Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boring i Jord og Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trykke til Side af Mejsel og Foringsrør. Dette
maa inden Sprængningen rammes, saa det staar
paa Stenen; derefter skylles Borehullet rent
og Røret trækkes c. 0,5 m op, for at Enden
ikke skal blive ødelagt ved Sprængningen.
Derfor hører en Skruedonkraft til Optrækning af
Foringsrør med til Skylleboringsværktøjet.
Skylleboring er første Gang anvendt 1846 af
Fauvelle ved Perpignan (Frankrig). I
Danmark er Metoden blevet udviklet videre af
Mortensen og nu omtr. eneherskende ved B.
efter Drikkevand.
Ved B. med stiv Stang optager Adskillelsen
og Sammensætningen af Borestangen en
uforholdsmæssig stor Del af Arbejdet, men ved
Stødboring kan den stive Borestang erstattes
med et Tov, og Nedfiring og Ophejsning af
Boret kan da foregaa meget hurtigt, naar man
ved passende Maskinkraft vikler Tovet paa ell.
af en Tromle. Tovboring, der har været
kendt i Kina i c. 2000 Aar, er udviklet til sin
moderne Form ved de amer.
Petroleumsboringer. Boret bestaar i en kort Mejsel indskruet
i en svær Understang (samlet Vægt indtil 2000
kg), der gennem en Saks er ophængt i en
lettere Overstang, som ved en Tovholder er
fastnittet til Tovenden. Saksen har her den
særlige Bet., at den muliggør Overstangens
Bevægelse, selv om Mejslen klemmes fast, saa
man med Overstangen kan hugge Understang
og Mejsel løse.
Tovet udføres sædvanlig af Manillahamp,
eventuelt Staaltraad med Hampekerne, og fra
Boret føres det over en Skive i Toppen af
Boretaarnet til Ophejsningstromlen. I passende
Højde over Jorden fastklemmes en Bugt af
Tovet ved en Tovholder til Temperingsskruen,
et Topstykke omtr. som det i Fig. 5 viste,
hvormed Tovlængden reguleres og gradvis forøges.
Naar Vippen er sænket til sin nederste
Stilling, og Tovet alene strammes ved Vægten af
Boret, skal dette hænge frit 4—5 cm over
Bunden af Borehullet. Til hurtig Løftning af Boret
kræves imidlertid et Træk, der er væsentlig
større end dets Vægt, hvorfor Tovet strammes
yderligere, saa Boret i sin Bevægelse op og
ned forsinkes desto mere i Forhold til Vippen,
jo dybere B. bliver, hvormed følger en stadig
voksende Svækkelse af Mejselslagene, som kun
delvis kan imødegaas ved langsommere Gang
af Vippen.
Diameteren af Undersøgelsesboringer af ikke
for stor Dybde er sædvanlig 8—10 cm. Skal
B. føres dybt ned, maa man begynde med stor
Diameter, 30—60 cm, der formindskes,
efterhaanden som Vanskelighederne stiger. Faren
for Sammenstyrtninger, der er særlig stor ved
Skylleboringer, men ogsaa ellers kan true fra
løse Jordlag og Grundvandet, især naar
Borediameteren er stor, ell. den fremtidige Brug
af B. til Oppumpning af Vand (Olie) gør det
som Regel nødvendigt at udfore Borehullet med
Jernrør. Til smaa Undersøgelsesboringer bruges
trukne Smedejernsrør samlede med
Skruemuffer, til Drikkevandsboringer ofte Støbejerns Rør,
der bedre modstaar Svovlbrinte, som hyppig
findes i Vand fra Kalklag. Til store Borehuller
bruges nittede Pladejerns Rør, sammennittede
med Pladejerns Muffer, og naar de ikke
længere lader sig drive, trykke ell. skrue ned i
Jorden, maa man fortsætte med snævrere Rør,
som sættes inden i de første. Som Eksempler
paa danske B. kan nævnes B. paa Nyholm
(Kbhvn), ledet af Forchhammer, hvor man med
stiv Borestang 1831—47 naaede en Dybde
af 189,3 m og standsedes af en tabt Borestang;
B. ved Kasted (nær Aalborg), ledet af
Johnstrup, hvor man 1872 i Løbet af c. 1/2 Aar ved
Skylleboring naaede en Dybde af 399,4 m, og
Carlsbergfondets B. ved Grøndal (Kbhvn), ledet
af Ussing, hvor man ved Tovboring
1894—1907 naaede en Dybde af 860,6 m med en
Diameter af 60—23 cm, uden at Formaalet,
Kridtformationens Gennemboring, blev opnaaet. Ved
Brug af Diamantbor har man naaet den
dobbelte Dybde, f. Eks. ved Schladebach i Preus.
Sachsen til 1748 m med en Diameter af 28—3,1
cm. (Litt.: Kind, »Anleitung zum Abteufen
der Bohrlöcher« [Luxembourg 1842]; Beer,
»Erdbohrkunde« [Prag 1858]; Fauck,
»Anleitung zum Gebrauch des Erdbohrers« [Leipzig
1877], og »Fortschritte in der Erdbohrtechnik«
[Leipzig 1885]; Strippelmann,
»Bohrmethode mit Freifallapparat und die
Diamantröhrenbohrung« [Klagenfurt 1878], og »Die
Tiefbohrtechnik« [Leipzig 1881]; Serlo,
»Bergbaukunde« [Berlin 1884]; Köhler,
»Bergbaukunde« [Leipzig 1884]; »Handbuch der
Ingenieurwissenschaften« [IV, 2. Del, Leipzig 1885],
ved Köhler; »Carlsbergfondets Dybdeboring«
[Kbhvn 1913]).
Ved B. i Sten, som ikke dækkes af Jord,
drejer det sig i Reglen om Huller af lille
Diameter (3—5 cm) og Dybde (0,5—2 m) til
Anbringelsen af Sprængladninger ell. til
Ankerbolte, Fortøjningsringe o. l.
Ved Haandarbejde bruges altid Mejsler
(enkelte, Kryds- ell. Stjernemejsler), som ved
Hammerslag drives mod Borehullets Bund og drejes
lidt for hvert Slag. Ved Smaahuller besørges
Arbejdet af en enkelt Mand, der styrer
Mejslen med venstre og Hammeren med højre
Haand. Ved større Huller arbejder f. Eks. tre
Mand sammen; den ene styrer Mejslen og de
andre slaar skiftevis paa den med tohaands
Hamre. I Stenbrud og ved større
Sprængningsarbejder bruges mest Maskinbor, hyppigst
Mejselbor, drevne ved Damp ell. fortættet
Luft, der egner sig særlig godt til
Tunnelarbejder, hvor man trænger til Luftfornyelse;
man har dog ogsaa bygget Maskiner med
Drejebor, baade til Trykluft og til Trykvand,
som særlig passer i Bjergegne, hvor Trykvandet
kan faas fra naturlige Højdebeholdere.
Medens den ældste brugbare Mejselmaskine
(Sommeiller 1857) var monteret paa et Stativ,
saa den kun kunde bore i en bestemt Retning,
gik man hurtig over til at bygge Maskinen
drejelig og forskydelig paa en Søjle, der enten
kan indspændes mellem Loft og Gulv i en
Tunnel ell. Minegang ell. opstilles frit, støttet ved
en trebenet Buk, saa Maskinen kan bore i alle
Retninger. Det er fælles for alle
Konstruktioner, at Arbejdsorganet er en Cylinder, hvis
Stempel bevæger Mejslen, medens et Klinkhjul
for hvert Stempelslag giver den en Drejning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
