Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgervæbning - Borgervæbningsfond. 1803 oprettedes der et saakaldt borgerlig-milit. Fond - Borgervæbningsskat, se Borgervæbningsfond. - Borgesius, Goemar, nederlandsk Statsmand, (1846- ) - Borgestad, norsk Storgaard i Gjerpen Herred, N. f. Porsgrund - Borgestueretten - Borgfred brugtes i Tyskland i Middelalderen om den offentlige Fred og Sikkerhed i en Borg ell. en befæstet By - Borggreve var Høvedsmanden paa en Borg, der tillige var Dommer over det Borgen underlagte Distrikt - Borghese, fornem ital. Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandkorpsene er derimod siden 1873
organiserede paa en ny Basis. — I Kbhvn har
Udviklingen i det væsentlige gennemløbet de
samme Stadier som i Købstæderne. Medens den
gl. kjøbenhavnske B. som bekendt spillede en
stor Rolle under Belejringen 1658—59, forfaldt
den senere, indtil den 1803 omorganiseredes efter
de ovenfor fremstillede Principper, og i denne
ny Skikkelse deltog den derefter i Stadens
Forsvar 1807 sammen med forskellige andre,
til Dels frivillige Korps, der omtr. samtidig
var blevne oprettede (Artillerikorpset,
Livjægerkorpset). Ved L. 28. Maj 1870 ophævedes den
nyere B., men erstattedes af den saakaldte
Kbhvn’s Væbning, der ligefrem udgjorde en af
Hærens Forstærkningsafdelinger, og som saadan
var Krigsbestyrelsen underlagt, men ved Siden
heraf under større Ildebrande ell. Uroligheder
skulde afgive den fornødne Styrke til Politiets
Raadighed til Hjælp ved Overholdelse af
Orden og Sikkerhed i Byen. Væbningen
dannedes af det ved Hæren uddannede
Forstærkningsmandskab, der havde fast Bopæl i Kbhvn.
Ejendommeligt for den i Modsætning til andre
Forstærkningsafdelinger var det, at Mandskabet
maatte møde til aarlige Øvelser. Ved den ny
Hærordning af 1909 er nu ogsaa Kbhvn’s
Væbning nedlagt.
P. J. J.
Borgervæbningsfond. Ved
Reorganisationen af den kbhvn’ske Borgervæbning 1803
oprettedes der et saakaldt borgerlig-milit. Fond,
hvis Midler hidrørte dels fra en i dette Øjemed
indført særlig kommunal
Borgervæbningsskat, der skulde lignes paa Grundtaksten efter
de sædvanlige Regler, dels fra, hvad der
betaltes for Fritagelse for Tjeneste i
Borgervæbningen, samt fra visse Mulkter. Fondets
Bestemmelse var at afholde Udgifterne ved
Væbningen, navnlig til Lønninger. Det flg. Aar
oprettedes lgn. Fond omkr. i Købstæderne, dog
med det mere begrænsede Formaal at
erstatte de mindre bemidlede Borgere det
Indtægtstab, Tjenesten i Væbningen medførte for
dem (ogsaa det kjøbenhavnske Fond skulde nu
tillige virke i dette Øjemed), og der blev
derfor ikke her Tale om Indførelse af en
Borgervæbningsskat, men Fondenes Indtægter bestod
alene i de ovenn. Kendelser. B. er nu overalt
forsvundne sammen med Væbningerne selv. I
Købstæderne er deres Midler i Reglen blevne
henlagte til Brandfondene, der atter 1873
inddroges i de paagældende Kæmnerkasser. I
Kbhvn, hvor Borgervæbningsskatten 1861 var
gaaet op i den alm. kommunale Grundskat,
blev ved Borgervæbningens Ophævelse 1870 dens
Midler delte mellem Kommunen og Staten,
hvilken sidste med et mindre, kommunalt
Tilskud skulde afholde alle Udgifter ved den i
Stedet for indførte »Kjøbenhavns Væbning«. En
vis Del af dem bevaredes dog som et særligt
Fond, bestemt til Udredelse af forskellige
Pensioner og Understøttelser, men ogsaa dette er
nu fordelt mellem Stat og Kommune (L. 7.
