Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosnien, serb. og tyrk. Bósna, er Navnet paa et Landskab i den nordvestligste Del af Balkan-Halvøen - Boso, Konge af Burgund, d. 887 - Bosondring. »Adgang til at fordre Formuefællesskabet hævet under Ægteskabet«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Titlen Ban. Men Landet havde vanskeligt ved
at hævde sin Uafhængighed; det stod snart
under kroatisk, snart under serbisk, snart under
ung. Overhøjhed. Under Striden mellem den
rom. og den gr. Kirke fik Bogomilerne, en
ejendommelig Sekt, der minder om Gnostikerne og
om Manikæerne, stor og varig Udbredelse i B.
Et kraftigt Opsving tog det bosniske Rige, da
Ban’en Tvrtko 1376 antog Kongenavnet som
Stefan I og udvidede B. med Kroatien og
Dalmatien. Kejser Sigismund søgte som Konge over
Ungarn, men uden Held, at generhverve disse
Landsdele. Under Stefan V (1421—44)
plyndredes Landet af Tyrkerne, der paalagde det en
aarlig Tribut. Under Stefan VII (1461—63) blev
endelig største Delen af B. erobret af Tyrkerne,
og Stefan VII selv blev halshugget. Bogomilerne
— til denne Lære bekendte sig navnlig en stor
Del af B.’s Magnater — gik over til Islam og
blev den herskende Klasse i B. Herzegovina
holdt Stand mod Tyrkerne til 1483, og den
nordvestlige Del af B. holdtes under ung.
Besættelse indtil Slaget ved Mohacs 1526, hvorefter
Tyrkerne ubestridt var Herrer. Under
Tyrkervældet havde den mægtige Feudaladel en
begunstiget Stilling, medens Bondebefolkningens
Kaar var haarde. Under Tyrkiets stadige Krige
med Østerrig-Ungarn hjemsøges B. ogsaa
jævnligt. I første Halvdel af 19. Aarh. kom det
hyppigt til Revolter i B., saaledes 1821, 1827 og
1829. Disse Bevægelser var dog for største
Delen rent muhammedanske og rettede mod
Portens Reformbestræbelser. Senere vekslede
kristne Opstande med muhammedanske
Stormandsrevolter. Efterhaanden blev dog den tyrkiske
Administration fastere, men Bøndernes Stilling
forværredes under Trykket af haarde Skatter,
dels til Regeringen, dels til Feudalherrerne.
1875 brød Opstanden løs i Herzegovina og
hredte sig snart til B. Tyrkiet, der nu tillige
fik Kampe med Serbien og Montenegro og fra
Apr. 1877 Krig med Rusland, kunde ikke faa
Bugt med Opstanden. Ved Berlin-Traktaten af
1878 fik Østerrig-Ungarn Ret til en militær
Besættelse og Forvaltning af B. og Herzegovina.
Muhammedanerne satte sig til Modværge, og
det kostede Østerrig-Ungarn haarde Kampe at
faa Bugt med Serajevo og underkaste sig de
to Landsdele. Deres Styrelse blev lagt ind
under Finansministeriet, hvis bureaukratiske
Regeringsmetoder fremkaldte Opstanden 1881—82.
Under Finansminister von Kallay’s Ledelse
(indtil hans Død 1903) og Baron von Burian’s
paafølgende Periode blev der bragt Orden i
Forholdene i B. Retssikkerheden blev styrket,
Handelen fremmedes, Skattesystem og
Undervisningsvæsen reformeredes; der skabtes en
Administration, der saa godt som muligt skulde
forlige de ny Tilstande med den
muhammedanske Lov; de forsk. Trossamfund fik en upartisk
Behandling. Efter det store og resultatrige
Arbejde, som Østerrig-Ungarn havde lagt i
Udviklingen af B. og Herzegovina, mente det at
have en særlig Ret til disse Lande, og da den
tyrk. Revolution af 1908 vakte Formodninger
om, at Tyrkiet kunde komme til Kræfter og
hævde sin Ret til de stadig formelt under
Sultanen staaende Landsdele, proklamerede den
østerrig-ung. Regering 7. Oktbr 1908 B.’s og
Herzegovinas Anneksion. Dette Brud paa
Berlin-Traktaten fremkaldte en Konflikt med
Tyrkiet, hvis Modforholdsregler (Boykotning af
østerrigske Varer) blev saa generende for
Østerrig, at det sluttelig gik ind paa at betale en
Pengeerstatning (2 1/2 Mill. tyrk. Pund) for de
tyrk. Statsgodser i de annekterede Prov. B. og
Herzegovina har faaet Selvstyre ved en særlig
Landsforfatning af 1910. (Litt.:
Roskievicz, »Studien über B. und die Herzegovina«
[Leipzig og Wien 1868]; Sterneck, »Geogr.
