- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
790

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boyneburg (Bemelberg), Konrad (Kurt) von, Landsknægtanfører under Karl V, d. 1567 - Boyron, se Baron, M. - Boysalt, se Salt. - Boyvin, René (Renatus), fransk Kobberstikker, (1525-e. 1580(?)) - Boz, se Dickens. - Bozdech, Emanuel, tschechisk dramatisk Forf., (1841-1889) - Bozeman, Bjærgværksby i U. S. A., Stat Montana - Bozen (Botzen, ital. Bolzano), By i Tyrol - Bozzolo, By i Norditalien, Prov. Mantova - Br., kern. Tegn for Brom. - Bra, By i Norditalien, Prov. Cuneo - Bra, Théophile, fr. Billedhugger (1797-1863) - Braad, d. s. s. Brod. - Braate, gl. fællesnordisk Betegnelse for en Dynge fældede Træer, en Forhugning f. Eks. i milit. Øjemed (Hær-B.) - Braatebrænding er en ældgammel Maade at rydde Jord paa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ophøjede Kejser Maximilian II 1571 hans
Efterkommere i Rigsfriherrestanden.
Kr. E.

Boyron [bwa↱rǡ], se Baron, M.

Boysalt [båj-], se Salt.

Boyvin [bwa↱vǣ], René (Renatus), fransk
Kobberstikker, f. i Angers c. 1525, d. efter 1580
(?). B. gengav med megen Forstaaelse og med
sikker, om end noget tør Tegning,
Fontainebleau-Skolens Hovedværker, Malerier af Rosso,
Primaticcio og Lucca Penni; betydeligst er
»Jason’s Historie«, 26 Blade, og en Række Stik for
Guldsmede (Skeder, Æsker, Smykker o. s. v.),
disse sidste vurderes nu højest p. Gr. a. den
nøjagtige Tegning og deres kulturhistoriske
Interesse. B.’s Værk omfatter c. 230 Blade, hvoraf
30 Blade efter Rosso og Penni i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn.
(A. Ls.). A. R.

Boz [båz], se Dickens.

Bozdech [-båzdjeк], Emanuel, tschechisk
dramatisk Forf., f. i Prag 1841, d. 1889. Han
studerede først Jura, senere Filosofi, og var en
Tid Dramaturg ved det tschechiske Teater i
Prag. B. var en behændig Dramatiker, hvis
elegant formede Skuespil har gjort stor Lykke
paa Scenen, men han manglede Dybde og
Originalitet og var i høj Grad afhængig af fr.
Forbilleder. Sine Emner søgte han med
Forkærlighed i fremmede Landes Memoirelitteratur.
Saaledes har han i Lystspillet »Fra Kotillonernes
Tid« (1872) givet Billeder fra Ludvig XV’s Hof
og i »Verdens Herre i Slaabrok« (1889) og
»Generalen uden Hær« (1889) ført Napoleon I frem
paa Scenen. Til B.’s bedste dramatiske Arbejder
hører endvidere »Baron Görtz« (1871),
»Statsmandsprøven« (1874) og »Eventyrerne« (1880),
der foregaar paa Rudolf II’s Tid. 1877 udgav B.
en Samling Noveller paa Tysk.
H. C-e.

Bozeman [↱bouzmän], Bjærgværksby i U. S. A.,
Stat Montana, ligger c. 75 km SØ. f. Butte ved
den nordlige Pacific-Bane og V. f. B.-Passet,
gennem hvilket Banen fører i en 800 m lang
Tunnel. (1910) 5107 Indb.
H. P. S.

