Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bouvignes, Flække i den belgiske Prov. Namur - Bouvines, Landsby i det fr. Dept Nord - bouw, Markmaal i holl. Ostindien - Bov (egl. Skulder) Benævnelse for den Del af Forlemmet hos Husdyrene, som hviler mod Brystkassens forreste Del - Bov (Søv.), den forreste Del af et Skibs afrundede Side fra Forstævnen til ud for den forreste Mast - Bov, Landsby c. 7 1/2 km NV. f. Flensborg - Bova, By i Syditalien, Prov. Reggio di Calabria - Bovadilla (Bobadilla), Francesco de, sp. Adelsmand, ( -1502) - Bovallius, - 1) Robert Maurits, sv. Historiker (1817-1902 - 2) Karl, sv. Videnskabsmand (1849-1907) - Bovbaand (Søv.), Forstærkninger, der anbringes forude i Skibet og tjener til Afstivning af Forstævnen og Skibssiderne - Bovbjerg, en 46 m høj Lerbanke paa Jyllands Vestkyst, Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stort Jernværk. Paa en Klippe i Nærheden
ligger Ruiner af Slottet Tour de
Crève-Coeur, berømt ved de Bouvigneske Kvinders
heltemodige Forsvar og Selvopofrelse under
Franskmændenes Belejring af Byen 1554.
G. Ht.
Bouvines [bu↱vin], Landsby i det fr. Dept
Nord, Arrond. Lille, ved Marcq, c. 13 km SØ. f.
Lille, er mærkelig som Skueplads for den Sejr,
Kong Filip II August af Frankrig 27. Juli 1214
vandt over den med Johan uden Land
forbundne tyske Kejser Otto IV; til Minde om
Sejren er der rejst et Monument 1863. 1792—94
leveredes mange Træfninger her i Omegnen,
saaledes navnlig 17. og 18. Maj 1794 mellem
Østerrigerne og den sejrrige fr. Nordarmé.
bouw [bå^u], Markmaal i holl. Ostindien, 1
b. = 7096,47 m2
Bov (egl. Skulder) bruges som Benævnelse for
den Del af Forlemmet hos Husdyrene, som
hviler mod Brystkassens forreste Del, og som til
Grundlag har det flade, langstrakte, trekantede,
udvendig med en Længdekam
(Skulderkammen) forsynede Skulder- ell.
Bovblad (scapula) og det temmelig tykke, korte,
med mange Udvækster forsynede
Overarmsben (humerus). Ved disse Knoglers indbyrdes
Forbindelse (Skulderbladets nederste Ledskaal
og Overarmsbenets dertil passende Ledhoved)
dannes Skulder- ell. Bovledet (articulatio
humeri), et Kugleled, hvis Bevægelse dog
indskrænkes meget af de det omgivende Muskler,
saaledes at det væsentlig er Bøjning og
Strækning, der kan finde Sted. Vinklen mellem
Skulderbladet, der er stillet skraat i Retning
ovenfra nedad, bagfra fortil (og indenfra udad), og
Overarmsbenet kaldes B.- ell.
Skuldervinklen. Den bliver des spidsere, og tillader
derved en des større Fjedring og Lethed under
Dyrets Bevægelse, jo længere Skulderblad og
Overarmsben er. Hos Hesten veksler
Bovvinklen mellem c. 100 og 120°.
H. G.
Bov (Søv.), den forreste Del af et Skibs
afrundede Side fra Forstævnen til ud for den
forreste Mast ell. til det Sted, hvor Rundingen
ophører. Et Skib ell. en Genstand, der fra et
andet Skib ses forude og indtil en Vinkel paa
c. 45° fra Diametralplanet, regnet forfra, siges at
ses paa Læ ell. Luv, styrbords ell. bagbords B.
H. E.
Bov, Landsby c. 7 1/2 km NV. f. Flensborg,
bekendt p. Gr. a. det der 9. Apr. 1848
stedfindende første Sammenstød mellem den danske
Hær og de i Tal betydeligt underlegne
slesvig-holstenske Oprørere under General Krohn. Den
danske Hær, der førtes af General Hedemann,
angreb om Formiddagen Kl. 8 1/4 Oprørerne, der
havde indtaget en Stilling over Krusaa, B. og
Volmerstoft. Efter nogle Timers Kamp, i hvilken
den danske Hær støttedes af de paa Flensborg
Fjord stationerede Krigsskibe, sloges
Oprørshæren fuldstændig og trak sig skyndsomt Syd
paa. De Danskes Tab var ringe, det beløb sig
til 8 Officerer og 86 Underofficerer og Menige
saarede og døde. Oprørernes Tab udgjorde 8
Officerer, 165 Mand døde og saarede samt 773
usaarede Fanger.
