Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgerrepræsentantskab - Borgerret - Borgerrettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlemmer udnævntes paa Livstid af Magistraten
bl. to af Forsamlingen selv ved hver Vakance
foreslaaede Kandidater. Medens B. i
Købstæderne atter afskaffedes ved Købstadkommunallov
26. Maj 1868, der indførte Byraadene (s. d.),
eksisterer det fremdeles i København, dog at
dets Organisation og Myndighed ogsaa her i
Tidens Løb paa mange Maader er blevet
ændret. — Reglerne om det kjøbenhavnske
B. (ogsaa jævnlig kaldet
Borgerrepræsentation) er nu spredt i en Række forsk.
Love, af hvilke de vigtigste er L. 4. Marts 1857,
særlig omhandlende B.’s Forhold til
Magistraten, og L. om kommunale Valg af 20. Apr. 1908,
der paa enkelte Punkter maa suppleres med
den ældre Valglov af 23. Decbr 1865. B.’s
Medlemsantal var opr. fastsat til 36, men forhøjedes
i Anledning af de 1901—02 stedfundne
Indlemmelser i Kbhvn til 42 og er nu (siden 1913)
yderligere steget til 55. Alle Pladser besættes
ved Valg af Borgerne, og m. H. t. Betingelserne
for Valgret og Valgbarhed saavel som Valgene
overhovedet gælder siden 1908 i det væsentlige
de samme Regler som i Kommunerne uden for
Kbhvn (Købstæder og Sognekommuner). Herom
henvises til Kommunestyrelse, hvor
saavel de fælles Regler som de Afvigelser, der
paa enkelte Omraader gør sig gældende, vil
findes fremstillede. Anderledes end m. H. t.
Valgene forholder det sig med B.’s Myndighed
og Funktioner, der fremdeles paa væsentlige
Punkter adskiller sig fra Byraadenes og
Sogneraadenes. Medens disse nemlig i sig selv
udgør hele Kommunalbestyrelsen for vedk.
Kommuner, bestaar den kjøbenhavnske
Kommunalbestyrelse af to Afdelinger, Magistraten
(s. d.) og B., der regelmæssig maa være enige,
for at der skal komme en gyldig Beslutning af
Kommunalbestyrelsen i Stand. For at lette
Opnaaelsen af Enighed er der givet Magistratens
Medlemmer Adgang til at overvære B.’s Møder
og tage Ordet i disse, og naar der fra nogen af
Siderne fremsættes Ønske derom, skal der
nedsættes et Fællesudvalg, bestaaende af
Medlemmer af begge Afdelinger, til at gøre Indstilling
om Sagen. Saadanne Fællesudvalg kan i øvrigt
ogsaa nedsættes til Forberedelse af Sager, der
først senere skal forelægges for B. Viser det
sig umuligt ad denne Vej at opnaa Enighed,
idet Magistraten ikke vil tiltræde den af B.
fattede Beslutning, skal den give
Repræsentantskabet Underretning derom med Tilføjelse af
de Grunde, hvorpaa den støtter sine
Betænkeligheder. Sagen foretages da paa ny i B.,
hvorefter den fattede Beslutning tilstilles
Magistraten, for at denne atter kan tage den
under Overvejelse. Opnaas der heller ikke
denne Gang Enighed, er B. berettiget til at
indstille Beslutningen til Indenrigsministeren,
og den kan da til Trods for Magistratens
Modstand faa Gyldighed ved at tiltrædes af ham.
Derimod kan ingen Foranstaltning gennemføres
og navnlig ingen Udgift afholdes mod B.’s Villie,
selv om Magistrat og Indenrigsminister er enige
derom, med mindre det da drejer sig om
lovbefalede Foranstaltninger, saa at B.’s
Nægtelse af at medvirke til dem er ligefrem
retsstridig. Allerede af disse Regler fremgaar det,
at det har været Lovgivningens Mening, at B.
skal have den overvejende Indflydelse paa
Kommunens Anliggender, og dette akcentueres
yderligere derigennem, at de fleste af
Magistratens Medlemmer vælges af B., efter
Omstændighederne dog med Forbehold af kgl.
Stadfæstelse, og at B. ogsaa har en vis
Myndighed til atter at afskedige i hvert Fald nogle
af dem. Paa den anden Side er B., i
Modsætning til, hvad der gælder i Kommunerne uden
for Kbhvn, kun i ringe Grad umiddelbart
forvaltende. Den egl. Administration (Udførelsen
af de tagne Beslutninger) foregaar gennem
Magistraten, der for saa vidt staar i et lgn.
Forhold til B. som Regeringen til Rigsdagen.
Dog kan B., naar det er enigt med
Magistraten derom, beskikke et ell. fl. af sine
Medlemmer til sammen med denne at udføre visse
særlige kommunale Hverv, men denne
Bestemmelse er ikke hidtil blevet anvendt i større
Udstrækning, hvad i øvrigt ogsaa fra først af har
været Forudsætningen. De kommunale
Embedsmænd bliver som Regel ikke ansatte af B.,
men af Magistraten ell. enkelte af dens
Medlemmer. Dog er der en Række overordnede
Stillinger som Chefer for de enkelte
Forvaltningsgrene,, der besættes ved Valg af B. efter
Magistratens Indstilling; dette gælder f. Eks.
om Embederne som Stadskonduktør,
Stadsarkitekt, Stadsingeniør, Skattedirektør,
Hospitalsdirektør, Brandchef, Stadsbygmester, Stadslæge
o. fl. Medens B.’s Deltagelse i den umiddelbare
Forvaltning saaledes kun er ringe, er det dets
Opgave at kontrolere den, i hvilken Anledning
det kan forlange sig alle nødvendige
Oplysninger meddelte af Magistraten. Hvad særlig
Regnskabskontrollen angaar, bliver Kommunens
Regnskaber efter at være underkastede en
administrativ Revision tilstillede B., der lader dem
gennemgaa af nogle af det selv valgte
Revisorer, hvorpaa det deciderer dem og meddeler
Vedk. Kvittering. Over den indre
Forretningsgang raader B. i det hele selv, idet det paa
egen Haand fastsætter sin Forretningsorden.
Ligeledes vælger det selv sin Formand og sine
øvrige Embedsmænd.
P. J. J.
Borgerret. I det ældre danske Retssprog
betegner B. en Afgift, som maatte erlægges for
at faa Lov til at udøve Borgerrettigheder i en
By. I nyere Tid bruges det, bortset fra
overførte Betydninger, oftest som enstydig med
Statsborgerret (s. d.). Jfr ogsaa
Borgerrettigheder.
P. J. J.
Borgerrettigheder. Den Tanke i en særlig,
højtidelig Lovgivningsakt at fastsætte bestemte
Grænser for Statens Myndighed over for
Borgerne og derved udtrykkelig fastslaa et vist
Frihedsomraade, som ganske er unddraget
Statsmagtens Herredømme, og visse
Frihedsrettigheder, B., som Staten ikke vilkaarligt kan
berøve den Enkelte, havde sit Udspring i det
17. og 18. Aarh.’s filosofiske og politiske Litt.
I Statslivet fremtraadte den første Gang i den
Declaration of Rights, der indledede Staten
Virginias Forfatning af 12. Juni 1776, og som
senere blev Forbilledet for de nordamerikanske
Staters Forfatningslove. Sit fyldigste Udtryk
fik den i den franske Nationalforsamlings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
