Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 727 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borreby (forhen Borre, Borrebygaard), Hovedgaard i Vester Flakkebjerg Herred - Borregaard, opr. en gl adelig Sædegaard, i Middelalderen kaldt Borgargerði - Borre Sø, en c. 200 ha stor Sø ell. Udvidelse af Gudenaa. - Borri (Borro, Burrhus), Francesco Giuseppe, Alkemist (1627-95)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mægtig indmuret Bom. I de hvælvede Kældere
findes endnu det gl. Borgfængsel. En Løntrappe
forbinder Kælderen med Stuen og Højenloftet.
I hver Ende af Huset var der en Sal, en Gang,
der forbandt disse, bag denne mindre Værelser
og desuden et Kammer i hvert af de tre
bageste Taarne. De fleste Rum har Bjælkeloft,
som støttes af udskaarne Konsoller; Stueetagens
Taarnkamre er dog hvælvede. I Borggaarden
over for »det store Hus« laa en anselig Fløj, hvis
Trappetaarn havde kobbertækket Spir. I
dennes øverste Etage var en pragtfuld Riddersal,
og al Sandsynlighed taler for, at det af
Kansleren indrettede Kapel fandtes i Stueetagen. I
øvrigt begrænsedes Borggaarden af
Økonomibygninger (Stegers, Fadeburshus m. m.). I
Ladegaarden var Porthuset og Tinghuset.

Efter Kanslerens Død gik B. i Arv til hans
Brodersøn Christian Friis; efter hans Tid
tilhørte den Slægterne Hardenberg, Daa,
Parsbjerg, Rammel, Rosenkrands, Berregaard og
Faith, indtil den 1783 blev købt af General I. M.
Castenschiold, i hvis Efterkommeres Besiddelse
den er forblevet. Den gl. Gaard er i Tidens Løb
undergaaet adskillige Forandringer. Christian
Friis og Mette Hardenberg afbrød
Udenomslejligheden i Borggaarden og opførte i dens Sted
1605—9 to Fløje, som endnu staar. Valdemar
Daa lod Spiret rive af Riddersalsfløjens
Trappetaarn, og Ove Rammel nedrev selve denne
Fløj. Iflg. Pontoppidan lod Villum Berregaard
»den gl. Bygning baade inden og udentil
saaledes forbygge og gøre à la moderne, at den
finder faa sine Lige i den Egn«. Dette
Byggeforetagende synes hovedsagelig at have
bestaaet deri, at Vindebroerne blev ombyttede med
faste Broer, Gavlkammene afbrudte og en stor
»italiensk« Trappe opført midt i
Hovedbygningen; fra Berregaard’s Tid hidrører Parkens
smukke Lindealleer, og rimeligt er det, at han
har tilført B. nogle gode, vævede Tapeter, som
endnu findes i Havesalen. General Castenschiold
har forsynet Parken med Støtter, hvis
Indskrifter er karakteristiske for Slutn. af 18. Aarh. For
hans Sønnesøn, A. F. H. Castenschiold, hos
hvem Godsets Bønder stadig søgte Bistand, er
der rejst en Mindesten med Indskriften: »Den
Herre var os en fuldtro Ven, saa god og
trofast i Sinde; derfor hendroge vi Bondemænd og
rejste ham dette Minde«. Den nuv. Ejer har
dels opført fl. mønsterværdige
Ladegaardsbygninger og dels (1883) ladet Hovedbygningen
undergaa en kostbar Restauration, der var blevet
nødvendig, fordi tidligere Ejere havde svækket
den gl. Tagstol og herved ført et saadant Tryk
over paa den øverste Etages fremspringende
Mure, at disse truede med Nedstyrtning.

Borreby.

(R. M.). B. L.

Borregaard, opr. en gl adelig Sædegaard, i
Middelalderen kaldt Borgargerði efter den
nærliggende Købstad Borg (nu Sarpsborg) ved
Sarpfossen, i Tune Herred, Smaalenenes Amt,
Norge. B. omtales allerede 1203 og har
sandsynligvis været Krongods indtil 1312, da Haakon
V skænkede det til sin Svigersøn, Hr. Hafthor
Jonssøn. B. skiftede i de flg. Aarh. ofte Ejere.
Godset tilhørte Familien Werenskiold, da det
Natten til 6. Febr 1702 ramtes af en mærkelig
Naturkatastrofe, idet selve den gl. borglignende
Herregaard ved en Forskydning af de
underliggende bløde Lermasser forsvandt i Dybet,
hvorved 14 Mennesker og omkr. 200 Køer fandt
deres Død, og der opstod et umaadeligt, 65 m
dybt Hul i adskillige Hundrede m’s Længde og
Bredde. Spor efter Jordfaldet kan endnu ses.
Paa Ejendommens Grund er der efterhaanden
opstaaet en Række industrielle Bedrifter,
særlig efter 1890, da den blev købt af det
internationale Firma The Kellner Partington Paper
Pulp Co. limit., som her har opført meget
betydelige Fabrikker for Tilvirkning af
Træmasse, Cellulose, Papir, Karbid m. m. foruden
1895 en stor elektrisk Kraftstation, samt eget
mek. Værksted og Støberi. B.-Selskabet har
ogsaa en egen Udskibningshavn ved Ladestedet
Sannesund, nær Glommens Udløb. Gennem
Udnyttelse af en til Godset knyttet
Gæstgiverrettighed fra gl Tid (»B.-Retten«) kunde dets
Indehavere, efter at Sarpsborgs Samlag 1897
var nedstemt, i vid Omkreds opnaa et faktisk
Monopol paa Handel med Spirituosa til
Forargelse for Landets Afholdsparti. En efter
dettes Initiativ 1906 anlagt Proces fik Efteraaret 1914
af Højesteret det Udfald, at »Retten« var at
forstaa som en strengt lokalt begrænset, derfor
relativt værdiløs »Udskænknings«-Bevilling. Fra
1912 er B. indlemmet i den omgivende
Sarpsborgs Kommune.
K. V. H.

Borre Sø, en c. 200 ha stor Sø ell. Udvidelse
af Gudenaa.

Borri (Borro, Burrhus), Francesco
Giuseppe, Alkemist (1627—95), var f. i
Milano. Han opdroges i Jesuiterseminariet og
forsøgte allerede som ung at stifte en ny Sekt,
hvorfor han maatte flygte til Milano, og da han
her fortsatte sin Virksomhed, maatte han flygte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>