- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borneo, (se Kortet »Bagindien«), Jordens trediestørste Ø - Borneokamfer, se Kamfer. - Borneol, se Kamfer. - Borneotalg, Tangkawang, et Fedt, der faas ved Udkogning af Frøene af fl. Arter - bornert (fr.), aandelig snæversynet. - Bornesit, se Kautsjuk. - Bornet, Jean Baptiste Édouard, fr. Botaniker, særlig Algolog, (1828-1911) - Bornhak, Konrad, tysk Statsretslærer, (1861- ) - Bornhauser, Thomas, schweizisk Teolog og Forf. (1799-1856) - Bornholm, dansk Ø i Østersøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derimod som omstrejfende Jægere. Alm.
udbredt er Hovedjagt (s. d.). Ved Kysterne bor
tillige et stort Antal Muhammedanere, især fra
Sumatra indvandrede Malajer, i ringere Antal
Buginesere fra Celebes og Arabere.
Muhammedanerne har dannet 30—40 smaa Riger, som
dog alle er komne under europæisk Herredømme.
Allerede paa Opdagelsestiden fandtes paa B.
en Del Kinesere. Plantagedriften i Nutiden har
medført en stærk Indvandring af kinesiske
Arbejdere.

B. antages første Gang at være besøgt 1518
af Portugiseren Lorenzo Gomez. 1521 besøgtes
Brunei paa Nordvestkysten af 2 af Magalhäes
Skibe. 1598 kom Hollænderen Olivier van
Novord til Brunei. I Begyndelsen af det 17. Aarh. havde
baade Englændere og Hollændere Kolonier i
B. Først i den sidste Halvdel af 19. Aarh. er
imidlertid det europæiske Herredømme udstrakt til
alle Kystegnene. I det Indre af Øen er det de
fleste Steder nominelt. For Tiden besidder
Hollænderne det sydlige B. dels som
umiddelbar Besiddelse, dels som Vasalstater. Det
nordlige B. staar under England, nemlig Britisk
Nord-B. og de to Vasalstater Brunei og
Saravak. De enkelte Landsdeles Areal og
Befolkning er flg:
km2Indb.
Vest-B.145195450929
Syd- og Øst-B.408145782726
Nederlandsk B.5533401233655
Nord-B.80560208183
Brunei1040030000
Saravak108800500000
Britisk B.199760738183
Borneo7531001971838


Angivelserne fra nederlandsk B. er fra 1905.
De omfatter baade talte Distrikter og
Omraader, hvis Folketal er anslaaet efter Skøn.
Angivelsen fra britisk Nord-B. er fra 1911 og
næppe heller videre nøjagtig. (Litt.:
Posewitz, »B.« [Berlin 1889]; Nieuwenhuis,
»Quer durch B.« [Leiden 1904—07]).
M. V.

Borneokamfer, se Kamfer.

Borneol, se Kamfer.

Borneotalg, Tangkawang, et Fedt, der
faas ved Udkogning af Frøene af fl. Arter
Shorea, Hopea og Isoptera fra Borneo og
Sunda-Øerne. Det egner sig særlig til Maskinsmørelse.
K. M.

bornert (fr.), aandelig snæversynet.

Bornesit, se Kautsjuk.

Bornet [bår↱næ], Jean Baptiste Édouard,
fr. Botaniker, særlig Algolog, f. i Guérigny
(Nièvre) 1828, d. 1911. Efter at have studeret
ved Faculté de Médécine i Paris, helligede han
sig til Studiet af Svampene under Léveillé’s
Ledelse. Hos denne stiftede han Bekendtskab
med den berømte Algolog Thuret, med hvem
han i 23 Aar arbejdede sammen, først i
Cherbourg, siden i Antibes. Videnskaben skylder B.
og Thuret bl. a. den vigtige Opdagelse af
Rødalgernes Befrugtning. Ved fortrinlige
Undersøgelser over Lavarternes saakaldte »Gonidier«
bekræftede B. 1873 og 1874 den bekendte
Schwendenerske Hypotese, som hidtil havde
savnet dette faste Grundlag. B. og Thuret
udgav i Fællesskab Notes algologiques og Études
phycologiques
; sammen med Flahault udgav B.
Révision des Nostachacées hétérocystées, og
alene har han udg. Algues de Schousboe. I
Antibes grundede han sammen med Thuret en
smuk, vigtig og interessant Forsøgshave for
saadanne eksotiske Vækster, der kunde taale
denne Egns Klima. Efter Thuret’s Død er
der i denne Have blevet indrettet et højere
videnskabeligt Laboratorium.
V. A. P.

