- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
694

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgerkrig (folkeretlig) - Borgerkrone, d. s. s. Borgerkrans. - borgerlig (jur. Terminologi) - borgerlig Begravelse, se Begravelse. - borgerlig Dag, se Dag. - borgerlig Død - borgerlige Korpser, se Borgervæbning. - borgerlig Næring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Krigsfanger, men kan, hvis politisk
Klogskab ikke dikterer en anden Fremgangsmaade,
lade dem straffe for Oprør efter Landets
Straffelove. Ogsaa i Forhold til andre Stater viser det
sig, at B. ikke er Krig. Der bliver saaledes
under B. ikke Spørgsmaal om Neutralitet. Hvis
det legitime Parti ønsker det, kan enhver Stat
uden at krænke Folkeretten yde det Bistand
mod Oprørerne, hvorimod en tilsvarende Hjælp,
ydet disse, vil være en folkeretsstridig
Intervention i Statens indre Anliggender. Og ingen
af Parterne kan over for andre Staters
Handelsskibe udøve de Rettigheder, som i Krigstid
tilkommer de krigsførende Magter over for
neutrale. Det anførte gælder dog ikke, hvis en
Stat har anerkendt Oprørspartiet som
»krigsførende Magt«. Dette berettiger den vel ikke til
at yde det Hjælp, men den kan nu ikke mere
hjælpe Modpartiet, men maa underkaste sig alle
de Pligter, som paahviler en neutral Stat i
Krigstid, ligesom den maa finde sig i, at begge
Partier udøver alle en krigsførende Magts
Rettigheder, f. Eks. Retten til at visitere neutrale
Handelsskibe paa det aabne Hav, Retten til at
hindre Tilførsel af Kontrebande til
Modstanderen, Blokaderetten o. s. v. En saadan
Anerkendelse binder imidlertid kun den Stat, fra
hvilken den er udgaaet. Alle andre Stater og
ligesaa det legitime Parti er stillet som hidtil,
medmindre ogsaa de straks ell. senere maatte
anerkende Oprørerne som krigsførende Magt.
Da det som ovf. nævnt er folkeretsstridigt at
understøtte Oprørspartiet, og da en
Anerkendelse af det faktisk vil kunne bidrage meget til
et heldigt Udfald af Kampen, bør den ikke ske
straks, naar Oprøret bryder ud. Først naar
Oprørspartiet har organiseret sig som en Stat
paa en Del af det tidligere fælles Territorium,
og Udfaldet af Kampen stiller sig som
tvivlsomt, kan en Anerkendelse som krigsførende
Magt finde Sted uden Krænkelse af det legitime
Parti. Dog opstilles denne Indskrænkning ikke
af alle. Et hist. kendt Eksempel paa en saadan
Anerkendelse er Englands Anerkendelse af
Sydstaterne under den amer. Borgerkrig 1861. Et
Oprørspartis Anerkendelse som krigsførende
Magt har kun Bet. m. H. t. selve Krigen og
gør det ikke til en Stat, der kan udøve alle
de en saadan tilkommende Rettigheder, f. Eks.
aktiv og passiv Gesandtskabsret. Om
Anerkendelse som Stat bliver der, hvor Oprøret tilsigter
en Løsrivelse, først Spørgsmaal, naar Kampen
er endt med Oprørspartiets endelige Sejr, idet
det er i uanfægtet Besiddelse af det
paagældende Territorium. At Moderlandet selv gennem
Traktat har anerkendt den ny Tingenes
Tilstand, er derimod ikke nødvendigt. Har
Oprøret ikke været Udtryk for nogen
Løsrivelsesbestræbelse, men blot tilsigtet at erstatte
Landets Regering med en anden, bliver der, selv
om Oprørspartiet sejrer, ikke Plads for
Anerkendelse af nogen ny Stat; thi den gl. bestaar
her uforandret med de samme Rettigheder og
Pligter som tidligere. Derimod vil der under
den nævnte Eventualitet kunne blive
Spørgsmaal om at anerkende Oprørets Ledere som
Landets lovlige Regering, hvilket regelmæssigt
vil ske derved, at der optages diplomatisk
Samkvem med dem. Har en Stat indladt sig herpaa,
hvilket først bør ske, naar Oprørspartiet
faktisk har sejret, maa den paa den anden Side
afbryde enhver Forbindelse med den tidligere
Regering, der nu ikke længere repræsenterer
Staten.
P. J. J.

