- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
730

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Hans Søn, Albert (1829-78) - Borsippa, gammelbabylonsk By - Borsna, By i det sydl. Rusland, Guv. Tschernigov - Borsod, Komitat i det nordl. Ungarn paa den højre Bred af Theiss - Borssom (Borssum), Anthony van, holl. Maler, (1629/1630-1677) - Borst (Leontodon L.), Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen) - borsure Salte, se Borater. - Borsyre (Borakssyre, Sedativsalt), H3BO3, omtales første Gang 1702

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staal. 1894 overtog hans Sønner Værkerne og
udvidede dem yderligere.
F. W.

Borsippa, gammelbabylonsk By, 12 km SV.
f. Hillah og 16 km fra Babylon, paa Eufrats
højre, vestlige Bred, med fl. Templer, af hvilke
der er mægtige Levninger tilbage, særligt
Ruinen Birs-Nimrod, Rester af det til Guden Nebo
viede Tempel E-zida, og den ligeoverfor
liggende Ruinhob Ibrahim-el-Khalil. Den sidste
bab. Konge Nabonnedos trak sig, da Kyros
nærmede sig med sine Perser (539), tilbage til B.
og kapitulerede her. Aleksander den Store
opholdt sig efter sin Hjemkomst fra Indien nogen
Tid i B. — B. var længe, efter at Babylon var
forfalden, Sæde for Lærdom, bl. a. dyrkedes
Astronomien her. Ptolemæos kalder B. Barsita. I
B. levede ogsaa mange jød. Lærde. Endnu ind
i den muhammedanske Tid fandtes adskillige
Linnedvæverier i B. Men til sidst forfaldt B.
som saa mange andre Byer i Babylonien. I
Ruinerne er der oftere foretaget Udgravninger,
sidst af den tyske Ekspedition til Babylon.
(Litt.: R. Koldeweg, »Die Tempel von
Babylon u. B.« [Leipzig 1911]).
V. S.

Borsna [↱bårsna ell. bår↱sna?], By i det sydl.
Rusland, Guv. Tschernigov, ligger 80 km ØSØ. f.
Tschernigov i en frugtbar Egn ved Floden B.,
har (1907) 14300 Indb. og Industri i Olie og
Læder. I Egnen om B. drives stor Tobaksavl.
B. kom 1654 under Rusland.
G. Ht.

Borsod [↱bor∫od], Komitat i det nordl.
Ungarn paa den højre Bred af Theiss, er omgivet
mod N., Ø., S. og V. af Komitaterne Gömör,
Abauj-Torna, Zimplin, Szabolcs, Hajdu og
Heves, er 3576 km2 og har (1910) 238455 Indb.,
hvoraf 97,7 % Magyarer; m. H. t. Religion er
58,2 % rom.-kat., 31,3 % reformerte, 5 %
gr.-kat., 3,4 % Jøder og 2 % Lutheranere.
Komitatet, der gennemkrydses af fl.
Jernbanelinier, har til Hovedstad Miskolcz. Den
nordlige Del er et Bjergland, hvor Hovedkæden
er Bükk-Bjergene (d. v. s. Bøgebjergene), som
naar 952 m; den sydøstlige mindre Del er
frugtbart Sletteland. Den vigtigste Flod er Sajo,
Biflod til Theiss, med Tilløbet Bodva. Landet
er meget skovrigt og frugtbart; der avles især
Hvede, Vin, Frugt, Hamp og Tobak; den ret
anselige Industri beskæftiger sig især med
Fabrikation af Jern- og Staalvarer, Glas og Papir.
G. Ht.

Borssom [↱bårsum] (Borssum), Anthony
van
, holl. Maler, f. 1629 ell. 1630 i Amsterdam,
d. 1677 smst. B.’s Malerier er ret sjældne,
Kunstmuseet i Kbhvn ejer »Køer paa Marken«, Ny
Carlsberg Glyptotek et Landskab fra 1671; i
Amsterdams Rijksmus. ses et »Landskab ved
Maaneskin« og »Amfibier m. m.«, i Galeriet i
Budapest et af hans bedste Værker: en Floddal.
B. var paavirket af J. v. Ruisdael, v. d. Neer
og Rembrandt, som Dyrmaler af P. Potter. Gode
Haandtegninger.
A. Hk.

