- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bortschalinske Kreds i den sydligste Del af Guv. Tiflis i russ. Transkaukasien - Borttagelsesret vil sige en Ret for den, der i egen Interesse har forbedret en andens Ting - Borup, Sogne- og Stationsby i det østlige Sjælland, Ramsø Herred. Kbhvn's Amt - Borup, Ludvig Christian, Borgmester i Kbhvn, jur. Forf., (1836-1903) - Borup, M., se Børup. - Borussia (nylat.), Preussen. - Borussomani, overdreven Forkærlighed for preussisk Aand og Væsen. - Borwick, Leonard, engelsk Klaverspiller, (1868- ) - Bory, Gabriel de, fr. Admiral og Videnskabsmand (1720-1801) - Bory de Saint-Vincent, Jean Baptiste George Marie, fr. Naturforsker og Militær (1780-1846) - Boryslav , By i Østerrig, Galizien - Borysthenes, gammel-græsk Navn paa Dnjepr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Borttagelsesret vil sige en, bl. a. ogsaa af
dansk og norsk Ret anerkendt, Ret for den, der
i egen Interesse har forbedret en andens Ting,
til at redde saa meget ud af Situationen, som
er foreneligt med fuldstændig Skadesløshed
for Ejeren (jus tollendi sine læsione prioris
status
). Har en Lejer f. Eks. sat Markiser uden
for Vinduerne, plantet sine Planter i Haven,
anbragt ny Kakkelovne i Stedet for gamle,
ladet indlægge elektriske Ringeapparater eller
elektrisk Lys etc., vil han ved
Fraflytningen have Ret til at borttage det saaledes
anbragte, for saa vidt han er i Stand til at
retablere den tidligere Tilstand, uden derved
paa anden Maade at gøre Skade. Er saadan
Retablering imidlertid ikke mulig (han har f.
Eks. ladet Vægge male, Lofter hvidte, ladet
lægge nye Gulve etc.), maa han lade
Forbedringen blive, hvor den er, uden at kunne fordre
Godtgørelse, for saa vidt da Loven ikke
udtrykkelig hjemler ham Ret hertil, noget den inden
for bestemte Grænser gør i forskellige
Lejeforhold (se Fæste).
E. T.

Borup, Sogne- og Stationsby i det østlige
Sjælland, Ramsø Herred. Kbhvn’s Amt, c. 17
km SSV. f. Roskilde og 15 km VNV. f. Kjøge,
havde 1. Febr 1911 74 Gaarde og Huse og 459
Indb. (1906: 379); Byen har Kirke, Præstegaard,
Missionshus, Skole, Apotek, Fattighus, Gas- og
Vandværk, Andelsmejeri, Maskinfabrik,
Savværk, Købmandshandler m. m. samt er Station
paa Korsørbanen mellem Roskilde og Ringsted.
H. W.

Borup, Ludvig Christian, Borgmester
i Kbhvn, jur. Forf., f. i Randers 6. Juli 1836,
d. i Kbhvn 18. Jan. 1903, blev kort efter sin
Embedseksamen ansat i Indenrigsministeriet,
hvor han fungerede indtil 1878, da han blev
udnævnt til Assessor i den kgl. Landsover- samt
Hof- og Stadsret. Han beklædte dette Embede
indtil 1883, da han blev valgt til Borgmester
for Kbhvn’s Magistrats 2. Afdeling. Som saadan
gennemførte han den vigtige og betydningsfulde
Indlemmelse af en Del af Hvidovre Sogn, af
Sundby og Nathanaels Sogne paa Amager samt
af Brøndshøj Sogn under Staden Kbhvn. Fra
1901 til sin Død var han tillige Medlem af
Landstinget. 1869—83 var B. ansat som Docent
i Landbolovgivning ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole. Foruden enkelte mindre, jur.
Afh. har B. udg. »Den danske Landboret« (1873,
2. forøgede Udg. 1880). Dette fortjenstfulde
Værk, der indeholder en fuldstændig
Fremstilling af den danske Landbolovgivning, er nu til
Dels forældet, men det har haft en stor
praktisk Bet.
H. Gr.

Borup, M., se Børup.

Borussia (nylat.), Preussen.

Borussomani, overdreven Forkærlighed for
preussisk Aand og Væsen.