Verhältnisse, Kommunikationen und das Reisen
in B., der Herzegovina und Nordmontenegro«
[Wien 1877]; Schweiger-Lerchenfeld,
»B., das Land und seine Bewohner« [Wien
1878]; Mojsisovics, Tietze og
Bittner, »Grundlinien der Geologie von
B.-Herzegowina« [Wien 1880]; Jettel, »Die
wissenschaftliche Erforschung B.’s und der
Herzegovina seit der Occupation« [i »Mitteil. der
Geogr. Gesellsch.«, Wien 1881, med en
Fortegnelse over Litt.]; Strauss, »B.,
hist-etnogr.-geographische Schilderung« [2 Bd, Wien
1882—84]; »Wissenschaftliche Mitteilungen aus B.
und der Herzegowina« [udg. af det bosn.
Museum i Serajevo. Wien 1893, Bd I]; G. Capus,
A travers la Bosnie et l’Herzégovine [Paris
1896]; J. Asbóth, An Official Tour trough
Bosnia and Herzegovina [London 1890]; A.
Bordeaux, La Bosnie populaire [Paris 1904];
B. Nikasinovic, »B. und die Herzegovina
unter der Verwaltung des österr.-ung.
Monarchie« [Berlin 1901]; J. Spalaikovitch, La
Bosnie et l’Herzégovine [Paris 1897]; P.
Coquelle, Histoire du Montenegro et de la
Bosnie [Paris 1895]; L. Olivier, La Bosnie et
l’Herzégovine [Paris 1901]; J. M.
Baernreither, »Bosnische Eindrücke« [Wien 1908]; L.
Smolle, »Die neuen Reichslande
Oesterreich-Ungarns« [smst. 1909]).
A. C.
Boso, Konge af Burgund, d. 887, var ved
sin Søster Richildis besvogret med Kong Karl
den Skaldede af Frankrig, der gjorde ham til
Greve af Provence (871); de burgundiske
Stormænd valgte ham 880 til Konge, og han stiftede
saaledes det nyburgundiske ell. cisjuranske
Kongerige.
Kr. E.
Bosondring. Formueforholdet mellem
Ægtefæller er, bortset fra Ægtepagter, ordnet som
et Fælleseje, hvor Manden styrer med alt,
undtagen hvad Hustruen erhverver ved egen
Virksomhed. Navnlig for at beskytte Hustruen imod
Mandens slette Bestyrelse har L. 7. Apr. 1899
§§ 28—32 indført en »Adgang til at fordre
Formuefællesskabet hævet under Ægteskabet«, naar
Manden i væsentlig Grad har formindsket
Fællesboet uden tilstrækkelig Undskyldning herfor
i Omstændighederne ell. har givet velbegrundet
Anledning til Frygt for Misbrug af hans
Raadighed. Dette kalder man ofte for B. Kravet
kan hun ogsaa rejse, naar han kommer under
Konkurs, og det gaar ud paa, at Midlerne deles
ved Skifte og at der indtræder fuldstændigt
Særeje. Enhver Ægtefælle kan desuden fordre
B., naar den anden ulovlig hæver Samlivet.
Kravet rettes til Amtmanden, ell. i Kbhvn
Overpræsidenten. Over deres Afgørelse kan der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
