Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bothwell, By i det sydl. Skotland, Lanarkshire - Bothwell, James Hepburn, Greve af (1536 ell. 37-1578) - Botic, Luka, kroatisk Digter, (1830-1863) - Botilde, se Bodil. - Botkin, Michael Petrovitsch, russ. Maler og Raderer, (1839- ) - Botn ell. Botten (norsk), svarende til det danske »Bund«, - Botne, Herred, Jarlsberg Fogderi, Jarlsberg og Larviks Amt - Botnegræs, se Lobelia. - Botner, norsk Slægt fra Gaarden B. i Høland (Akershus Amt) - Botokuder, Botocudos, den mest kendte Benævnelse paa en brasiliansk Indianerstamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning Maria Stuart. Ved den gl. Bro,
B.-Bridge, sejrede 22. Juni 1679 de kgl. Tropper
under Hertugen af Monmouth over de skotske
Puritanere (Covenants).
G. Ht.
Bothwell [↱båðwe£], James Hepburn,
Greve af (1536 ell. 37—1578). B. var
Protestant, men alligevel en heftig Modstander af
det Parti i Skotland, der ønskede Tilnærmelse
til England. Han blev derfor oftere fordrevet
fra sit Fædreland, og 1560 var han bl. a. i
Danmark, hvor han ægtede ell. bortførte en
norsk Adelsdame, Anna Rustung, som han
siden forlod i Nederlandene. B. var i det hele,
skønt en raa Kriger og lidet tiltalende i det
Ydre, bedaarende for mange Kvinder. 1565
kaldte Maria Stuart ham tilbage, og i den flg.
Tid stod han som hendes mest trofaste
Tilhænger. Han var en af Hovedmændene for Mordet
paa Darnley (9. Febr 1567), i Apr. bortførte han
Dronningen, næppe imod hendes Villie, og hun
lovede ham nu Ægteskab; efter at han var
blevet skilt fra en skotsk Hustru, som han
havde ægtet Aaret forud, foregik Vielsen 15. Maj,
og Marie udnævnte B. til Hertug af Orkn-Øerne.
Dronningens Modstandere benyttede dog den
alm. Harme over, at Maria havde ægtet den,
i hvem alle saa hendes første Ægtefælles
Morder; der rejste sig en Opstand, Dronningen kom
i sine Fjenders Hænder (15. Juni), og B.
flygtede N. paa til sit ny Hertugdømme. Heller
ikke her formaaede han at staa imod; han gik
til Søs, og Storm førte ham over til den
norske Kyst, hvor han blev arresteret og ført til
Danmark. Frederik II vilde ikke udlevere ham
til den skotske Regering, men holdt ham i
Fangenskab, først paa Malmöhus, siden paa
Dragsholm Slot, hvor han døde. (Litt.: Schiern,
»Nyere hist. Studier« [I, 1875]; Samme, Life
of James Hepburn, Earl of B. [Edinburgh 1880]).
Kr. E.
Botić [↱botits], Luka, kroatisk Digter, f. 1830
i Spalato, d. 1863 i Djakovo i Slavonien. B. var
opdraget til den gejstlige Stand, men blev revet
med af Frihedsbevægelsen i sit Hjemland og
deltog i Strejftog gennem Bosnien, Slavonien og
Serbien. 1854 fik han et gejstligt Embede hos
den sydslaviske Mæcen Strossmayer i Djakovo.
Efter et kort Besøg i Dalmatien i
politisk-patriotisk Øjemed, døde han af Brystsyge 1863. B.
grundlagde en Romantik paa folkelig Grund.
Hans Digte udkom i Agram 1885; deri findes
3 poetiske Fortællinger: »Pobratimstvo«
(Fostbrødrelaget, 1854), »Biedna Mara« (Stakkels
Mara, 1861) og »Petar Bačić« (1862). Desuden
efterlod B. sig en Del mindre Digte og
Fortællingen »Dilber Hassan«.
H. C-e.
Botilde, se Bodil.
Botkin, Michael Petrovitsch, russ.
Maler og Raderer, f. 1839 i Moskva, Elev af
Akademiet i Petrograd, har især malet bibelske
Billeder og ital. Genrestykker
(Aftengudstjeneste i S. Francesco i Assisi, Antikvarer m. v.);
han har ogsaa indlagt sig Fortjenester af
Kunstindustrien og raderet en Del Blade. B. er
tillige optraadt som Arkæolog og som Forf.
