Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosio, Francois Joseph, Baron, fr. Billedhugger, (1769-1845) - Boskovic, Stojan, serb. Politiker (1833-93) - Boskovitz (Boskovic), By i Mähren ved Biela - Boslidsmand, oldn. buslitsmaðr, norsk Lovudtryk: en husvild Familiefader - Boslod. Opr. brugtes B. som Betegnelse for den Andel, der tilkom en Lodtager i et Godsfællesskab - Bosna, Flod i Bosnien - Bosna-Serai. se Serajevo. - Bosniaker, - 1) Beboerne af Bosnien - 2) Navn paa en særlig Art polsk Rytteri i 18. Aarh. - Bosnien, serb. og tyrk. Bósna, er Navnet paa et Landskab i den nordvestligste Del af Balkan-Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samtidige: Napoleon (Versailles), Josefine, Hortense,
Pauline Borghese, Karl X (Grand Trianon) og
mange andre.
A. Hk.
Boškovic [↱bå∫kåvits], Stojan, serb. Politiker
(1833—93), gjorde længere Rejser i Udlandet og
blev derefter først Journalist, men 1869
Sektionschef i Udenrigsministeriet. Oktbr 1875 blev
han Undervisningsminister, men afgik i
Sommeren 1876, da han som ivrig Tilhænger af
det storserbiske Parti var uenig med de andre
Ministre. Han blev derefter Prof. i Historie i
Belgrad og skrev Kong Stefan Duschan’s
Historie. 1888—92 var han Medlem af Statsraadet
og blev Aug. 1892 paa ny Undervisningsminister
i det liberale Ministerium indtil sin Død.
E. E.
Boskovitz [↱båskovits] (Boskovic), By i
Mähren ved Biela og ved Jernbanen
Wien—Brünn—Prag, har et Slot med smukke
Haveanlæg, en Borgruin, en Synagoge, tilhørende
en af Landets ældste israelitiske Menigheder, c.
6000 mest tschekkiske Indb., Bjergværksdrift
(Brunkul) og Industri i Uld, Bomuld, Læder og
Lervarer samt livlig Handel.
G. Ht.
Boslidsmand, oldn. búslitsmaðr, norsk
Lovudtryk: en, som har hævet ell. ser sig nødt
til at hæve sin Husholdning af Mangel paa
fast Tilholdssted, en husvild Familiefader. En
Jorddrot kan opsige sin Lejlænding til første
Faredag, selv om Bygselen gælder paa Mands
og Hustrus Levetid, naar han bliver B. og
aflægger Ed paa, at han selv vil drive Gaarden
og bo paa den (N. L. 3—13—1, som er optaget
fra de gl. Love). Dette gælder dog kun den
Jorddrot, som selv har lejet Gaarden bort, ikke
en Køber (Frd. 18. Oktbr 1780). Den, som har
indløst en Lejlændingsgaard med Odelsret, kan
som B. opsige Bygselen, dersom Ejendommen
er bortbygslet, efter at den er blevet Odelsjord
(L. 26. Juni 1821, § 31).
K. Ø.
Boslod. Opr. brugtes B. som Betegnelse for
den Andel, der tilkom en Lodtager i et
Godsfællesskab, især om det enkelte
Familiemedlems Andel i det Godsfællesskab, der efter
de gamle danske Provinslove bestod mellem
visse Nærpaarørende. Senere gik B. over til
ogsaa at betegne en Persons Formue,
særlig i Løsøre, i Almindelighed og brugtes som
identisk med Hovedlod. Den i tidligere Tid
hyppig brugte Straf af B.’s ell. Hovedlods
Forbrydelse, hvorved forstodes Tab af al Formue
med Undtagelse af Jord, er bortfaldet ved Frd.
24. Septbr 1824. Nutildags bruges B. kun til at
betegne den Andel, der, i Tilfælde af
Formuefællesskab mellem Ægtefæller, tilkommer enhver
af dem i det fælles Bo.
P. J. J.
Bosna, Flod i Bosnien, udspringer paa
Treskavica Planina paa Grænsen til Herzegovina
og strømmer med hovedsagelig nordlig Retning
gennem Bosnien, indtil den ved Shamatz
ud-rnunder i højre Bred af Save. B. er c. 200 km
lang.
H. P. S.
Bosna-Serai. se Serajevo.