B. P. B.
Bova [↱båva], By i Syditalien, Prov. Reggio
di Calabria, ligger 38 km ØSØ. f. Reggio ikke
langt fra Capo Spartivento. (1911) 2200 Indb.
B., der ligger malerisk paa en stejl Klippe, er
Sæde for en Biskop. I Midten af 15. Aarh.
flyttede efter Skanderbeg’s Død en Del
Albanesere til Egnen og bosatte sig i B. og 5 andre
omliggende Byer (Paese greco). 1783 blev B.
ødelagt ved Jordskælv.
H. P. S.
Bovadilla [wåwa↱ðilja] (Bobadilla),
Francesco de, sp. Adelsmand, blev 1500 af den
sp. Regering sendt til Hispaniola (Haïti) for at
undersøge Kolumbus’ Færd. Ved sin Ankomst
tiltog han sig straks Magten paa Øen og lod
Kolumbus fængsle og føre lænket til Spanien.
Den sp. Regering gjorde dog Kolumbus ved hans
Ankomst en Undskyldning og kaldte B. tilbage.
Paa Hjemvejen gik han imidlertid under i en
Storm 1502.
C. A.
Bovallius, 1) Robert Maurits, sv.
Historiker (1817—1902), blev 1842 Docent i
Sveriges Historie ved Upsala Univ., men knyttedes
s. A. til Rigsarkivet i Sthlm, hvor han til sidst
var Rigsarkivar 1874—82. B. har bl. a. udg.
»Berättelse om riksdagen i Stockholm 1713—14«
(1844), som »Svenska Akademien« tildelte sin
store Præmie, og »Om svenska statsskickets
förändring efter Karl XII’s död« (1853).
2) Karl, sv. Videnskabsmand (1849—1907),
foreg.’s Søn, blev Student 1868, dr. phil. 1875
og s. A. Docent i Upsala og Assistent ved det
zool. Museum. Livet igennem foretog han lange
Rejser i det meste af Europa samt
Centralamerika. 1888—93 gjorde han hver Sommer
lange Fodture i Norrlands dengang ret ukendte
Lapmarker for at studere Skovforholdene.
1893—96 var B. Inspektør ved det biol. Museum.
1897—1900 og 1904 undersøgte han
Kautsjukskovene i Venezuela, Guyana, Brasilien,
Vestindien og Centralamerika. 1901 anlagde han
selv en Kautsjukplantage i Trinidad. Foruden
Tidsskriftartikler har B. skrevet Contributions
to a monograph of the Amphipoda Hyperidea
I—II (i »Kgl. Vetenskapsakad. handlingar«,
1888—90), The Oxycphalids (i »Upsala
vetenskapssocietets acta« 1890), Nicaraguan antiquities
(Sthlm 1886), »Resa i Centralamerika 1881—83«
(2 Bd 1887) og »Om Norrlands skogar« (4 Bd
1892). Desuden har han overs. en Del
udenlandske Dramaer til Opførelse paa »Dram.
teatern« i Sthlm.
A. M. D.
Bovbaand (Søv.), Forstærkninger, der
anbringes forude i Skibet og tjener til Afstivning
af Forstævnen og Skibssiderne. I Træskibe
bestaar B. af stærke Knæ af Træ ell. Jern, som
anbringes indvendig i Forskibet og føres tværs
over Kølen fra den ene til den anden
Skibsside. I Jernskibe udføres B. som trekantede,
horisontale Plader, der med den spidse Ende
støder op til Forstævnen og forbindes med
Vinkler til Skibssiderne.
H. P. C.
Bovbjerg, paa Jyllands Vestkyst,
Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred, Ferring Sogn, en
c. 22 km S. f. Agger ud over Havet brat ludende,
46 m høj Lerbanke, af hvilken Havet, der
ingensteds paa Vestkysten viser sig saa voldsomt i
sit Oprør som her, stadig udskyller store
Masser; man har beregnet, at der 1790—1874 i hele
Strækningen er styrtet en Bredde af 160 m ned,
paa et enkelt Sted var det endog 200 m, og i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