Marts 1913), dog saaledes, at Statens Andel
vedblivende danner et Fond, hvis Renter bl. a.
anvendes til Fremme af Samarbejdet mellem
Hæren og de frivillige Korps. Der findes
ogsaa i Kbhvn et fra først af ved frivillige Bidrag
dannet »Fond til Borgervæbningens Fremme«,
der bestyres af Kommunalbestyrelsen, og hvis
Midler til Dels anvendes paa samme Maade.
P. J. J.
Borgervæbningsskat, se
Borgervæbningsfond.
Borgesius [bår↱ge.sjøs], Goemar,
nederlandsk Statsmand, f. 1846, var opr. Lærer ved
en Realskole og senere Udgiver af et frisindet
Blad; valgtes 1877 til andet Kammer og blev
Juli 1897 Indenrigsminister indtil Juli 1901. Som
saadan gennemførte han 1900 Loven om
Skolepligt.
E. E.
Borgestad, norsk Storgaard i Gjerpen
Herred, N. f. Porsgrund, ligger i Nærheden af
Skiensbanen. Den ejes af fhv. Statsminister
Gunnar Knudsen, der i betydelig Grad har
udvidet den til Gaarden knyttede industrielle
Savbrugs- og Høvlerivirksomhed samt anlagt et
større Teglværk og en Chamottefabrik. (Litt.:
Moe, »Norske Storgaarde« [1912]).
K. V. H.
Borgestueretten. Det er tvivlsomt, om der
ved denne Benævnelse, der kun forekommer en
enkelt Gang i Frederik II’s Gaardsret af 1562,
forstaas en Domstol, bestaaende af Mænd og
Svende paa en Borg, der paadømte de paa
Borgen forekommende Sager, ell. om der ved
B. menes de Love, hvorefter man dømte paa
Borgen (se Gaardsret).
P. J. J.
Borgfred brugtes i Tyskland i
Middelalderen dels om den offentlige Fred og Sikkerhed
i en Borg ell. en befæstet By, dels om den til
en Borg ell. By liggende Grund og om de
Love, der tilsigtede at opretholde Freden i
en Bys ell. Borgs Omraade. Ordet forekommer
kun sjældent i Danmark, f. Eks. i Christian III’s
Hofordning 1538, men Begrebet var ikke ukendt.
Et af Hovedformaalene med Gaardsretterne (s.
d.) var netop gennem strenge
Straffebestemmelser at skabe en forhøjet Fred paa de kgl.
og adelige Slotte. Ikke blot straffedes Drab,
begaaet her, ubetinget med Døden, men den,
der saarede en anden, skulde miste sin Haand,
og den, der slog en anden ell. drog Sværd ell.
Kniv imod ham med vred Hu, stinges igennem
Haanden. Disse Bestemmelser opretholdtes
endnu ved D. L. for de kgl. Slottes
Vedkommende. Da det danske Borg aldrig som det
tyske »Burg« har været brugt om befæstede
Byer, forekommer B. ikke i Danmark som
synonymt med Byfred (s. d.).
P. J. J.
Borggreve (paa Middelalderlatin:
burcgravius ell. burgicomes) var Høvedsmanden paa
en Borg, der tillige var Dommer over det
Borgen underlagte Distrikt; hvor der om
Borgen opvoksede en By, blev B. Stadgreve
(comes urbis). B. valgtes oftest bl. Lavadelen,
men enkelte Steder lykkedes det dog B. at
gøre sin Stilling arvelig, saaledes de
hohenzollerske B. i Nürnberg; endnu fører den
preussiske Konge Titel af B. af Nürnberg.
Kr. E.
Borghese [bor↱gese], fornem ital. Slægt, opr.
i Siena (allerede i 13. Aarh.), senere i Rom.
Camillo B. (1552—1621) var siden 1605 Pave
under Navnet Paul V; han købte 1607 det ny
fuldførte Palazzo Borghese. Hans Søstersøn,
Scipione Caffarelli, kaldet B. blev
Kardinal og byggede »Villa Borghese«. Slægtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
