Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bouchor, Maurice, fr. Digter, (1855- ) - Boucicault, Dion, eng.-amer. Skuespilforfatter og Skuespiller, (1822-1890) - Boucicaut, Jean le Maingre, Sire de (1364-1431) - Boudet, Jean, Greve, fr. General, (1769-1809) - Boudet, Paul, fr. Politiker (1800-77) - Boudicca, se Boadicea. - Boudier-Bakker, Ina, hollandsk Forfatterinde, (1875- ) - Boudin, Eugéne, fr. Sømaler, (1824-98) - Boudoir (fr.), Surmulekrog; et lille, elegant udstyret Værelse, indrettet til Brug for Husets Frue. - Boudry, By i det schweiziske Kanton Neuchâtel - Boué, Ami, tysk Geolog, (1794-1881) - Bouet-Willaumez, Louis Edouard, Greve af, fr. Admiral, (1808-1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
écoles (1895, Musik af Julien Tiersot, ny Serie
1903), Chants pour la jeunesse (I—II, 1904—06),
Il faut mourir (1908, Versdrama) og
Blancheneige et Rosemerveille (1909, Prosaskuespil med
indlagte Sange).
S. Ms.
Boucicault [↱bu.sikå£t, ↱bu.sikou ell. busi↱kou],
Dion, eng.-amer. Skuespilforfatter og
Skuespiller, f. 26. Decbr 1822 i Dublin, d. 18. Septbr
1890 i New York. B.’s første Lystspil London
Assurance gjorde 1841 ikke ringe Lykke paa
Covent Garden i London, og han vandt sig
snart et Navn som dram. Forf. ell. snarere som
Bearbejder af fremmede, hovedsagelig franske,
Skuespil. 1853 rejste B. til de Forenede Stater,
vendte 1860 tilbage til England, og s. A.
opførtes hans irske Folkelivsbillede The colleen
Bawn, hvori baade B. og hans Hustru havde
Roller, paa Adelphi Teatret i London under
stort Bifald. Med dette Arbejde var B.’s Lykke
skabt; medens Stykket opførtes videnom, blev
B. en rig Mand, købte sig en prægtig Ejendom
i London, blev Oktbr 1861 Direktør for Adelphi
Teatret og opgav Skuespillervirksomheden for,
under skiftende ydre Kaar, ganske at hellige sig
Forfatterskabet. Han var en frugtbar Forf. —
over 150 Stykker bærer hans Navn — og han
hentede gerne Emnet til sine store Stykker fra
Tidens brændende Spørgsmaal.
A. A.
Boucicaut [busi↱ko], Jean le Maingre,
Sire de (1364—1431), tjente først under
Duguesclin og viste en Tapperhed, der gjorde, at
han blev Marskal i sit 25. Aar. Han deltog i de
fr. Ridderes Tog imod Osmannerne 1396 og
faldt i Slaget ved Nikopolis i Fangenskab efter
en heltemodig Modstand. Efter at være blevet
udløst hjalp han Grækerne mod Tyrkerne, før
han vendte tilbage til Frankrig. Her kæmpede
han ved Azincourt (1415), blev taget til Fange
og ført til England, hvor han døde.
Kr. E.
Boudet [bu↱dæ], Jean, Greve, fr. General,
f. 19. Febr 1769, d. 14. Septbr 1809. Det var
Revolutionen, som bragte ham ind paa den
milit. Løbebane. Da Nationalgarden oprettedes,
indtraadte han 1792 som Løjtnant. Han
udmærkede sig 1793 i Spanien og deltog i
Ekspeditionen til Vestindien det flg. Aar, blev
Brigadegeneral og 1796 Divisionsgeneral. 1799
kæmpede han i Holland og senere i Italien, hvor
han ved Marengo overtog Kommandoen ved
General Dessaix’ Fald. I en Mission til St
Domingo viste B. sig som en dygtig Underhandler.
Med stor Hæder deltog han i Felttogene 1805 og
1806—07 samt 1809 og udmærkede sig særlig
ved Aspern og Wagram. Napoleon belønnede
ham med Grevetitlen og en Dotation paa 30000
frc.
