- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
728

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borri (Borro, Burrhus), Francesco Giuseppe, Alkemist (1627-95) - Borries, August v., tysk Ingeniør, (1852-1906) - Borries, Wilhelm Friedrich, tysk Statsmand, (1802-1883) - Borring, Stephan, dansk Sproglærer (1799-1884) - Borris, Sogne- og Stationsby i det vestlige Jylland, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt - Borromeiske Øer, en Øgruppe af 4 Øer, der ligger foran Bugten Pallanza i Lago Maggiore i Norditalien, Prov. Novara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Italien, hvor han dømtes som Kætter og
brændtes in effigie 1661. Han flakkede nu om,
til han bosatte sig i Amsterdam, hvor han
beskæftigede sig som Læge og Alkemist. I Holland
stiftede han Bekendtskab med mange Danske,
navnlig med Ole Borch, som i høj Grad blev
imponeret af ham. Særlig vakte han Opsigt ved
at paavise, at han, naar han udtømte
Vædskerne af et Øje hos et levende Dyr, igen kunde
reproducere dem, naar han inddryppede et
Ekstrakt, som han selv lavede. B. kom til Danmark
1667 og blev straks overlæsset med
Naadesbevisninger af Kongen. Han begyndte at
arbejde som Alkemist i det gl. Laboratorium i
Rosenborg Have, men byggede derpaa selv en
filos. Ovn bag Børsen, hvorfra den senere, uden
at nedrives, med stort Besvær transporteredes
til Rigensgade, hvor den skal have haft sin
Plads i det nuv. Officerslasaret. Ved Kongens
Død 1670 forlod han Landet, men blev paa
Rejsen grebet og ført til Rom, hvor han dømtes til
evigt Fængsel, og han døde paa Engelsborg. —
I Kbhvn optraadte han med stor Pragt og
beskæftigede sig dels med Alkemi, og dels med
Lægevirksomhed; men han erhvervede sig
derved mange Fjender, og det lykkedes Kongens
Livkirurg at paavise, at B.’s Ekstrakt ikke
spillede nogen Rolle ved hans omtalte
opsigtsvækkende Forsøg. Hans interessanteste Afh. udkom
1669 i Kbhvn under Titlen: Epistolae duae, I.
de cerebri ortu et usu medico, Il. de artificio
oculorum humores restituendi ad Th.
Bartholinum
. B. har været en meget interessant
Personlighed, der maa have haft store Evner til
at bedaare dem, han kom i Berøring med.
(Litt.: Herholdt og Mansa, »Saml. til
den danske Medicinalhistorie« [1834]; Calvari,
F. G. B. di Milano filosofo ermetico del secolo
XVII
[Milano 1907]).
G. N.

Borries [↱båri.s], August v., tysk Ingeniør,
f. 27. Jan. 1852, d. 14. Febr 1906. B. var ansat
i de preussiske Statsbaners Tjeneste ved
Direktionen i Hannover, hvor han blev Chef for
det maskintekniske Bureau. Han virkede her,
indtil han 1902 overtog et Professorat i
Jernbanevæsen ved den tekn. Højskole i Berlin.
Indførelsen af Høj- og Lavtrykssystemet ved de
preussiske Statsbaners Lokomotiver skyldes B.’s
Initiativ, idet disses første Kompoundlokomotiv
blev bygget efter hans Planer og sat i Drift
1880 (smlg. Lokomotiv). B. har konstrueret
en hel Række Detailler vedrørende
Lokomotiver, hvoraf navnlig hans automatiske
Igangsætningsapparater for Kompoundlokomotiver
har fundet megen Anvendelse ikke blot i
Tyskland, men ogsaa i det øvrige Europa; desuden
har han været Udgiver af og Medarbejder ved
en Del jernbaneteknisk Litt.
G. K.

