834- ) - Borgen, Vilhelm August, dansk Skolemand, (1801-1884) - Borger er et plattysk Ord, som er indkommet i Dansk i de sidste Aarhundreder af Middelalderen - Borger, akademisk, se akademisk B. - Borgerbrev, se Borgerskab og Borgerskabspenge. - Borgerdaadsmedaillen, Norges ældste officielle Hæderstegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgen, Hans Fredrik Henriksen,
norsk Landskabsmaler, f. 24. Novbr 1852 i
Ullensaker, d. 6. Febr 1907 i Kria. Efter i nogle
Aar at have nydt Morten Müller’s og Knud
Bergslien’s Undervisning rejste han til Paris
og sluttede sig ved sin Tilbagekomst til
1880’ernes Friluftsmalere, udstillede saaledes allerede
ved deres første Udstilling 1882 en Studie fra
Lian. Han udviklede sig efterhaanden til den
ærlige, personlige og selvstændige Skildrer af
særlig østlandsk Natur, som erhvervede ham
en sikker og skattet Stilling inden for den
norske Landskabskunst. I Kunstmuseet i Kria er
han repræsenteret ved fl. Billeder, deriblandt
»Vinteraften«, »Høstvæte« (1895), »Fra
Mjøstrakten« (1900), og Trondhjems faste Galeri har
et større Landskab »Fra Øjerfjeldene« (1895).
(Fr. O.). E. L-w.
Borgen, Martinius, norsk Missionær, f.
paa Kongsberg 12. Decbr 1834, var 1866—67
Missionspræst i Zululand, hvorfra han gik til
Tananarive, hvor han blev en af den
norske Madagaskar-Missions Pionerer, bestyrede
1869—72 den af ham grundlagte Station
Antsirabé, og var 1873—82 Lærer ved det teol.
Seminarium for Indfødte i Tananarive. Sammen
med Pastor L. Dahle arbejdede B. paa en
Revision af den madagaskiske Bibel og udgav
alene en Overførelse til dette Sprog af Volrath
Vogts mindre Bibelhistorie (1874). 1885—1902
virkede han ved forsk. Stationer i Sydafrika,
var derefter i Norge indtil 1910, da han
bosatte sig i Durban.
K. V. H.
Borgen, Vilhelm August, dansk
Skolemand, f. paa Nøragergaard ved Slagelse 2. Juli
1801, d. i Kbhvn 27. Maj 1884. B. blev Student
1819, men tog ingen Embedseksamen. Efter at
have været Lærer ved det lærde Institut i
Fredericia, derpaa ved Borgerdydskolen i Kbhvn
og endelig ved det v. Westen’ske Institut blev
han Bestyrer af dette 1832. Ved sin
Virksomhed her og ved Udgivelsen af forsk. Skolebøger
til Brug ved Undervisningen i Modersmaalet
erhvervede B. sig et saadant Navn som praktisk
Skolemand, at han 1844 blev ansat i den Plads
som Direktør for Kbhvn’s kommunale
Skolevæsen, der oprettedes ved Skoleanordningen
s. A. I denne Stilling indlagde han sig store
Fortjenester ved grundig at reformere
Hovedstadens Kommuneskoler. De tidligere spredte
Klasser samledes til organiserede Skoler under
Bestyrelse af Inspektører; tidssvarende
Skolebygninger opførtes, Lærernes Løn forhøjedes,
og Undervisningen blev fyldigere og bedre.
Efter at have været Kultusminister i 3 Maaneder
1859—60 i det Rottwitt’ske Ministerium levede
B. som Privatmand. Dog tog han indtil 1880
meget virksom Del i Bestyrelsen af
Aandssvageanstalten paa Gl. Bakkehus, som han havde
været med at oprette 1855. B. var
Landstingsmand for 2. Valgkreds 1849—66.
(J. L.). Fr. Th.