B. P. B.
Boudet [bu↱dæ], Paul, fr. Politiker
(1800—77), blev 1821 Advokat i Paris (arbejdede
under Dupin) og knyttede sig tidlig til
Carbonarierne. Han hilsede 1830 Julirevolutionen
med Glæde, blev Deputeret 1834—48 og var
Maj 1839—Oktbr 1840 Generalsekretær i
Justitsministeriet samt Medlem af Statsraadet
1839—48. B. valgtes 1848 til Nationalforsamlingen,
hvor han hørte til det konservative Parti, og
blev 1849 paa ny Medlem af Statsraadet;
sluttede sig efter Statskuppet 1851 til
Napoleonisterne, var Indenrigsminister Juni 1863—Marts
1865 og blev derefter Senator indtil
Kejserdømmets Fald 1870.
E. K.
Boudicca, se Boadicea.
Boudier-Bakker [bu↱diæ-?], Ina, hollandsk
Forfatterinde, f. 15. Apr 1875 i Amsterdam. Hun
har skrevet Skuespil som »Verleeden« (1902) og
»Het hoogste Recht« (1906), ogsaa en lang Række
Prosafortællinger som »Machten« (1902), »Het
beloofde land« (1903), »Wat komen Zal« (1904)
o. m. fl. Hendes Værker beundres især for
deres Sandhed og Finhed m. H. t. den
kvindelige Psykologi. B. bor nu i Aerdenhout ved
Haarlem.
A. I.
Boudin [bu↱dǣ], Eugène, fr. Sømaler, f. i
Honfleur (1824—98). B. er stærkt paavirket af
Fontainebleau-Malerne (se
Barbison-Skolen) og stod i Elevforhold til Troyon, til hvis
Billeder han ofte har malet Himmelen. I
Gengivelsen af de fortonende Luftlag har han naaet
det sjældne og udsøgte. Hans farvefine
Strand- og Søstykker (fra Nordfrankrigs og
Middelhavets ell. hollandske og belgiske Kyster) hører
overhovedet til moderne fransk Kunsts bedste
Ydelser og peger mod Impressionismen. I
Luxembourg-Museet i Paris ses »Marine« og
»Reden ved Villefranche«; paa den fr. Udstilling
i Kbhvn 1914 var B. repræsenteret ved det
store »Marine« (1865) og »Fra Rotterdam«
(Litt.: G. Cahen, E. B. [1900]).
A. Hk.
Boudoir [bu↱dwa.r] (fr.), Surmulekrog; et
lille, elegant udstyret Værelse, indrettet til Brug
for Husets Frue.
Boudry [bu↱dri], By i det schweiziske
Kanton Neuchâtel, paa højre Bred af Areuse, kort
før den udmunder i Neuchâtel-Søen, ved
Jernbanen Neuchâtel—Lausanne, har c. 2200 Indb.,
Straahattefabrikation, Forelfiskeri og betydelig
Vinavl (berømt Rødvin, især er Landsbyen
Cortaillod bekendt). B. er Marat’s Fødested.
I Nærheden, ved Troisrods, findes en stor
Stalaktithule.
G. Ht.
Boué [bu↱e], Ami, tysk Geolog, f. 16. Marts
1794 i Hamburg, d. 22. Novbr 1881 i Wien. B.
studerede opr. Medicin i Genève, Edinburgh og
Paris, men kastede sig snart over Studiet af
Geologi og Botanik og berejste i den Hensigt
store Dele af Europa. Han opholdt sig længere
Tid i Paris og blev her Medstifter baade af
det geografiske og det geologiske Selskab.
Senere bosatte han sig i Wien. B. offentliggjorde
talrige Rejsebeskrivelser og geologiske
Afhandlinger, hvoraf de mest kendte er Mémoires
géologiques sur l’Allemagne (1823) og Esquisse
géologique de la Turquie d’Europe (1840).
J. P. R.
Bouet-Willaumez [bu↱æ-vijo↱me ell. -↱mæs?],
Louis Edouard, Greve af, fr. Admiral,
Adoptivsøn af Viceadmiral Greve Willaumez, f.
24. Apr. 1808, d. 10. Septbr 1871. Indtraadte i
den franske Marine og blev Sekondløjtnant
1829, Premierløjtnant 1835, var som saadan
udkommanderet paa Stationen ved La Plata og
deltog i Bombardementet af Mogador. 1838
beordredes han til at undersøge Afrikas Østkyst
mellem Ækvator og Senegal; om denne
Ekspedition udgav han 1849 et Værk. 1844 blev han
Kommandør, ansattes kort efter og indtil 1847
som Guvernør i Senegal. 1849 ledede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