A. Hk.
Botn [↱båtn] ell. Botten (norsk), svarende
til det danske »Bund«, betegner i den fys.
Geografi en i Forhold til sin Længde mindre dyb
Dal med stejle Sider. Formen kan bedst
sammenlignes med den indre Hulning af en
Lænestol. Bunden er forholdsvis flad og ofte
forsynet med en lille Sø. De findes især i de
højeste Fjeldegne i de opragende Tinders og
Fjeldkammes Sider, hvor de er dannede ved, at
Bræen har gravet sig ned i Fjeldet, ɔ:
Frosten har sprængt den underliggende Grund,
hvorpaa Bræen har ført det løse Materiale bort.
Sækkedale ligner Botner og ender paa
samme Maade, men de er længere. (Litt.:
K. Lorange, »Teori om Botnernes og
Dalenes Dannelse« i »Den norske Turistforenings
Aarbog 1875«, S. 133 ff.; A. Helland, »Om
Botner og Sækkedale« smst. S. 119 ff.;
Samme i »Geologiska Föreningens förhandl.« II, 286
ff. og 342 ff.; v. Richthofen, »Führer f.
Forschungsreisende« [Berlin 1886, S. 255]; A.
Geikie, The Scenery of Scotland [London
1887, S. 165]).
M. H.
Botne [↱båtnə], Herred, Jarlsberg Fogderi,
Jarlsberg og Larviks Amt, (1910) 2547 Indb.
Inden for B., der strækker sig langs den
under Navn af Holmestrandsfjord kendte Del af
Kria Fjord, ligger Købstaden Holmestrand
(s. d.); det indbefatter Hovedsognet Botne og
det V. f. liggende Anneks Hillestad. Med
Undtagelse af den sydøstlige Del af
Hovedsognet, der udgør et temmelig højtliggende
Plateau, som falder brat af mod Kysten, er
Terrainet ujævnt og bjergfuldt. Jordbunden er
mindre god, og Skoven er haardt medtaget.
Gennem Herredet gaar
Holmestrand—Vittingfoss-Banen, som ved Hillestad Station staar i
Forbindelse med Tønsberg—Eidsfoss-Banen.
Drammen—Skien-Banen gennemskærer B. i dets
hele Længde uden dog at have Station i selve
Herredet. Antagen Indtægt for 1910: 500300 Kr
og Formuen 3646000 Kr. Herredets Areal er 87
km2, hvoraf 1,8 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Botnegræs, se Lobelia.
Botner [↱båt-], norsk Slægt fra Gaarden B.
i Høland (Akershus Amt), efter Traditionen af gl
Adel, idet den afledes fra Baronen Jon Ivarssøn
Raud (d. 1312) af Sudrheimsætten, hvis Søn Hr.
Hafthor til Sudrheim var gift med Haakon V’s
Datter Agnes, hvis Sønnedatters Dattersøn var
Eyvind paa B., der regnes som B.-Slægtens egl.
Stamfader. Slægtsgaarden skal i omkr. 500 Aar,
fra 1329 af, gennem 21 Led have været i
Slægtens Eje. Et Medlem af Slægten,
Generaladjutant Anders ell. Andreas Gulbrandsen B., der
havde deltaget i Syvaarskrigen i den preuss.
Hær, fik ved Patent 28. Juli 1765 sit og Slægtens
Adelsskab fornyet af Frederik V. Han døde
imidlertid ugift og uden Livsarvinger 1784. Den
nuv. Slægt B., hvortil forann. Statsraad
Bothner hører, nedstammer paa Spindesiden fra
den gl. Adelsslægt.
K. V. H.
Botokuder, Botocudos, den mest kendte
Benævnelse paa en brasiliansk
Indianerstamme, der ogsaa kaldes Aymores, Aimores
ell. Guaymores ell. med det af de
portugisiske Kolonister i Reglen benyttede Navn
Bugres. Navnet B. udledes af det
portugisiske botoque (Spuns) p. Gr. a. de
Træpløkke, som de bærer i den gennemborede
Underlæbe og Ørefligene. B. lever i det østlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
