Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bouhélier, Saint-Georges de, fr. Forf., (1876- ) - Bouilhet, Louis, fr. Digter, (1822-1869) - Bouillaud, Jean Baptiste, fr. Læge (1796-1881) - bouille (fr.), - 1) en Stang til at røre op i Vandet med for at gøre det plumret ell. uklart, saaledes at Fiskene ikke kan se Garnet. - 2) Toldstemplet paa Klæde og Stoffer - Bouille, François Claude Amour, Marquis de (1739-1800), fr. antirevolutionær Officer, - Bouillon, Kødsuppe, Udkog af Kød med Vand - Bouillon, se Kantille. - Bouillon, lille By i den belgiske Prov. Luxembourg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bemærket ved Eglé, ou le Concert champêtre (1897)
og især ved Les chants de la vie ardente (1901)
Af hans Romaner, hvor den humanitære
Tendens er stærkt fremtrædende, kan nævnes: La
route noire (1900), La tragédie du nouveau
Christ (1901), Histoire de Lucie, fille perdue et
criminelle (1902), Julia ou les relations
amoureuses (1903). Socialistdramaet Le roi sans
couronne opførtes 1906 uden Held. 1909 udgav han
Skuespillet La tragédie royale.
S. Ms.
Bouilhet [bu↱jæ], Louis, fr. Digter, f. i
Cany (Seine-Inférieure) 27. Maj 1822, d. i Rouen
18. Juli 1869. B. studerede nogen Tid Medicin,
ernærede sig siden ved at undervise, kæmpede
haardnakket mod Fattigdommen, men opnaaede
først sent Uafhængighed ved en
Bibliotekarstilling i Rouen. Som Digter tilhører han
Parnassisternes Gruppe; hans Farve er blændende og
ren, funklende af ny Billeder; han er som
Théophile Gautier inde i sen-rom. Kultur og kin.
Poesi. 1851 udkom Malenis, conte romain, en i
høj Grad plastisk og farvestærk Skildring fra
Romer-Kejserdømmet. Fremdeles skrev han
Les fossiles, Skildringer fra Tiden før
Syndfloden, og samlede sine ejendommelige og
formfuldendte Digte i Festons et Astragales (1859).
Hans Versdrama Mme. de Montarcy gjorde 1856
stor Lykke paa Odéon; ogsaa de flg. Dramaer,
Hélène Peyron (1858), Dolorès (1862) og navnlig
La conjuration d’Amboise (1865), vandt Bifald
ved deres rige blomstrende Stil og glimrende
Verskunst. Nogle Lystspil, L’oncle Million (1861)
og Faustine (1864), gjorde derimod ingen Lykke;
1872 udkom det efterladte Lystspil Aissé. Hans
Ven Gustave Flaubert udgav hans Dernières
chansons (1870). (Litt.: Angot, L. B. [1885];
De la Ville de Mirmont, L. B. [1888]).
S. Ms.
Bouillaud [bu↱jo], Jean Baptiste, fr.
Læge (1796—1881), blev Dr. med. i Paris 1823,
Prof. i med. Klinik ved Charité i Paris 1831.
Han blev anset for en glimrende Diagnostiker,
men hans aldeles overdrevne Anvendelse af
Aareladning blev stærkt kritiseret. Han har
været en overordentlig flittig Forf.
G. N.
bouille [buj] (fr.), 1) en Stang til at røre op
i Vandet med for at gøre det plumret ell. uklart,
saaledes at Fiskene ikke kan se Garnet.
2) Toldstemplet paa Klæde og Stoffer. I
Danmark skulde, efter Frd. af 2. Apr. 1814, de
fleste, baade fremmede og indenlandske,
Manufakturvarer stemples af Toldvæsenet. De
indenlandske af disse Varer skulde derhos være
forsynede med et Fabriksstempel ell. -mærke.
Denne Stempling ophævedes ved L. af 25. Aug.
1850.
Fr. J.
Bouillé [bu↱je], François Claude Amour,
Marquis de (1739—1800), fr.
antirevolutionær Officer, udmærkede sig ved Mod og
Handlekraft i Syvaarskrigen og som Forsvarer af
Antillerne, hvor han havde den milit.
