- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boykotting - stammer fra Kaptajn Boykott, der for saa haardt frem, at der rejste sig en alm. Forbitrelse mod ham - Boyle, By paa Irland, Grevskabet Roscommon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med andre, forlade Landet. Siden da er man
gaaet over til at betegne lgn. Forhold som B.,
hvilket som økonomisk Kampmiddel først er
kommet i mere alm. Brug i nyere Tid, tidligst
og stærkest i Nordamerika, men efterhaanden
ogsaa vindende Indpas andetsteds.

Det er de moderne økonomiske og sociale
Sammenslutninger og Organisationer, der har
sat B. i System dels til Fremtvingelse af den
nødvendige Tilslutning, uden hvilken
Organisationen ingen Magt besidder, dels som et
Middel til at slaa Modstandere og Modstanderes
Hjælpere ned.

Først og fremmest er det under
Arbejdsstridigheder, at B. træffes, særlig anvendt fra
Arbejdernes Side. Saaledes knytter der sig til de
af dem sædvanligt benyttede Kampmidler
(Strejke, Blokade) næsten altid ogsaa en B.,
idet det naturligvis maa tilstræbes at gøre
Strejken effektiv, d. v. s. hindre Arbejdsgiverne i at
faa anden Arbejdskraft, i hvilken Henseende
man støtter sig til Disciplinen inden for
Organisationen, offentlige Meddelelser, Udstillelse af
Strejkevagter o. s. v. Ved B. i snævrere
Forstand tænker man dog ikke saa meget herpaa,
som paa det Forhold, at Arbejderne undlader
at købe de Arbejdsgiveres Varer, med hvem der
er Strid. Større Bet. faar dette naturligvis kun,
for saa vidt det drejer sig om Varer, der i
betydeligt Omfang forbruges af Arbejderne, f. Eks.
over for Bagere, Bryggere, Skræddere,
Skomagere m. v., og det er da ogsaa navnlig i
disse Fag, at B. har været forsøgt. Selv her
er det dog langtfra altid lykkedes at
gennemføre B. For at denne skal virke tilstrækkelig
stærkt, maa jo nemlig den hele Arbejderstand
tage Del heri, og omend dette vel nok nu som
Følge af Arbejdernes omfattende Organisationer
og deres udbredte Presse kan sættes i Værk,
kræves der dog hertil en saa fortsat intensiv
Medvirkning af hver enkelt, at en B. kun
sjældent kan ventes opretholdt gennem længere
Tid. Desuden vil der vanskeligt kunne blive
Tale om at boykotte et helt Fag, da dette jo i
Virkeligheden vil gaa ud over Arbejderne selv,
med mindre de boykottede Varer kan skaffes
frem andensteds fra til rimelige Priser, hvilket
sjældent vil være muligt. Beslægtet med B. er
Anvendelsen af Kontrolmærker til Udpegning af
de Arbejdsgiveres Varer, med hvilke
Fagforeningen staar paa en god Fod. Saadanne
Kontrolmærker (labels) bruges en hel Del i
Nordamerika, hvor de allerede indførtes i 1870’erne
af Cigararbejderne som Protest mod Anvendelse
af kin. Arbejdskraft. En egl. B. vil man
derimod forholdsvis sjældent finde bragt i
Anvendelse af Arbejdsgiverne. Det af dem sædvanligt
benyttede Middel til at bringe en Strejke til
Ophør, er en udvidet Lockout, hvorved det
vanskeliggøres, at de strejkende Arbejdere kan
underholdes af deres arbejdende Fagfæller,
ligesom der desuden ved saaledes at inddrage
Arbejdere i Striden, der ikke er direkte
interesserede deri, lægges et Pres paa de strejkende.
Ved Siden heraf ogsaa at boykotte de
Lockoutede, behøves for det meste ikke, men det