Borries [↱båri.s], Wilhelm Friedrich,
tysk Statsmand, f. 30. Juli 1802, d. 14. Maj 1883,
indtraadte tidlig i den hannoverske Statstjeneste
og var en Tid lang Landdrost i Stade samt 1848
Medlem af 1. Kammer. Han sluttede sig straks
til Ridderskabets Agitation imod den ny
Forfatning, som havde gjort Ende paa dets Magt,
og blev Novbr 1851 Indenrigsminister samt
kongevalgt Medlem af 1. Kammer. Dog maatte
B. allerede Apr. 1852 udtræde af Ministeriet,
da de andre Ministre ikke vilde gaa med til
hans reaktionære Plan om at gennemføre
Forfatningens Omdannelse ved Forbundsdagens
Hjælp. Han fortsatte nu Agitationen, indtil
Kongen Juli 1855 havde besluttet sig til dette
Skridt og derfor kaldte B. til
Indenrigsminister. Han greb straks til at oktroiere
indgribende Forfatningsændringer, genoprettede
Adelskamret, gav ny Valglov, kvalte Presse- og
Foreningsfriheden og gjorde Embedsmændene til
»kgl. Tjenere« og aldeles afhængige Redskaber
af Regeringen. I Virkeligheden var det nemlig
snarere Kongens Myndighed end Adelsvælden,
som B. forsvarede. Da der 1859 ved
Nationalforeningens Dannelse var pustet nyt Liv i de tyske
Enhedsbestræbelser, udtalte B. 1. Maj 1860
aabent i Landdagen, at man i Nødsfald ikke vilde
forsmaa Udlandets Hjælp for at værge
Hannovers Suverænitet. Kong Georg V lønnede sin
tro Tjener med Grevetitlen, medens stærk
Uvillie rejste sig i hele Tyskland. Endelig nødte det
Folkerøre, som vaktes ved den ortodokse
Katekismus’ Indførelse, Kongen til at fjerne ham
Aug. 1862. N. A. valgtes B. til første Kammer
og ledede Oppositionen imod det ny
Ministerium; blev Oktbr 1865 Præsident for Statsraadet,
men kom ikke senere til at spille en politisk
Rolle. Vel blev han 1867 livsvarigt Medlem af
det preussiske Herrehus og var ogsaa stadig
Repræsentant for Adelen i den hannoverske
Provinslanddag, men indskrænkede sig til at
hævde Adelens særlige Interesser og tog ikke
Del i de welfiske Bestræbelser.
E. E.

Borring, Stephan, dansk Sproglærer
(1799—1884). B. har virket meget for at udbrede
Kendskab til fr. Sprog og Litt. i Danmark, dels
ved en omfattende Lærervirksomhed, dels ved
Udgivelsen af forskellige Lærebøger og
Grammatikker; særlig maa hans store dansk-franske
Ordbog (1841—45) fremhæves som et for sin
Tid meget fortjenstfuldt Arbejde. Det bør
tilføjes, at B. 1848—49 af Regeringen blev sendt
til Paris for igennem den fr. Presse at oplyse
Franskmændene om danske Forhold.
Kr. N.

Borris, Sogne- og Stationsby i det vestlige
Jylland, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt, c.
28 km SØ. f. Ringkjøbing, havde 1. Febr 1911
67 Gaarde og Huse og 336 Indb. (1906: 219);
Byen har Kirke, Præstegaard, Missionshus,
Spare- og Laanekasse, Skole, Andelsmejeri,
Købmandshandler m. m. samt er Station paa
Skanderborg—Skjern-Banen. Ved B. afholder de 2.
Generalkommando underlagte Afdelinger deres
aarlige Fægtningsskydninger.
H. W.

Borromeiske Øer, en Øgruppe, bestaaende
af 4 smaa Øer, der ligger foran Bugten Pallanza
i Lago Maggiore i Norditalien, Prov. Novara.
Øerne, der tidligere var nøgne Klippeøer, har
faaet deres Navn af Familien Borromeo fra
Milano, som i Slutn. af 17. Aarh. lod de to
større Øer Isola Madre og Isola Bella
overdække med Muld og omdanne til frodige
Øer med dejlige, indtil 32 m høje
Terrassehaver; paa Isola Bella opførtes et prægtigt
Slot, der tillige er berømt for sin
Malerisamling og sit Kapel med Gravmæle for Familien
Borromeo. De to andre Øer er Isola dei
Pescatori
, der har et lille Fiskerleje med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free