Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgia (sp. Borja), sp. Adelsslægt fra Jattiva ved Valencia - Borgia, Stefano, ital. Oldtidsforsker (1731-1804) - Borglum, Solon Hannibal, amer. Billedhugger, (1868- ) - Borgmester, se Borgemester. - Borgo, et ital. Ord, der egl. betyder en befæstet mindre By, men som nu hyppigst anvendes om Flækker eller om Forstæder - 1) B. di Valsugana, en Markedsby i Syd-Tyrol i Østerrig - 2) B. San Dalmazzo, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo - 3) B. San Donino, By i Norditalien, Prov. Parma - 4) B. San Lorenzo, By i Mellem-Italien, Prov. Firenze - Borgognone, ital. Maler, se Fassano. - Borgomanero, By i det nordvestlige Italien, Prov. Novara - Borgopas, se Karpatherne. - Borgotaro, By i Norditalien, Prov. Parma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svogeren myrde (Juli 1500, se ovf.). En Tid
boede Lucrezia nu i Rom, hvor hun som Regent
overtog Styret under Pavens Fravær. 1501 lod
Faderen Lucrezia ægte Alfons af Este, senere
Hertug af Ferrara. Denne havde kun modvillig
indgaaet Ægteskabet, men snart blev han helt
vundet af Lucrezia’s Skønhed og indtagende
Væsen; Resten af sit Liv (d. 1520) levede hun fredeligt
og lykkeligt som en udmærket Hustru og
Moder, omgivet af Digtere og Kunstnere som
Ariosto, Bembo og Tizian, prist for sin
Skønhed og Dyd. — Som Søster til Cesare og
Datter af Alexander VI, levende i et Milieu, der
var opfyldt af Forbrydelser og Udsvævelser, er
det forstaaeligt at Sladderen i Italien vidste
at rejse frygtelige Beskyldninger mod hende,
bl. a. for at staa i Forhold til Broderen Cesare
og til Faderen; ingen som helst Beviser findes
derfor. At gaa til den anden Yderlighed, som
nogle Forf. har gjort, og hævde hendes Uskyld
og Dyd er lige saa forfejlet; i en Tid, hvor
Begrebet Moral knapt eksisterede, har hun staaet
paa samme moralske Standpunkt som
Flertallet af sin Tids Kvinder. (Litt.:
Gregorovius, Lucrezia B. 1—2 [1874—75] og bygget
derpaa: F. J. Meier i »Hist. Arkiv«, 1875 I.
Ang. Afb. af Lucrezia, se ovenn. Værk af
Yriarte, Autour des B.).
Bl. andre Medlemmer af Familien B. bør
fremhæves Francisco B., den myrdede
Hertug af Gandias Sønnesøn (1510—72). Født i
Gandia (Valencia) opdroges han fra sit 12. Aar
hos sin Onkel, der var Ærkebiskop. 1528 sendte
Faderen ham til Carl V’s Hof, hvor han blev
en af Kejserens betroede Mænd og fulgte denne
paa fl. Krigstog. Trods sin Lyst til at trække
sig tilbage fra Verden lod han sig 1540
udnævne til Vicekonge i Catalonien, men ved sin
Hustru, Eleanor de Castro’s Død (1546)
nedlagde han sine Embeder og indtraadte i
Jesuiterordenen, hvis 3. General han blev (1565).
Under hans dygtige Administration gik Ordenen
saa betydelig frem, at han er blevet kaldt dens
anden Stifter. 1671 blev han kanoniseret.
Francisco er Forf. til talrige paa Spansk skrevne
religiøse Værker. Francisco’s Barnebarn,
Francisco (d. 1658), blev 1614 Vicekonge i Peru,
hvor han grundlagde Byen B. En
Efterkommer af ham er Alessandro B. (f. 1682 i
Velletri), der var Ærkebiskop af Fermo og
grundlagde Museet i Velletri (d. 1764). Hans
Nevø var nedenn. Stefano B.
L. K.
Borgia [↱bårdзa], Stefano, ital.
Oldtidsforsker (1731—1804). Opdraget af sin ovenn.
