- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boulanger, Georges Ernest Jean Marie, fr. General og Politiker, (1837-1891) - Boulanger, Gustave Rodolphe, fr. Maler, (1824-1888) - Boulanger, Louis, fr. Maler og Litograf, (1807-1867) - Boulangerit (Antimonblyblende), et Mineral, Pb5Sb4S11 - Boulangister, Navn for den politiske Gruppe i Frankrig, som 1887 og flg. Aar samledes om General Boulanger - Boulay de la Meurthe. - 1) Antoine Jacques Claude Joseph, fr. Statsmand (1761-1840) - 2) Henri George, Greve (1797-1858) - 3) François Joseph, Baron, (1799-1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verly, Le général B. et la conspiration
monarchique
[Paris 1893]).
E. E.

Boulanger [bulã↱зe], Gustave Rodolphe,
fr. Maler, f. 1824 i Paris, d. 1888 smst., Elev af
P. Delaroche og Jollivet, er en talentfuld
Skildrer af klassisk Oldtid og orientalsk Folkeliv.
Under sit Stipendie-Ophold i Rom malede han
»Cæsar ved Rubico«; hans »Maëstro Palestrina«
gjorde megen Lykke paa Salonen i Paris 1857.
En Rejse til Algier gav Anledning til en Række
interessante, levende og ogsaa i koloristisk
Henseende vellykkede Fremstillinger af orientalsk
Liv: »Araberen« (1861), »Erindring fra Blida«
m. m. Snart vendte han sig atter mod den
klassiske Oldtid, som han skildrede i
Folkelivs-Interiører med Vægt paa det ydre
kulturhistoriske Apparat: »En Prøve i den tragiske
Digters Hus« (1857), »Cella frigidaria med badende
Kvinder« (1864) etc. Han dekorerede den store
Operas Foyer de la danse.
A. Hk.

Boulanger [bulã↱зe], Louis, fr. Maler og
Litograf, f. 1807 i Vercelli (Piemont), d. 1867 i
Dijon, hvor han var Akademi-Direktør. B., Elev
af Lethière og Devéria, sluttede sig med
Begejstring til den romantiske Skole og var Ven af
V. Hugo, hvis Værker inspirerede ham til
livfulde Malerier med stærk Farve-Effekt:
»Mazeppa, bunden til den vilde Hest« (1827, Mus. i
Rouen), »Judith«, »Petrarca’s Triumf« (1836),
»Macbeth« (1859), »Heksesabbat« og det
hyperromantiske »Velléda’s Drømmeri« (1861; efter
Chateaubriand). Han portræterede bl. a. Hugo
og Balzac og leverede Illustrationer til en Del af
Hugo’s Værker; interessante Litografier.
A. Hk.

Boulangerit [bulaŋsjə↱rit]
(Antimonblyblende), et Mineral, Pb5Sb4S11, stænglede
blygraa, metalglinsende Masser fra Sala, fra
Nasafjäll i Lapland og forsk. a. St.
O. B. B.

Boulangister [bulaŋ↱sjistər], Navn for den
politiske Gruppe i Frankrig, som 1887 og flg.
Aar samledes om General Boulanger med
Forlangende om en saakaldt »national« Republik.
Den sammensattes dels af fanatiske Medlemmer
af Patriotligaen (Deroulède, Millevoye), dels af
misfornøjede, radikale Republikanere (Andrieux,
Laisant, A. Naquet, H. Rochefort), dels af
enkelte tidligere Monarkister (Grev Dillon). Ved
den Understøttelse, B. fik fra de monarkistiske
Grupper, der vilde bruge dem som
Murbrækkere mod Republikken, opnaaede de ved
Valgene ualmindelig store Stemmetal, saaledes
Jan. 1889 i Paris 1/4 Mill. Stemmer (3/5 af de
afgivne Stemmer), og Septbr s. A. samlede de
i hele Frankrig 1 Mill. Stemmer samt fik 47
Kandidater valgte. Men allerede det flg. Aar
gik det stærkt tilbage; ikke faa B. udskilte sig,
og Boulanger selv opgav Maj 1890 Stillingen
som Fører, hvorefter B. omdannedes til en
republikansk-socialistisk-revisionistisk Gruppe.
Valgene Efteraaret 1893 tilføjede B. et afgjort
Nederlag; kun 150000 Stemmer samledes, og
knap en halv Snes Medlemmer genvalgtes;
derefter tabte Gruppen sig i det store radikale
Parti.
E. E.