hænder dog, ligesom man ogsaa kan bruge
dette Middel fremfor at gribe til en Lockout.
Endelig kan Arbejdere ogsaa blive boykottede, uden
at de deltager i en Strejke, blot fordi de anses
for forsømmelige ell. upaalidelige ell. betragtes
som Urostiftere ell. Agitatorer; saadan B. vil
næsten altid foregaa skjult (sorte Lister). — I
betydeligt Omfang anvendes B. inden for
Organisationerne til Haandhævelse af det indbyrdes
Sammenhold og det til Tider ved Midler, som
for Almenheden synes ret angribelige. Dette
sidste vil hyppigst være Tilfældet for
Arbejdernes Vedk. Direkte at lægge et økonomisk Pres
paa en Arbejder, der ikke vil indmelde sig i
Fagforeningen, er udelukket, og
Fremgangsmaaden bliver derfor under Trusel af Strejke
at tvinge Arbejdsgiveren til at afskedige ham
og saaledes gøre ham erhvervsløs ell. ogsaa
paa anden Maade at fortrædige ham, indtil han
føjer sig, medens man over for Arbejdsvillige
under en Strejke til Raadighed kun har den
personlige Forfølgelse sat i System. For
Arbejdsgiverne vil derimod, hvis den Enkelte ikke
af egen Drift finder Vejen til Organisationen,
et økonomisk Tryk i de fleste Tilfælde være
tilstrækkeligt. Blot den Regel, at Organisationens
Medlemmer fortrinsvis skal søge deres
Forretningsforbindelser inden for Organisationen, vil,
naar denne da har naaet en vis Størrelse, virke
stærkt samlende. En saadan Bestemmelse er
saaledes optaget i Dansk Arbejdsgiver- og
Mesterforenings Love (den saakaldte Anm. 2). —
Endelig er der med de moderne
erhvervsmæssige Sammenslutninger (Karteller, Truster m. v.)
skabt et helt nyt Omraade for Anvendelsen af
B. De amer. Truster har saaledes som et yndet
Middel til enten at ødelægge Konkurrenterne
ell. tvinge dem til Samvirken forstaaet at
udnytte den Magt, som Jernbaneselskaberne
derovre sidder inde med; ved nemlig at indrette
det saaledes, at alle andre udelukkes fra de
Fragtnedsættelser, som tildeles Trusterne for
deres Varer, vil ingen i Konkurrencen kunne
hævde sig imod disse. Ogsaa paa anden Vis
vil direkte ell. ad Omveje en tilstrækkelig stærk
Sammenslutning kunne iværksætte en for
Konkurrenterne ødelæggende B., og dette bruges
ogsaa overalt i ikke ringe Udstrækning,
aabenlyst ell. skjult, til Opnaaelse af den økonomiske
Magtstilling, der ligger i Konkurrencens
Ophævelse og Monopolets Erhvervelse. —
Efterhaanden som saaledes B. i nyere Tid mere og
mere gaar ind som et alm. brugt økonomisk
Kampmiddel, har saavel Lovgivningen som
ogsaa Domstolene gennem en Udvikling af de alt
bestaaende Retsregler søgt at indsnævre
Omraadet for dets lovlige Anvendelse. I ulige Grad
er dette sket i de forsk. Lande, afhængig som
det naturligvis maa være af den Styrke,
hvormed B. trænger igennem, og de Former, den
antager, og desuden er hele Problemet saa nyt
og dertil saa forgrenet og sammensat, at en
hensigtssvarende Løsning sikkert endnu en
Stund vil lade vente paa sig. (Litt.:
Vinding Kruse, »Arbejdets og Kapitalens
Organisationer« I [Kbhvn 1913]).
K. R.-H.

Boyle [bå^i£], By paa Irland, Grevskabet
Roscommon, ligger 160 km NV. f. Dublin ved
B. River ovf. Søen Lough Key. (1911) 2691 Indb.
B. driver betydelig Handel med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free