Farbroder, Ærkebispen af Fermo, blev B. 1759 pavelig
Regent i Benevent; 1764 gav en truende
Hungersnød ham Lejlighed til at vise
administrativt Talent; 1780—88 Propagandaens Sekretær,
1789 Kardinal; under Urolighederne i Rom 1797
udnævntes han af Pius VI til Diktator i Rom,
men blev ved Franskmændenes Komme
fordrevet og maatte flygte; senere vendte han med
Pius VII tilbage til Rom og ledsagede ham paa
Rejsen til Napoleon’s Kroning, men døde
undervejs i Lyon. Allerede fra c. 1750 grundlagde B.
i Velletri en efterhaanden meget stor
Privatsamling. Hans litterære Virksomhed var ret
omfattende: Benevents Historie (Memorie
istoriche della pontificia città di B., 3 Bd, 1763—69);
den antikke By Tadinos Historie (1751); Breve
istoria del dominio delle sede apost. nelle due
Sicilie (om Paveherredømmet i begge Sicilier,
1759, ny Udg. 1788). Af Danske nød Zoëga og
Münter B.’s Beskyttelse; 1793 blev han
Æresmedlem af det danske Kunstakademi. (Litt.:
Latinsk Biografi af Pater Paolino fra San
Bartolomeo).
H. A. K.
Borglum [↱bå.əgləm], Solon Hannibal,
amer. Billedhugger, f. 1868 i Ogden (Utah),
men af dansk Afstamning (Faderen, Jens
Møller Börglum, var en udvandret Vendelbo). B.
gik paa Kunstskolen i Cincinnati og studerede
under Frémiet i Paris, hvor han blev paavirket
af den moderne virtuosmæssige Dyreplastik.
B.’s egen Skulptur blev ogsaa væsentlig
Dyreskulptur (særlig den vilde Hest), og fra sit
eget Ungdomsliv, ført paa Cowboy-Vis ude i
Prærierne, har han kunnet hente de friskeste
og rigeste Motiver til sin livfulde og
virkelighedstro Kunst. Bekendte Værker: »Cowboys,
der fanger vilde Heste med Lasso« (1898),
»Forskrækkede vilde Heste«, »Hest med daarlig
Fod« og Rytterstatue af General J. B. Gordon
i Atlanta. B. er repræsenteret i Museet i
Cincinnati og New York m. m. En ældre Broder,
Gutzon B., f. 1867, er ogsaa Billedhugger,
uddannet i San Francisko og Paris, bosat i New
York; Værker: »Ruskin«, Rytterstatue af
General Sheridan (Washington), »Diomedes’
Heste« (Mus. i New York) m. v. Ligesom S. B.
er han tillige Maler. (Litt.: »Kunst«, 7. Aarg.
Hæfte 10, 1907 [ved P. Johansen]).
A. Hk.
Borgmester, se Borgemester.
Borgo, et ital. Ord, der egl. betyder en
befæstet mindre By, men som nu hyppigst
anvendes om Flækker eller om Forstæder;
saaledes anvendes Ordet om Roms nordvestlige
Staddel paa højre Tiberbred ell. Kvarteret om
Vatikanet. Af selvstændige Smaabyer, der fører
Navnet B., fremhæves: 1) B. di Valsugana,
en Markedsby i Syd-Tyrol i Østerrig, ligger 36
km Ø. f. Triest paa begge Sider af Brenton i
den frugtbare Valsugana. (1910) 4445 Indb., der
driver Vin- og Silkeavl. — 2) B. San
Dalmazzo, By i det nordvestlige Italien, Prov.
Cuneo, ligger 9 km SV. f. Cuneo ved Vejen over
Apenninerpasset Col di Tenda (1911) 4700 Indb.
— 3) B. San Donino, By i Norditalien, Prov.
Parma, ligger 24 km NNV. f. Parma ved
Stirone. (1911) 13460 Indb. B. er Bispesæde, har
en rom. Katedral fra 12. Aarh. og driver
Silke- og Glasindustri. I Nærheden laa det gl.
Fidentia. — 4) B. San Lorenzo, By i
Mellem-Italien, Prov. Firenze, ligger 31 km NØ. f.
Firenze i Siena-Dalen. (1911) 15600 Indb.
H. P. S.
Borgognone [borgo↱njone], ital. Maler, se
Fassano.
Borgomanero [-↱næro], By i det nordvestlige
Italien, Prov. Novara, ligger 31 km N. f.
Novara ved Pos Biflod Agogna. (1911) 11200 Indb.,
der driver Silkeindustri.
H. P. S.
Borgopas, se Karpatherne.
Borgotaro, By i Norditalien, Prov. Parma,
ligger 70 km SV. f. Parma ved øvre Taro i
Apenninerne. (1911) 9423 Indb. B. har et Slot,
et Gymnasium og Kalkbrænderier.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