Borger er et plattysk Ord, som er
indkommet i Dansk i de sidste Aarhundreder af
Middelalderen og efterhaanden har afløst de ældre
Udtryk Bymand, Købstadmand o. l. Det
brugtes saaledes fra først af alene om Købstædernes
Beboere, og endda ikke om alle disse, men kun
om de egl. aktive Medlemmer af Kommunen,
der havde Ret til at tage Del i Byens Styrelse,
til at drive borgerlig Næring og benytte
Bymarken, og som paa den anden Side — i hvert
Fald i første Linie — maatte bære »Byens
Tynge«. Som B. betragtedes vistnok fra først
af den, der havde Hus og Grund i Byen, men
efter Udviklingen af Stænderadskillelsen lagde
man ved Siden heraf tillige Vægt paa, at Vedk.
drev borgerlig Næring (ɔ: Handel ell.
Haandværk), saaledes at de borgerlige Rettigheder i
hvert Fald mange Steder ikke indrømmedes de
Grundejere, med hvilke dette ikke var
Tilfældet. For Tilflyttedes Vedk. krævedes der tidligt
en formelig med Edsaflæggelse forbundet
Optagelse i Borgersamfundet, hvilket kaldtes at
erhverve »Borgerskab« og var en Betingelse
for Udøvelse af de ovennævnte Rettigheder,
navnlig Retten til at drive borgerlig Næring.
Senere stilledes samme Fordring ogsaa m. H. t.
Borgersønner, naar de vilde nedsætte sig som
selvstændige Næringsdrivende i Byen, men her
viste det sig i lang Tid vanskeligt at faa den
gennemført. Endnu i 18. Aarh. herskede der
baade paa dette Punkt og m. H. t.
ikke-næringsdrivende Grundejere, hvilke ikke kunde tage
Borgerskab, adskillig Vaklen i Praksis. Den
nyere Lovgivning har efterhaanden opløst det
gl. Borgerbegreb, idet den har knyttet de
enkelte Rettigheder og Pligter til hver sine
Betingelser. Kommunal Valgret, der endnu i nyere
Tid var afhængig af Borgerskab, dog at siden
1837 ogsaa Grundejere kunde erhverve
saadant, er det nu ikke mere (L. 31. Marts 1860),
og heller ikke har Besiddelse af Borgerskab
længere nogen Bet. m. H. t. Beskatningen ell.,
bortset fra enkelte Tilfælde, m. H. t. Pligten
til at overtage borgerlige Ombud. Derimod er
det stadig en Betingelse for Retten til at drive
borgerlig Næring, men kan paa den anden
Side her faas, uden at den Paagældende
behøver at være Grundejer i Byen ell. endog
blot at have Bopæl der, se Borgerskab. —
I de sidste Aarh. har B. faaet en ny Bet., idet
det ved Siden af Købstadborgeren nu ogsaa
betegner Statsborgeren. Ang. hvem, der kan
anses for B. i denne Forstand, se
Statsborgerret.
P. J. J.
Borger, akademisk, se akademisk B.
Borgerbrev, se Borgerskab og
Borgerskabspenge.
Borgerdaadsmedaillen, Norges ældste
officielle Hæderstegn, indstiftet ved kgl. Resolution
10. Apr. 1819, reformeret ved kgl. Resolution 13.
Apr. 1844, hvorved den blev delt i to Klasser
(Guld og Sølv) og Rammen for dens Anvendelse
udvidedes til at tjene som offentlig
Anerkendelse af fortjenstlig Virksomhed af
hvilkensomhelst Art saavel som for en enkelt
udmærkelsesværdig Daad. Paa Medaillens Advers var
anbragt Stifterens, Carl III Johan’s Brystbillede og
Navn, indtil det 1907 blev bestemt, at fremtidig
skulde Kong Haakon VII’s Brystbillede
anbringes i St. Paa Reversen er anbragt en Egekrans,
der omslynger Ordene »For Borgerdaad«. Den,
som er blevet hædret med den ene Klasses
Medaille, kan tildeles Medaillen ogsaa af den
anden Klasse som et yderligere Bevis paa
Majestætens Anerkendelse af fortsat fortjenstlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
