Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 765 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Louis de B. (1654-1733) - Boulogneser ell. Boulonnais-Hest, nord-fr. Trækheste-Race, se Heste. - Boulogneskov, se Boulogne sur Seine. - Boulogne sur Mer, befæstet Søstad i det nordlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - Boulogne sur Seine, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine - Boulonnais, se Boulogne sur Mer. - Boulou, Le B., Volò, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales - Boulton, Matthew, eng. Mekaniker og Fabrikant (1728-1809) - Bountyøerne, en 1788 af Bligh opdaget Øgruppe i det store Ocean

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Versailles, Chantilly m. fl. udførte han Arbejder,
der vandt meget Bifald og ogsaa blev gengivne
af de bedste Kobberstikkere. Han steg da ogsaa
højt i Ære og Værdighed: 1694 Prof. ved
Akademiet, 1722 dettes Direktør, 1724 ophøjet i
Adelsstanden og n. A. udnævnt til kgl. Maler.
A. Hk.

Boulogneser [bulån↱je´s_ər] ell.
Boulonnais [bulå↱næ] -Hest, nord-fr. Trækheste-Race,
se Heste.

Boulogneskov [bu↱lånj_ə-], se Boulogne
sur Seine.

Boulogne sur Mer [bu↱lån_j-syr-↱mær],
befæstet Søstad i det nordlige Frankrig, Dept
Pas-de-Calais, Arrondissementet B., ligger
i Landskabet Boulonnais ved den fr.
Nordbane og ved Udløbet af den lille Flod Liane, i
Strædet ved Calais, 31 km SV. f. Calais, har
(1911) 53128 Indb. Den egl. By ligger paa højre
Bred og bestaar af det højere liggende Haute
Ville og det nærmest Floden liggende Basse
Ville; to Broer og en Jernbanebro fører over
til den industrielle Forstad Capécure paa
venstre Bred. Haute Ville, der er omgivet af Volde
fra 13. Aarh. og med smukke Bulevarder og
har bevaret sine gl. Byporte, har endnu et
gammeldags Præg; bl. dens mange interessante
Bygninger fremhæves den gl. Borg med 6
Taarne, opført 1231, det smukke Raadhus (fra 18.
Aarh.) og en Beffroi (fra 13. og 17. Aarh.);
Katedralen Notre Dame er opført 1827—66 i
gr.-romansk Stil, i St f. en got. Katedral, der blev
ødelagt 1793. Basse Ville strækker sig langs
Havnen, har et mere moderne Udseende og
indeholder Forretningskvartererne. B.’s
Industri omfatter Fabrikation af Staalpenne, Traad,
Glas, Vogne, Cement og Sejldug samt
Skibsbyggeri; men Byens Rigdom beror paa Havet.
Der drives fra B. betydelige Nordsøfiskerier, og
Søhandelen er meget livlig. Lianes Munding er
ved Uddybning og Dokanlæg gjort til en
fortrinlig Havn; en Kanal, der beskyttes af to vældige
Moler, fører ud til en stor Yderhavn (50 ha,
5—15 m dyb). 1910 var den samlede Tonnage af
ind- og udgaaede Skibe c. 3 Mill. t, og den
samlede Værdi af Ind- og Udførsel var over 495
Mill. frc. Der indføres især Jute, Uld, Silke,
Uldvarer, Skind og Kul og udføres Uld-,
Silke- og Bomuldsvarer, Læder, Vin, Frugt,
Vegetabiler og Cement. Handelen foregaar især
med England, hvormed B. forbindes ved fl.
regelmæssige Dampskibslinier, og B. har en
betydelig eng. Koloni. Som Badested er B. stærkt
besøgt. B. har en Underret, en Handelsret, et
Handelskammer og en Filial af Frankrigs Bank.
Der findes en Navigationsskole, en
Handelsskole, et kommunalt Collège, et Bibliotek (60000
Bd), et arkæologisk og et etnogr. Museum og en
Malerisamling. 3 km fra Byen paa en Højde
ved Stranden hæver sig en 53 m høj
Marmorsøjle (Colonne de la Grande Armée) til Minde
om Napoleon. — B., der allerede i Romertiden
var en vigtig Havn (Portus Gesoriacus), blev
under Kejser Konstantin kaldt Bononia, og
under Karolingerne Bolonia. I 9. Aarh. blev B.
Hovedstad for Grevskabet Boulonnais, som 1419
blev erobret af Philip den Gode af Burgund,
men 1477 tilbageerobret af Ludvig XI og
inddraget under den fr. Krone. B. blev forgæves
belejret af Englænderne 1492, erobret af den
eng. Kong Henrik VIII 1544, men givet tilbage
til Frankrig 1550. Fra 1566 indtil Revolutionen
var B. Sæde for en Biskop. 1803—5 havde
Napoleon ved B. en stor milit. Lejr, der skulde
tjene som Basis for en paatænkt Invasion i
England. 6. Aug. 1840 gjorde Louis Napoleon et
mislykket Oprørsforsøg i B. (se Napoleon III).
G. Ht.