Boulay de la Meurthe [bu↱læ-d-la-mört].
1) Antoine Jacques Claude Joseph,
fr. Statsmand (1761—1840), var en Bondesøn.
1783 blev han Parlamentsadvokat i Nancy,
senere i Paris, hvor han 1789 med Iver sluttede
sig til Frihedsbevægelsen. En Tid deltog han
som Frivillig i Felttoget 1792 og var med ved
Valmy. Under Rædselsperioden maatte han
skjule sig for at frelse sit Liv, da han som
Moderat var Terroristerne forhadt. Efter 9.
Thermidor var han i nogen Tid Dommer i Nancy og
kom 1797 ind i de 500’s Raad, hvor han
optraadte veltalende og klogt baade mod
Reaktionen og Jakobinerne, men med voksende
konservativ Tendens. B. stillede sig gunstig til
Statskuppet 18. Brumaire og blev under
Konsulatet Præsident for den lovgivende Sektion i
Statsraadet. Som saadan deltog han i
Affattelsen af den fr. Code civil, og det er hans
Hovedfortjeneste at have konsolideret Revolutionens
ny Jordfordeling ved et omfattende
administrativt Arbejde. Kejseren skattede og udmærkede
ham, men lod sig ikke i sine Velmagtsdage
paavirke af hans liberalere Anskuelser. I de 100
Dage traadte B. igen ind som Minister og
affattede Additionalakten (se Napoleon);
efter Waterloo stræbte han at faa Kongen af Rom
udraabt til Kejser. Efter Bourbonernes anden
Restauration maatte B. vandre i Eksil; han
begav sig til Nancy, men maatte snart paa den
russiske Militærguvernørs Forlangende vandre
videre og i halvfemte Aar leve i
Landflygtighed. 1819 kunde han vende tilbage til Paris,
hvor han levede den sidste Snes Aar af sit Liv
i Ro. Han er Forf. til ikke faa Skr, mest
politiske, af hvilke nævnes: Essai sur les causes
qui en 1649 amenèrent en Angleterre
l’établissement de la république
(1799), Tableau des
règnes de Charles II et de Jacques II
(1818); han
holder her Englands Eksempel op som en Lære,
i det første Skr. for Direktoriet, i det andet for
Bourbon’erne.
P. L. M.

2) Henri George, Greve (1797—1858),
Søn af ovenn., fulgte 1816 sin Fader i
Landflygtighed og studerede i Tyskland. 1820 blev
han Advokat i Paris, tog 1830 Del i
Julirevolutionen, men medvirkede senere som Oberst i
Nationalgarden til Undertrykkelse af fl.
oprørske Bevægelser i Paris. 1837—39 havde han
Sæde i Deputeretkammeret og sluttede sig til
den dynastiske Opposition; blev 1838 udnævnt
til Medlem af Generalraadet for
Seinedepartementet og tillige af Centralkomiteen for
Undervisningsvæsenet og virkede i disse Stillinger for
Skolevæsenets Udvikling, især i Paris. 1842
genvalgtes B. til Deputeretkammeret og stillede
1843 samt paa ny 1847 Forslag om at
tilbagekalde Loven om Napoleonidernes Forvisning fra
Frankrig. 1848 valgtes han til
Nationalforsamlingen og hørte her til den maadeholdne Side;
deltog i Juni personlig i Kampen mod
Arbejdernes Opstand og støttede i Decbr kraftig
Louis Napoleon’s Valg til Præsident. Han blev
Jan. 1849 selv valgt til Republikkens
Vicepræsident, men understøttede alligevel Statskuppet
Decbr 1851 og modtog derefter Sæde i Senatet.
E. E.

3) François Joseph, Baron, ovenn.’s
Broder (1799—1880), blev 1837 Medlem af
Statsraadet og var en Tid lang Generalsekretær i
Landbrugsministeriet. Han forblev i sin Stilling
baade under Republikken og Kejserdømmet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free