Borwick [↱bårik], Leonard, engelsk
Klaverspiller, f. 26. Febr 1868 i Walthamston
(Essex), var 1884—89 Elev af Clara Schumann,
B. Scholz og Knorr ved Hoch’s
Konservatorium i Frankfurt, og har siden 1890 paa talrige
Koncertrejser skabt sig et Ry som fremragende
Klaverspiller.
S. L.

Bory [bå↱ri], Gabriel de, fr. Admiral og
Videnskabsmand (1720—1801), indtraadte i
Marinen som Officer 1751, fik under Vejledning af
Prof. i Hydrografi Coubart en omhyggelig
Uddannelse og blev derefter Banebryder for den
nautiske Videnskab i sit Land. Kort efter sin
Udnævnelse til Officer gjorde han sig bekendt
ved en Beskrivelse af Sekstanten til maritimt
Brug. 1752 ledede han en Ekspedition for at
bestemme Kap Finisterres og Ortegals
Beliggenhed. 1753 udsendtes han for at tage
Observationer af Merkurpassagen; s. A. iagttog han i
Portugal den der stedfindende totale
Solformørkelse og bragte fra begge Ekspeditioner
fortrinligt Udbytte. 1761—62 var B.
Generalguvernør paa St Domingo, hvor han bestræbte sig
for at forbedre Negrenes Stilling. Han udgav
en Mængde værdifulde videnskabelige Værker,
som omtales rosende af Lalande i hans
Bibliografie astronomique; 1798 blev han Medlem af
Videnskabernes Institut i Paris.
C. W.-S.

Bory de Saint-Vincent [bå↱ri-t-sǣ-vǣ↱sã],
Jean Baptiste George Marie, fr.
Naturforsker og Militær (1780—1846). B. fulgte,
kun 18 Aar gl., med paa Kaptajn Baudin’s
Jordomsejling, men skilte sig fra Ekspeditionen ved
Ile de France, hvor han tilbragte et Par Aar,
beskæftiget med Undersøgelse og Opmaaling
af Øen Reunion; samtidig besøgte og opmaalte
han paa Hjemrejsen St Helena. Sine Resultater
offentliggjorde han efter sin Hjemkomst i 2
Værker Voyage dans les quatre principales îles
des mers d’Afrique
(3 Bd m. Atlas, 1803) og
Essai sur les îles Fortunées de l’antique
Atlantide
(1802). Han traadte derefter ind i den fr.
Armé som Kaptajn, var med i Slagene ved Ulm
og Austerlitz og gik 1808 til Spanien, hvor han
blev ansat ved Marskal Soult’s Generalstab. 1815
blev han, som Tilhænger af Napoleon, nødt til
at udvandre og nedsatte sig kort efter i Bryssel,
hvor han i Forening med andre Lærde udgav
Annales des sciences physiques (8 Bd, 1819—21)
og skrev et Arbejde om de bekendte
underjordiske Kalkbrud ved Maastricht (Voyage
souterrain
[1821]). Snart vendte han dog tilbage
til Frankrig, ledede 1820 en videnskabelig
Ekspedition til Morea og var fra 1830 Formand i
en Kommission for Udforskningen af Algier.
Hans Skrift L’homme, essai zoologique sur le
genre humain
(2 Bd, 1827) vakte en ikke ringe
Opmærksomhed. Han døde i Paris som Oberst
i Generalstaben.
(J. C.). R. H. S.

Boryslav [bå↱ryswaf], By i Østerrig, Galizien,
ved Foden af Karpaterne, ved Floden
Tysmienica og ved Jernbanen Drohobycz—B., har (1911)
15145 Indb. B. har Bet. ved sin Rigdom paa
Jordvoks (Ozokerit) og Petroleum, der her
forekommer i yngre Tertiærdannelser, som ledsager
de saltførende Lag ved den nordlige Rand af
Bjergene. Oliemarken er gennemhullet af
Tusinder af Skakter indtil 36 m dybe.
Petroleumsudbyttet er i Tilbagegang, hvorimod Udbyttet
er stigende af Jordvoks, der delvis forarbejdes
til Ceresin og Parafin.
G. Ht.

Borysthenes [gr. -↱stene.s], gammel-græsk
Navn paa Dnjepr; i Oldtiden tillige Navn paa
en stor Handelsstad (ogsaa Olbia, Olbiopolis og
Miletopolis) nær ved Flodens Munding,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free