Bosniaker, 1) Beboerne af Bosnien; 2) Navn
paa en særlig Art polsk Rytteri i 18. Aarh.
samt paa en egen Afdeling lansebevæbnede
Ryttere, der i fl. Hære oprettedes som Modvægt
mod Kosakker o. a. fjendtlige Lanseryttere;
ogsaa i den danske Hær blev i Slutn. af 18. Aarh.
ved Husarregimentet oprettet en Eskadron B.,
udrustet med Lanse og Krumsabel.
Bosnien, serb. og tyrk. Bósna, er Navnet
paa et Landskab i den nordvestligste Del af
Balkan-Halvøen. Dette Landskab ell. B. i
snævrere Forstand er 41908 km2 med (1910) 1630000
Indb. Indtil 1878 var B. tillige Navnet paa den
nordvestligste tyrk. Prov. ell. Vilajet, der
foruden det egl. B. omfattede Landskabet
Herzegovina samt Distriktet ell. Sandshaket
Novibazar. Efter Berlin-Kongressen 1878 besattes
alle disse Omraader af østerrig-ung. Tropper,
og B. med Herzegovina kom direkte under
østerrig-ung. Administration indtil den
endelige Okkupation 1908. B. og Herzegovina ell.
B. i den hyppigste Opfattelse er 51200 km2 med
(1910) 1898044 Indb., hvori ikke var medregnet
34000 Mand Besætningstropper. B. grænser mod
NV. og N. til Kroatien-Slavonien, hvorfra det
til Dels adskilles ved Floderne Una og Sava,
mod Ø. til Serbien, hvor Drina danner Grænsen
paa den største Strækning, mod SØ. til
Montenegro og mod SV. og V. til Dalmatien, hvorfra
det væsentligst skilles ved de dinariske Alpers
Hovedstrøg. Paa et Par Steder, nemlig S. f.
Narenta og ved Indløbet til Bocche di Cattaro,
naar B. ell. rettere Herzegovina dog med smalle
Tunger ud til Kysten. B. er et Bjergland med
Undtagelse af det nordligste Bælte langs
Sydsiden af Sava. I Retningen fra NV. til SØ,
gennemstryges B. af en Mængde, indbyrdes
parallelle Bjergrygge (Planinaer), der hører til det
dinariske Foldebjergsystem, og som naar
deres største Højder mod SØ. Omraadets egl.
Kulminationspunkt ligger dog paa
montenegrinsk Grund og er Durmitor (2528 m). I
Herzegovina hæver Prenj Pianinas højeste Toppe sig
til over 2100 m. Østligere ligger Treskavica
Pianina og Bjelasnica samt noget nordligere
Vranica Planina, der alle naar omtr. samme Højde.
Undersøger vi Jordbundens Art og Terrainets
nærmere Udformning, viser det sig, at B.
falder i en Række Bælter, der forløber ligeledes
fra NV. til SØ. Begynder vi ved Vestgrænsen
af de dinariske Alper, har vi først en
udpræget Kalkstenszone, der er en direkte
Fortsættelse af Karsten i Krain. Narenta er den
eneste Flod, der gennembryder dette
Bjergbælte og naar ud til Havet; de øvrige Vandløb
er korte og taber sig i Reglen i Poljer ell.
langstrakte Dalsænkninger uden overjordisk
Afløb. Ogsaa i andre Henseender er
Karstkarakteren udpræget; man har vidtstrakte, øde
Kalkflader med indsænkede kredsrunde
Fordybninger (Doliner), og Huledannelser
forekommer hyppigt. Oprindelig har disse Karstegne
rimeligvis været skovklædte, men nu gælder
det kun visse af de nordligste Egne. Ø. f.
Kalkzonen følger en Zone af palæozoiske
Bjergarter (for en stor Del Skifre), der dog hist og
her afbrydes af Kalkbjerge. Denne Zone har
en mere udformet Overflade med Dalstrøg og
mange Vandløb. En Del af Zonen kaldes p.
Gr. a. sin Malmrigdom de bosniske Malmbjerge
(Ertsbjerge). Og paa disse udspringer fl. Ø.
paa strømmende Floder. Efter denne Zone, der
bl. a. omfatter Egnen om Serajevo og det
østlige Montenegro, følger atter en Kalkzone, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
