- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
733

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borysthenes, gammel-græsk Navn paa Dnjepr - Bos (lat.), Okse, bruges i den zool. Systematik som Slægtsnavn for Oksegrupperne - Bos, se Kværn. - Bos, Coenraad van, holl. Musiker, (1875- ) - Bosa, By paa Sardinien, Prov. Cagliari - Bosancze, Grænseby i Bukovina, se Suczava. - Bosboom, Johannes, holl. Maler, (1817-1891) - Bosboom-Toussaint, Anna Louise Geertruida, hollandsk Forfatterinde, (1812-1886) - Boscan Almogaver (egl. Bosca), Juan, sp. Digter, ( -1542) - Bosch, Hieronymus, ogsaa kaldet van Aken, holl. Maler, ( -1516) - Bosch, Jan van der, nederlandsk General (1780-1844)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grundlagt 655 f. Kr. fra Milet og ødelagt i Midten
af 3. Aarh. e. Kr. af Goterne; Ruiner ved Kudak
en Snes km S. f. Nikolajev.
K. H.

Bos [bås] (lat.), Okse, bruges i den zool.
Systematik som Slægtsnavn for Oksegrupperne,
idet Linné lod Slægten B. omfatte samtlige
Okseformer, saasom Urokser, Tamokser, Bøfler,
Bisoner, Zebuer, Jakoksen, Gauren, Gayalen o. fl. a.
R. Hg.

Bos [bås], se Kværn.

Bos [bås], Coenraad van, holl. Musiker,
f. 7. Decbr 1875 i Leyden og Elev af Jul.
Röntgen, er navnlig bekendt som fl. berømte
Sangeres og Sangerinders ypperlige
Akkompagnatør, saaledes Ludwig Wüllner’s og Julia Culp’s,
samt som Klaverspilleren i den »Hollandske
Trio« (med van Veen og van Lier). Han
lever i Berlin.
W. B.

Bosa, By paa Sardinien, Prov. Cagliari,
ligger 57 km N. f. Oristano ved Floden B.’s ell.
Temos’ Udløb i Havet. (1911) 6875 Indb., der
driver Vin- og Olivenavl samt Koralfiskeri. B.
er Bispesæde.
H. P. S.

Bosancze [bå↱sant∫e], Grænseby i Bukovina,
se Suczava.

Bosboom [↱båsbo.m], Johannes, holl.
Maler, f. i Haag 1817, d. smst. 1891, Elev af
Barth. Joh. van Hove, er en af det moderne
Hollands dygtigste Arkitekturmalere. Hans
mange Billeder, særlig Interiører, staar i
malerisk Henseende højt og udmærker sig ved vel
anbragt Staffage. I Amsterdams Rijksmuseum
findes bl. a. B.’s »Frue-Kirke i Breda«, »Kirke
i Edam«. Andre Arbejder: »Katedralen i
Rotterdam«, »Den ny Kirke i Amsterdam« (i
Münchens ny Pinakotek), »Det indre af Kirken i
Alkmaar« m. fl.
A. Hk.

Bosboom-Toussaint [↱båsbo.m-tu↱sæŋ], Anna
Louise Geertruida
, hollandsk
Forfatterinde, f. 16. September 1812 i Alkmaar,
d. i Haag 13. April 1886, ægtede 1851
ovennævnte J. Bosboom. Hun er Forfatterinde
af talrige Romaner og Noveller, der er
prægede af solid Menneskekundskab og grundigt
Studium. Navnlig dyrkede hun med Held den
hist. Roman i Walter Scott’s Manér. Størst
Yndest vandt en Fortælling fra
Reformationstiden: »Het huis van Lauernesse«. Af andre
Værker fra hendes Haand kan nævnes: »De
Alkmaarsche wee« (1854), »Een Leidsch student
in 1593« (1858). Hendes Synspunkt er
konservativt og ortodoks-reformert. Dr. Jan ten
Brink
udgav 1886 en Monografi af hende.
1912 fejredes hendes Hundredaarsdag med store
Festiviteter.
A. I.