Bornhak [↱bårn-], Konrad, tysk
Statsretslærer, f. 21. Marts 1861, siden 1896 Prof. ved
Berlins Univ. Af hans Forfatterskab er at
fremhæve: »Geschichte des preussischen
Verwaltungsrechts« (3 Bd, 1884—86), »Preussische
Staatsrecht« (4 Bd, 1888—93), »Die deutsche
Socialgesetzgebung« (4. Udg. 1900), »Allgemeine
Staatslehre« (1896), »Russland und Finnland«
(1900).
K. V. H.

Bornhauser [↱bårnha^uzər], Thomas,
schweizisk Teolog og Forf. (1799—1856), stammede fra
Folkets brede Lag (Faderen var Bager) og viede
sig det teol. Studium ud fra en dyb Længsel
efter Dannelse. Han blev en Folketaler af Rang
og stillede sig som Livsopgave at fremkalde
en Forandring i demokratisk Aand af den
forældede thurgau’ske Kantonforfatning. Da
Julirevolutionen havde sat Sindene i Bevægelse,
lykkedes det B. at fremtvinge en ny
Forfatning. Da den efter 6 Aars Forløb atter blev
afløst af en ny, var B.’s Rolle foreløbig
udspillet. B. har skrevet Tragedier, lyriske og
episke Digte og udgivet Tidsskriftet »Der
Wächter«. Det er Patriotismen, som bevinger hans
Pen, mere end store poetiske Idéer.
C. B-s.

Bornholm, dansk Ø i Østersøen, ligger
mellem 54° 59′ 15″ og 55° 17′ 30″ n. Br. og
mellem c. 14° 42′ og 15° 8′ ø. L. f. Grw. (2° 7′ og
2° 34′ ø. L. for Kbhvn), er 587,5 km2 (med
Ærteholmene) og har Form af en skæv
Firkant, hvis 4 Hjørner dannes af
Sandhammeren mod N., Rønne mod V., Dueodde
mod S. og Svaneke mod Ø.; fra
Sandhammeren til Dueodde er der 40 km, fra Rønne
til Svaneke 28 km; Omkredsen er c. 105 km.
Øen ligger nærmest ved Sverige, idet Afstanden
fra Sandhammeren til Skånes Sydøstspids er
40 km; fra Dueodde til det nærmeste Punkt paa
Pommerns Kyst er der c. 95 km, mellem Rønne
og Kbhvn er der c. 150, mellem Rønne og Møens
Klint c. 135 km. B. danner i fysisk
Henseende en Undtagelse fra det øvrige Danmark,
idet den er et, om end ikke meget udpræget,
Bjergland og er at betragte som den
sydøstligste Udløber af den skandinaviske Granitmasse.
Den største Halvdel af Øen, nemlig den
nordlige, nordøstlige og midterste Del (c. 385 km2),
er et Gnejs-Granit-Plateau, hvis
Grænse mod S. dannes af en Linie, der gaar
fra Hasle mod SØ. til c. 2 km Ø. f. Rønne og
derpaa fortsættes mod Ø. ud til Kysten til noget
N. f. Nexø. Mange Steder træder Stenen frem
paa Overfladen, og ved den nordøstlige Kyst
(fra nogle km N. f. Svaneke), Nord- og
Vestkysten til noget N. f. Hasle danner den smukke,
vilde Klippepartier, med mægtige, afrundede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free