Borst (Leontodon L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), nær Bittermælk,
fleraarige Urter med grundstillede Blade og
ugrenet ell. lidet forgrenet Stængel. Blomsterne er
gule; Frugtens Fnok bestaar af 1 ell. 2 Rækker
Børster, de inderste fjerformede. 45 Arter, af
hvilke to er dansk-norske; Høst-B. (L.
auctumnalis
L.), meget alm., og Stivhaaret B.
(L. hispidus L.), mindre hyppig; den første er
glat ell. med spredte Haar; ingen af dem
overgaar en Højde af c. 0,30 m.
A. M.

borsure Salte, se Borater.

Borsyre (Borakssyre, Sedativsalt),
H3BO3, omtales første Gang 1702 af
Homberg, der fandt, at ved Opvarmning af
Boraks med Svovlsyre sublimerede en saltagtig
Forbindelse med Vanddampene; han antog, at
Stoffet skrev sig fra Svovlsyren, men Th.
Baron
viste 1747, at B., der p. Gr. a. den
beroligende fysiol. Virkning, man dengang tilskrev
det, kaldtes Sedativsalt, skyldtes den anvendte
Boraks. 1777 opdagede H. F. Höfer
Tilstedeværelsen af B. i Laguner ved Toscana, og 1815
forsøgtes Indvinding af B. ved Afdampning af
Vandet herfra, men uden Held, da Udgiften til
Brændsel var for stor; først da Lardarel
1828 anvendte den vulkanske Varme til
Inddampningen, kunde Indvindingen ske med
Fordel. Man lader de fra Spalter i Jordbunden ell.
fra kunstige Borehuller udstrømmende
»Soffioni«, der kan være indtil 145° varme, boble op
gennem Vand, der er indesluttet i murede
Laguner; Vandet, hvis Temp. holdes paa 65°,
optager da B., Ammoniumsulfat og mindre
Mængder Gips, Magniumsulfat, Jernklorid, organiske
Stoffer samt mek. medrevne Smaadele af
Stenarter, og naar Opløsningen indeholder 0,5 %
B., ledes den ind i murede Beholdere, hvor den
klares, og derfra gennem lange
Inddampningspander, udforede med Blyplader og opvarmede
med Soffionidamp, hvor den ved langsom
Passage inddampes til Mætningspunktet. Ved et
Pandesystem af 100 m Længde kan fordampes
100000 l pr Døgn. Opløsningen, som ved
Inddampningen udskiller Gips og
Magnium-Ammoniumsulfat, overføres derpaa til
Krystallisationskasser, hvor B. i Løbet af 3—5 Døgn
udkrystalliserer; Krystallerne befries fra Moderluden
og tørres i Tørrerum, opvarmede ved
Soffionidamp. Anlæggene ved Toscana dækker i det
væsentlige Europas Forbrug af B.; lgn. Anlæg
findes i Kalifornien og Nevada. Af de naturligt
forekommende Borater Tinkal, Boronatrokalcit
(Borkalk fra Chile), Pandermit fra Lilleasien
(tyrk. Boracit) og Stasfurtit fremstilles B. ved
Boraternes Sønderdeling med Saltsyre ell.
Svovlsyre. Den raa B. renses ved Omkrystallisering
af varmt Vand, for den toskanske B.’s Vedk.
under Anvendelse af Benkul.

B. krystalliserer i farveløse, glinsende Blade
af Vægtfylde 1,513, opløselige i 25,6 Dele Vand
ved 15°, i 2,9 Dele Vand ved 100°. B. er ogsaa
opløselig i Alkohol, og Opløsningen brænder
med grøn Flamme. Den vandige Opløsning
farver Lakmus svagt rødt, Gurgemejepapir brunt;
ved Inddampning af den vandige Opløsning
forflygtiges H3BO3 med Vanddampene, og med
Metylalkohol destillerer B. meget let under
Dannelse af Metylborat, som koger ved 66°. Den
krystalliserede B. har, ogsaa i fortyndet
Opløsning, Formlen H3BO3 og er en trebasisk Syre;
ved Opvarmning til 100° afgives 1 Molekyl Vand
under Dannelse af enbasisk Metaborsyre:
H3BO3÷H2O=HBO2, ved 140° dannes den
tobasiske Tetraborsyre, hvis Natriumsalt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free