Boscán Almogaver [wå↱skan-almåga↱wær]
(egl. Boscá), Juan, sp. Digter, f. i Slutn. af
15. Aarh., d. Apr. 1542. Han var f. i Barcelona,
af katalansk ell. aragonisk Slægt, men har kun
skrevet paa Kastiliansk. Formuende og anset
syslede han i sin meste Levetid kun med
Videnskaberne og Digtekunsten; i sine sidste Aar
var han dog Lærer for den unge Hertug af Alba,
den siden berømte Feltherre. B. har faaet en
ikke ringe Bet. i den sp. Poesis Historie ved
at indføre alle de ital. Versformer og med dem
en ny Aand i sit Fædrelands Litt. I et lidet
produktivt Tidsrum, hvor den gl. nationale
Digtekunst slumrede, gjorde han — sammen
sin Ven Garcilaso — Epoke ved sine
petrarkiserende Sonetter, Canzoner og Terziner,
sine Stanzer og sine rimfri Digtninge i Lighed
med Italienernes versi sciolti, og trods nogen
Modstand sejrede da foreløbig den ital.
Klassicisme over den hidtil omtr. eneherskende
Romancepoesi. B. fortæller selv, hvorledes en
Samtale i Granada 1526 med den litterært
dannede venetianske Afsending Navagiero gav
Stødet til, at han begyndte at digte i ital. Smag.
Hans Versifikationstalent er betydeligt, hans
Formsans svigter ham sjælden, og hans Sprog
er (af en Ikke-Kastilianers at være) rent og
smukt, især i hans Canzoner. I Begavelse staar
han dog tilbage for Garcilaso. Efter dennes
Opfordring oversatte han (meget heldig)
Baldassare Castiglione’s Prosaværk Il Cortigiano
(Barcelona 1534, Fol., og oftere, senest Madrid 1873).
B.’s Digte udkom første Gang i Barcelona 1543
(i Kv.); siden mange Gange i Løbet af 16. Aarh.;
ny Udg. Madrid 1875.
E. G.

Bosch [bås], Hieronymus, ogsaa kaldet
van Aken, holl. Maler, f. i Bois-le-Duc
(Herzogenbusch ell. Bosch, deraf Kunstnerens Navn),
d. 1516 smst. B. hører til de allerførste, mest
ejendommelige og fremragende Repræsentanter
for den sælsomme, fantastisk-dæmoniske
Kunstretning, der i Emner som »De Fordømtes Pine
i Helvede« ell. »Antonius’ Fristelser« fandt et
uudtømmeligt Stof til Frembringelse af alskens
Spøgelseuvæsen, Troldtøj og Djævlepak, hvis,
mere humoristiske end uhyggelig-dæmoniske,
Skikkelser aflægger et Vidnesbyrd om
Kunstnerens rige groteske Fantasi. B., der fører det
bizarre eventyrlige Element ind med i sine
Hverdagsbilleder, har i saa Henseende haft særlig
stor Indflydelse paa Peter Brueghel d. æ. Hans
Kunst, der har sit Udgangspunkt fra v.
Eyck’erne og har disses Omhu og Finhed i den
maleriske Behandling, har i øvrigt ogsaa sin
Bet. derved, at den har frigjort sig for den
van Eyck’ske Kunsts kirkelige Formaal og taget
Sigte paa Folkelivet, som B. gengav med sit
djærve Humør. — B.’s Kunst træffer man uden
for hans Fædreland; bedst i Spanien, hvor
den var meget værdsat af Filip II (Kunstneren
har dog næppe, som antaget, opholdt sig i
Spanien); i Prado-Museet i Madrid bl. a. hele tre
»Antonius’ Fristelser« samt »Kongernes
Tilbedelse«, gode Billeder i Escorial; i Akademiet i
Wien et Hovedværk: »Dommedag«. Ogsaa
Antwerpen og Bryssel har gode Prøver paa hans
Kunst. De sjældne, ham tilskrevne Kobberstik
er udførte efter B. af Alaert du Hameel. (Litt.:
v. Schubert-Soldern, »H. B. u. P.
Brüegel« [1903]; Gossart, Jérome B. [1907]).
A. Hk.

Bosch [bås], Jan van der, nederlandsk
General (1780—1844), drog 1797 som Officer til
Java og rykkede hurtig op til Oberst, men tog
Afsked 1810 efter en Strid med Guvernøren
og vendte hjem 1813, hvor han straks virkede
for Huset Oraniens Genindsættelse. Han
indtraadte paa ny i Hæren, blev 1815 Kommandant
i Maastricht og Generalmajor. B. stiftede
Selskabet for Fattigkoloniers Grundlæggelse og tog
virksom Del i dets Arbejder. 1827 sendtes han
som Generalkommissær til Java, var 1830—35

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free