Borgerkrone, d. s. s. Borgerkrans.

borgerlig bruges ret hyppig som Tillægsord
inden for den jur. Terminologi. Tales i al Alm.
om b. Ret, maa dette i Reglen forstaas som en
anden Betegnelse for, hvad der ellers kaldes
Privatret, og altsaa navnlig omfatte Personret,
Familieret, Arveret og Formueret. I øvrigt vil
den Sammenhæng, hvori Udtrykket bruges, ofte
tydeligere vise, hvilket Modsætningsforhold der
er tænkt paa. Naar saaledes et af de danske
Procesreformforslag benævnes »Forslag til Lov
om den borgerlige Retspleje«, er herved angivet
Modsætningen til Strafferetsplejen.
Naar den danske Straffelov af 1866 kalder sig
»alm. b. Straffelov«, betegnes herved, at Loven
ikke beskæftiger sig med den milit.
Strafferet. I Udtrykket »b. Ægteskab« angiver b.
Modsætningen til kirkeligt. I den danske Grl.’s
§ 79 tales om b. i Modsætning til politiske
Rettigheder, o. s. fr.
E. T.

borgerlig Begravelse, se Begravelse.

borgerlig Dag, se Dag.

borgerlig Død. Den ældre fr. Ret fastsatte,
under Paavirkning fra den rom. Ret, at der til
visse livsvarige Fængselsstraffe knyttedes den
Retsvirkning, at den Dømte blev fuldstændig
retsløs, altsaa betragtedes som b. d. Code
Napoléon
bestemte, at b. D. indtraadte som Følge
af Dødsdom, livsvarigt Fængsel og Deportation.
Følgerne af b. D. var, at den Dømtes Formue
behandledes som Arv efter en død Mand og
tilfaldt Arvingerne, for saa vidt ikke Staten
konfiskerede den; den Dømte kunde ikke arve, ikke
sælge og købe, ikke møde for Retten, ikke gifte
sig, og det Ægteskab, der bestod før Dommen,
opløstes. En L. af 31. Maj 1854 indførte
Formildelse i disse strenge Bestemmelser, men
berøvede dog de til livsvarigt Fængsel dømte
Erhvervsevne og Testationsret. Yderligere
Formildelse indtraadte ved L. om Deportation til
Ny-Kaledonien af 25. Marts 1875. Efter Eksemplet
fra fr. Ret fandt b. D. Anvendelse i forsk.
europæiske Stater: Italien, Østerrig, Belgien,
Holland og visse Dele af Tyskland, men b. D. er
nu i Alm. overalt afskaffet. I dansk Ret har
b. D. aldrig været kendt, men den
gammeldanske Rets Straf af Fredløshed medførte lgn.
Virkninger for den Dømte.
A. Gl.

borgerlige Korpser, se
Borgervæbning.

borgerlig Næring brugtes i ældre Tid som
Udtryk for den Handel og Haandværksdrift,
der kun maatte drives i Købstæderne efter
erhvervet Borgerskab og aflagt Borgered. Efter at
Næringsloven af 29. Decbr 1857 for Danmarks
Vedk. væsentlig har aabnet samme Adgang til
Næringsdrift paa Landet som i Købstæderne og
afskaffet Borgereden, er denne særlige Bet. af
dette Udtryk bortfaldet, og det benyttes nu
snart i samme Bet. som Udtrykket »bunden
Næring« (s. d.), snart i videre Bet. som et
konventionelt Begreb, omfattende enhver Handels-,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free