- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
779

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boutmy, Emile, fr. Sociolog og Pædagog, Grundlægger af den fri Skole for Statsvidenskaber i Paris (1835-1906) - Boutonnière (fr.: Knaphul) den Operation, ved hvilken man gennem et Snit i Skridtet aabner Urinrøret noget foran Blæren - Boutroux, Emile, fr. Filosof, (1845- ) - Bouts, Dierick (Dirk), Dirk van Haarlem, tidligere fejlagtig kaldet Stuerbout, Maler af den nederlandske Skole, ( -1475) - bouts-rimés, egl.: opgivne Enderim og derfra Navnet paa Digte, der er forfattede over Saadanne opgivne Enderim - Bouvet, en lille Ø i det sydatlantiske Ocean - Bouvier, Auguste Ami Oscar, protestantisk Teolog, (1826-1893) - Bouvignes, Flække i den belgiske Prov. Namur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

libre des sciences politiques. Som Leder af og
Lærer ved denne snart internationalt ansete
Højskole indlagde B. sig store Fortjenester af
de stats- og socialvidenskabelige Studiers
Udvikling i Frankrig. Han blev Medlem af
Institut de France 1898. B.’s Forfatterry skyldes
væsentlig hans originale, højst fængslende
socialfilosofiske og folkepsykologiske Arbejder, Études
de droit constitutionel: France, Angleterre,
États-Unis
(1885), Le développement de la
constitution et de la société politique en Angleterre

(1887, 4. Udg. 1903), Essai d’une psychologie
politique du peuple anglais au XIX siècle
(1901),
Éléments d’une psychologie politique du peuple
Américain
(1902) og Études politiques (1907).
K. V. H.

Boutonnière [da. butåni↱ærə, fr. butå↱niær]
(fr.: Knaphul) er en gl Betegnelse for den
Operation, ved hvilken man gennem et Snit i
Skridtet (hos Mænd) aabner Urinrøret noget
foran Blæren. Man kan gennem dette Snit
gennemskære Forsnævringer af Urinrøret for at
bane sig Vej ind til Blæren, hvis Indhold da
foreløbig udtømmes gennem det anlagte Snit ell.
et gennem dette ført Rør. Operationen bruges
ogsaa for at fjerne Sten af Urinblæren. B. er
saaledes meget nær synonymt med det udvendige
Urinrørssnit (Urethrotomia externa). Skulde
man gøre nogen Forskel, maatte det være, at
B. er Operationen udført paa fri Haand uden
nogen Ledningssonde i Urinrøret, medens
Urethrotomia externa skulde være Operationen
udført saaledes, at der, før man skærer, er
indført en Metalsonde til at markere, hvor
Urinrørets Plads er.
E. A. T.

Boutroux [bu↱tru], Émile, fr. Filosof, f.
28. Juli 1845 i Montrouge, tog Doktorgraden
1868, studerede derefter et Par Aar i Tyskland,
særlig i Heidelberg under Zeller, blev 1874 Prof.
i Montpellier, 1876 i Nancy og Aaret efter
Prof. i Filosofiens Historie ved École normale i
Paris. 1888 udnævntes han til Prof. ved
Sorbonne og er nu Direktør for Fondation Thiers.
I sin Filosofi staar B. som Repræsentant for
den moderne Reaktion inden for den fr.
Filosofi. Fælles for denne Retning, der med forsk.
Problemstillinger og Argumentationer træder
frem hos Lachelier, Renouvier, Bergson og B.,
er en Bestræbelse for at slippe ud over de
strengt mek. Grundsætninger, der bærer
Videnskaben, men hvis Anvendelse er nøjagtigst paa
Naturvidenskabernes Omraade. B. hævder en
Diskontinuitet ved Overgangen fra et
Videnskabsomraade til et andet, idet de mere
konkrete Videnskaber kræver helt ny Metoder, der
ikke kan udledes af de abstrakte
Grundprincipper. For saa vidt danner B. ingen
Modsætning til den fr. Positivisme; Modsætningen
kommer først frem der, hvor han, paa Grundlag af
sin Tanke om den metodiske Diskontinuitet, vil
hævde en Diskontinuitet i selve Aarsagsrækken,
ikke blot som den Tidsforskel mellem Aarsag
og Virkning, der altid i Forhold til den
logiske Identitet betegner et sidste irrationelt
Forhold, ell. som den negative Grænse for
Forskningen, der paa mange Maader sættes der,
hvor vi ikke formaar at paavise nøjagtige
Aarsagsforhold, men som noget positivt, i Bet. af
absolut Nydannelse ell. Skabelse. Her kommer
B. til den »fri Villie« og til »højere«
Principper som Gud, æstetiske og etiske Love som de
egl. forklarende, og hans Filosofi gaar over i
Teologien. Sine Anskuelser har B. udviklet i
Skrifterne: De la contingence des lois de la
nature
(1875) og De l’idée de la loi naturelle
dans la science et dans la Philosophie
contemporaine
(1895), La psychologie du mysticisme
(1902) og Science et religion (1908).
A. T-n.