Overkommando under den amer. Krig. 1790 blev han
Anfører for Hæren ved Maas, Saar og Mosel,
og undertrykte energisk og strengt en
Militærrevolte af Regimentet Châteauvieux i Nancy;
han paadrog sig allerede derved Uvillie hos
Revolutionsvennerne, der senere gav de
Straffede Oprejsning. Juni 1791 vilde han dække
Kongefamiliens Flugt fra Paris til en
Grænsefæstning, men hans Soldater svigtede ham; han
flygtede selv til Luxembourg og sendte den
lovgivende Forsamling et Brev, hvori han
paatog sig Skylden som Raadgiver for Kongen, og
truede med Udlandets Indgriben, hvis man
forulempede ham. Han kom da en Tid til at
staa som Legemliggørelsen af al upatriotisk
Modstand mod Revolutionen, og hans Navn
udødeliggjordes i Marseillaisen. Som
Landflygtig stræbte han at bringe Gustaf III og
Katharina II til at føre Krig mod Frankrig. Hans
Memoirer udkom 1797 i eng. Oversættelse, 1801
i den fr. Original (Mémoires sur la révolution
française depuis son origine jusqu’à la retraite
du duc de Brunswick, Paris I—II) og er oftere
optrykt.
P. L. M.
Bouillon [da. buli↱jåŋ, fr. bu↱jǡ],
Kødsuppe, Udkog af Kød med Vand. Lægger man
Kød i kogende Vand og holder dette
vedblivende i Kog, vil Æggehvidestofferne i de ydre Dele
af Kødet koagulere, hvorved der vil dannes et
i Vand uopløseligt og uigennemtrængeligt Lag,
saaledes at de i Kødets Indre værende
opløselige Stoffer ikke kan gaa over i Suppen. Man
maa derfor ved Tilberedningen af B. sætte
Kødet over Ilden med koldt Vand og opvarme
ganske langsomt. Jo langsommere man
opvarmer, des bedre bliver Suppen og des mindre
velsmagende Kødet, og omvendt ved hurtig
Opvarmning ell. Anvendelse af varmt Vand fra
Beg. Ved den langsomme Opvarmning gaar
Æggehvidestofferne i Opløsning, men ved
Kogningen koagulerer de og udskilles som fine
Fnug, der er svagt bruntfarvede af
Blodfarvestof. Ved længere fortsat Kogning omdannes
Kødets limgivende Væv til Lim, der opløses og
bidrager til Suppens Smag tillige med forsk.
aromatiske Stoffer, der stammer fra en
Omdannelse af selve Kødet. Foruden de nævnte
Stoffer indeholder Suppen tillige en Del
uorganiske Bestanddele, navnlig Kaliumsalte, og en
efter Kødets Beskaffenhed vekslende Mængde
Fedt; men i det hele findes der i alm. B. kun
c. 1,5 % faste Stoffer. Næringsværdien er
saaledes forsvindende, og B.’s Bet. er væsentlig
den, at virke stimulerende, appetitvækkende. En
særlig stærk B. faar man ved Kogning i en
tæt lukket Gryde, Autoklav, hvormed man
opnaar en højere Temp. end Vandets Kogepunkt,
saaledes at fl. af Kødets Bestanddele gaar i
Opløsning. Bouillonkager,
Bouillontærninger tilberedes ved at koge Kød
med saa meget limgivende Substans, navnlig
Kalvefødder, at den frasiede Suppe efter
Inddampning og Afkøling stivner til en limagtig
Masse. Mange B.-Tærninger bestaar af en
indtørret Blanding af Lim, Salt og lidt
Krydderi. De benyttes til Tilberedning af B. ved
ligefrem Opløsning i Vand og Tilsætning af
Urter o. l. Paa samme Maade benyttes
Kødekstrakt (s. d.). En Slags særlig stærk B.,
nærmest beregnet for Syge, tilberedes ved
langvarig Kogning af hakket Kød med Vand og
kaldes Beeftea.
K. M.
Bouillon [bu↱jǡ], se Kantille.
Bouillon [bi↱jå], lille By i den belgiske
Prov. Luxembourg, 13 km NØ. f. Sedan, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