Boulogne sur Seine [bu↱lån_j-syr-↱sæ.n],
Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept
Seine, Arrond. St Denis, 9 km SV. f. Paris ved
højre Bred af Seine, har (1911) 57027 Indb.,
mange Villaer, store Blegerier, over 300
Vaskerier og Fabrikation af Metalvarer, Sæbe og
Parfume. Byens tidligere Navn
Menus-les-Saint-Cloud ombyttedes i Beg. af 14. Aarh.,
da nogle Pilegrimme efter deres lykkelige
Hjemkomst lod opføre i B. Kirken Notre Dame
(restaureret 1863) til Ære for Notre Dame i
B. sur Mer. Lidt N. f. B. ligger den 848 ha
store Boulogneskov (Bois de B.), en
tidligere Dyrehave, der under den første
Revolution bestemtes til Lystpark og 1852 blev
Paris’ Ejendom; den er rig paa prægtige
Spadseregange og Alleer, kunstige Søbassiner med
Øer, Vandløb og Vandfald, Fontæner o. s. v.;
der findes ogsaa en zool. Have. Den Del af
Skoven, som ryddedes af de fr. Ingeniører
under Belejringen 1870—71, er siden udlagt til
Væddeløbsbane (Champ de courses d’Auteuil).
G. Ht.

Boulonnais [bulå↱næ], se Boulogne sur Mer.

Boulou [bu↱lu], Le B., Volò, By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales,
ligger 9 km ØNØ. f. Ceret paa venstre Bred af
Tech, hvilken Flod Jernbanen til Spanien
overskrider ad en 120 m høj Hængebro, har c. 1900
Indb. 2 km S. f. B. ligger St Martin de Fenouillas
med besøgte jernholdige Mineralbade.
G. Ht.

Boulton [↱bo._u£tn], Matthew, eng.
Mekaniker og Fabrikant (1728—1809), overtog sin
Faders Metalvarefabrik i Birmingham, udvidede
den og kastede sig over Plettering og
Kunstindustri. 1762 købte han Hedestrækningen Soho
ved Birmingham, hvor der rejste sig en
betydelig Fabrikby. Man skylder B. forbedret
Fremgangsmaade til at forgylde Gips, samt
mek. Kopiering af Oliemalerier; dog maa hans
Fortjeneste af Dampmaskinbygningen siges at
være af langt større Bet. Medens han i Soho
byggede de ældre uheldige Dampmaskiner, fik
han 1768 Besøg af Watt, hvilket førte til et
Kompagniskab; dette udtog 1775—85 5
Patenter paa vigtige Forbedringer ved
Dampmaskiner, udnyttede dem, til de udløb 1800,
hvorefter Kompagniskabet hævedes s. A.
Fabrikken i Soho fortsattes af B. og Watt’s
Sønner. 1788 byggede B. en Møntprægemaskine med
Dampkraft, foruden i England indførtes den
ogsaa i Udlandet, navnlig Rusland, og var
epokegørende for Fabrikationen af eng. Kobbermynt.
1797 anlagde B. et Jernstøberi i Smetwick.
F. W.

Bountyøerne [↱ba^unt_i-], en 1788 af Bligh
opdaget Øgruppe i det store Ocean, SØ. f.
Ny-Zeeland, under 47° 49′ s. Br. og 179° 7′ ø. L.
f. Grw., har et Areal af 5,5 km² og bestaar
af 24 fuldstændig vegetationsløse og ubeboede
Klipper.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>