Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosondring. »Adgang til at fordre Formuefællesskabet hævet under Ægteskabet« - Bosporanske Rige, omfattede i Oldtiden Landskaberne paa begge Sider af det kimmeriske Bosporos (nu Strædet ved Kertsch) - Bosporus eller Strædet ved Konstantinopel (tyrk. Istambul-Boghasi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klages til Justitsministeriet. En Genforening i
Formuefællesskab kan vistnok kun ske ved
Ægtepagt. En tilsvarende Ordning som vor er
indført i Norge allerede ved L. 29. Juni 1888. Og i
Sverige kan der faas »boskillnad« med en lgn.
Virkning, jfr L. af 1. Juli 1898.
V. B.
Bosporanske Rige, det, omfattede i
Oldtiden Landskaberne paa begge Sider af det
kimmeriske Bosporos (nu Strædet ved Kertsch).
Den opr. Befolkning var skythisk, men
Grækere, navnlig Milesiere, anlagde Kolonier i
Landet, af hvilke de vigtigste var Pantikapaion (der
blev Rigets Hovedstad), Theodosia og
Fanagoreia, og fik Herredømmet over den indfødte
Befolkning. Paa Perserkrigenes Tid herskede
her Archaianaktidernes Slægt, men omtr. 438 f.
Kr. gik Magten over til Spartokos, i hvis Slægt
den derpaa gik i Arv. Det frugtbare Land
udførte meget Korn, især til Athen, som det
derfor stod i et nært Venskabsforhold til. Men i
Længden blev det Grækerne i det B. R.
vanskeligt at hævde sig over for Skytherne, og omtr.
110 f. Kr. maatte den sidste Spartokide,
Pairisades, søge Bistand hos Kong Mithradates af
Pontos, der gjorde sig til Konge i Landet. Hans
Søn, Farnakes, og efter ham hans Slægt fik
senere Kongeværdigheden under rom.
Overhøjhed, som vedvarede i fl. Aarh., men ikke havde
stor reel Bet.
H. H. R.
Bosporus eller Strædet ved Konstantinopel
(tyrk. Istambul-Boghasi), det snævre Farvand,
der forbinder det Sorte Hav med
Marmara-Havet. Navnet B. er trods sin gr. Form af
barbarisk Oprindelse, men blev tidlig optaget af
Grækerne, der tydede det som (βοῦς πορος (bus
póros) ɔ: Oksevadestedet, idet de satte Navnet
i Forbindelse med Myten om Io, der forvandlet
til en Ko her svømmede over fra Asien til
Europa. For at skelne det fra andre Stræder med
s. N., f. Eks. det kimmeriske B., mellem det
Sorte Hav og det Asovske Hav, betegnedes det
som det »trakiske B.«. Hovedretningen af B. er
fra N. til S. Længden af Strædet er 28,5 km,
Bredden paa det smalleste Sted kun en halv
km. Dybden er ikke stor. Paa det smalle
Sted mellem Bebek og Kandilly naar den 121
m, ud for Konstantinopels nordlige Forstæder
er den lidt mindre end 50 m.
Overfladestrømmen, som fører Sortehavets lidet saltholdige
Vand ud, har mod N. en gennemsnitlig Dybde
af 50 m, mod S. 20 m. I Overfladen er
Strømstyrken meget stor og kan være generende for
mindre Fartøjer. Gennemsnitshastigheden er
1,23 m pr Sek., men kan paa snævre Steder stige
til 2 m. I Bugterne langs Kysten frembringer
den kraftigt Idvande. Den stærkt saltholdige
Understrøm er rettet mod N. Dens største
Hastighed findes c. 5 m under Grænsefladen
mellem de to Strømme og er i Gennemsnit 0,73 m
pr Sek., og selv ved Bunden er dens
Hastighed ud for Konstantinopel 0,43 m, saa at den er
i Stand til at udrette Erosionsarbejde.
Overfladestrømmen transporterer gennemsnitlig
10530 m2 pr Sek., Understrømmen 5700 m2.
Strømmene er i øvrigt vekslende i Styrke, og
stærk Søndenstorm kan vende
Overfladestrømmen helt om. Kysterne af B. er maleriske. Ved
Indløbet mod N. dannes de af Basalt, sydligere
mest af devoniske Skifre, som danner lave
Skrænter, inden for hvilke Landet hæver sig til
Højder omkr. 200 m. Ved det sydlige Indløb
ligger Konstantinopel med sine Forstæder paa
begge Sider af Strædet. Mod N. strækker sig
fra Hovedstaden en Række Smaabyer, der især
paa den europæiske Side næsten er
sammenvoksede. Paa det smalleste Sted ligger de to
forfaldne Slotte Rumeli Hissar og Anadoli
Hissar, anlagt af Sultan Muhammed II til Forsvar
af Hovedstaden. Længere mod N. ligger paa den
europ. Side Villabyen Therapia, hvor de europ.
Gesandter og mange af Konstantinopels Rigmænd
har deres Sommerboliger. N. f. Therapia ligger
Forterne Rumeli Kavak og Anadoli Kavak
paa hver Side af Strædet, og længere mod
N. de ældre Forter Bojyk Liman og Karibdshe
Kale paa den europæiske Side, Fil Burnu og
Poiras paa den asiatiske Side og endelig ved
Mundingen af det Sorte Hav 2 gl. genuesiske
Kasteller. Nær ved disse ligger de to Fyrtaarne
Rumeli Fener og Anadoli Fener. Kysten af B.’s
nordlige Del er mindre bebygget, og paa store
Strækninger er Skrænterne bevoksede med Krat.
B. er af overordentlig Bet. for Trafikken som
Indgang til Sortehavshavnene. De vigtigste
Undersøgelser over de hydrografiske Forhold i B.
skyldes Makarof, hvis Hovedarbejde er
offentliggjort i Petrograd Akademiets Sapiski 1885.
M. V.
 |
| Situationskort over Bosporus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