Bouts [bå^uts], Dierick (Dirk), Dirk van
Haarlem, tidligere fejlagtig kaldet
Stuerbout, fortræffelig Maler af den nederlandske
Skole, f. omtr. i andet Decennium af 15. Aarh.,
d. 1475 i Löwen, hvor han allerede virkede før
1448, og hvor fl. af hans bedste Arbejder findes,
saaledes i Byens Peterskirke »Nadveren«
(Midtbilledet til det store Sakramentsalter, hvis 4
Fløje findes i Museer i Berlin — »Profeten
Elias«, »Paaskefesten« — og München —
»Abraham og Melchisedek«, »Mannasamlingen«). B.
er uddannet under Aalbert van Ouwater’s og
senere under Roger van der Weyden’s
Indflydelse. Af hans Arbejder, der gennemgaaende
udmærker sig ved Glød og Klarhed i Farve,
Omhu i Behandlingen og fin Karakteristik af de
lidt stive og langagtige Figurer, skal nævnes:
To Malerier, der forestiller Kejser Otto’s
Retfærdighed, malede 1468 for Raadhuset i Löwen,
nu i Bryssels Museum; »Den hellige Erasmus’
Martyrium« (Peterskirken i Løwen), »Den
hellige Hippolyt’s Henrettelse« i Kirken
St-Sauveur i Brügge og Fløjaltret med Kongernes
Tilbedelse i München. (Litt.: P. Heiland,
»D. B.« [1902]).
A. Hk.

bouts-rimés [bu-ri↱me], egl.: opgivne Enderim
og derfra Navnet paa Digte, der er forfattede
over saadanne opgivne Enderim.
Ophavsmanden til denne Aandsleg menes at være en fr.
Rimsmed, Dulot, i 17. Aarh., og den fandt en
Tid lang stærk Tilslutning i enkelte Kredse,
navnlig hos les Précieuses, og benyttes endnu som
Selskabsleg (ogsaa i Tyskland og Danmark).
1864 søgte A. Dumas at genoplive Legen ved en
Prisopgave i Petit Journal og udgav 350 af de
indsendte b.
Cl. W.

Bouvet [bu↱væ], en lille Ø i det sydatlantiske
Ocean, 54° 26′ s. Br., 3° 24′ ø. L., en vulkansk
Bjergmasse, hvis højeste Top,
Kaiser-Wilhelms-Tik er 935 m høj. Landet er fuldstændig
snedækket ned til de c. 120 m høje Kystklinter, og
mægtige Gletschere strækker sig helt ned til
Havet. Øen er 9,5 km lang, 8 km bred.
M. V.

Bouvier [bu↱vie], Auguste Ami Oscar,
protestantisk Teolog, f. i Genève 16. Febr 1826,
d. smst. 2. Novbr 1893, var først Hjælpepræst
hos Ad. Monod i Paris, kom derfra til London
som Præst ved den schweiziske Kirke og
vendte tilbage til Schweiz 1857. 1861 blev han Prof.
ved Akademiet i Genève, først i Apologetik og
praktisk Teologi, senere i Dogmatik. Han har
bl. a. skrevet et Skrift om John Bost (5. Udg.
1882) og en Dogmatik, Théologie systématique
(1887).
A. Th. J.

Bouvignes [bu↱vinj], Flække i den belgiske
Prov. Namur, Arrond. Dinant, ligger i en
romantisk Egn ved Maas, nær ved Jernbanen
Namur—Givet, og har (1913) 1158 Indb. og et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free