Bozen [↱bo.tsən] (Bötzen, ital. Bolzano),
By i Tyrol, 265 m over Havet i en
meget smuk, af Vinbjerge, Kastanieskove,
Haver og Villaer opfyldt Dal, ved højre Bred
af Eisack nær ved dens Udløb i Adige,
Knudepunkt paa Brenner-Banen, har (1910)
med Garnison 24126 tyske Indbyggere,
betydelig Vin- og Frugtavl, Industri i
Konserves (Frugt og Grønsager) og Bomuld, og livlig
Handel navnlig, med Vin, Frugt, Træ, Korn og
Huder. B., der ved en stor, ogsaa som
Promenade benyttet Dæmning er beskyttet mod
Oversvømmelser fra Eisack og dens Tilløb
Talfer, har til Dels et gammeldags Præg med
snævre Gader og i ital. Stil byggede Huse med
Buegange langs Fortovene; den nyere Del mod
SV. har et mere moderne Udseende. Ved
Johannes-Pladsen ligger den got. Sognekirke
(opført omkr. 1400); foran Kirken staar et
Mindesmærke for Walter v. der Vogelweide. Der
findes i B. et Overgymnasium, et
Lærerseminarium, en Kunstindustriskole, en Handelsskole, 3
Klostre og et Hospital. Forstaden Gries, paa
den modsatte Side af Talfer, er bekendt som
Vinterkursted. I den smukke Omegn ligger bl.
a. V. f. B. (i den saakaldte Bozener Boden,
Dalen paa begge Sider af Eisack, hvor den
forener sig med Adige) Slotsruinen
Siegmundskron og i den af Talfer gennemstrømmede
Sarndal Borgen Runkelstein med
gammeltyske Fresker. — B. er en gl. rom. Koloni,
og var i 7. og 8. Aarh. Sæde for bayerske
Markgrever. 1027 gav Kejser Konrad II B. til
Biskopperne af Trient, der fra nu af stredes om
Besiddelsen med Greverne af Tyrol, indtil den
1531 helt kom ind under Huset Habsburg og
siden delte Skæbne med Tyrol.
G. Ht.

Bozzolo [båt.solo], By i Norditalien, Prov.
Mantova, ligger 48 km Ø. f. Cremona nær ved
Oglios højre Bred. (1911) 3900 Indb., hvoriblandt
mange Jøder. B., der har gl. Ringmure, driver
Ris- og Vinavl samt nogen Tilvirkning af
Lervarer.
H. P. S.

Br., kem. Tegn for Brom.

Bra, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 44
km NØ. f. Cuneo. (1911) 16957 Indb., der driver
Vin-, Korn- og Silkeavl, Industri i Silke, Læder
og Lærred. 3 km mod SV. ligger Pollenzo
(se Pollentia).
H. P. S.

Bra, Théophile, fr. Billedhugger
(1797—1863). B., uddannet og i lang Tid sysselsat i
Paris, derefter Direktør ved Kunstskolen i sin
Fødeby Douai, har skabt talrige dygtige, frisk
opfattede og omhyggelig udførte
Billedhuggerarbejder. En Mængde af hans Værker findes
nu i hans Fødeby, der oprejste et
Mindesmærke til hans Ære; i Paris bl. a.
Marmorstatuen af Malesherbes (Luxembourg-Pal.),
Relieffer i Louvre og paa Arc de l’Étoile.
A. Hk.

Braad, d. s. s. Brod.

Braate, gl. fællesnordisk Betegnelse for en
Dynge fældede Træer, en Forhugning f. Eks. i
milit. Øjemed (Hær-B.), nu særlig norsk
Benævnelse paa en Rydning i Skoven, opr.
fremkommet ved B.-Brænding. »En hel B.« bet. i
daglig Tale nærmest en Mængde.
K. Ø.

Braatebrænding er en ældgammel Maade at
rydde Jord paa. I mange Skovbygder i Norge
blev den helt ned til 1850’erne meget brugt i
Forbindelse med Rugavl. Især var de Finner,
som fra 1600 vandrede ind i Solør og derefter
udbredte sig i Skovtrakterne paa Østlandet,
ivrige og øvede Braatebrændere. Braatelandet
valgte man i den tætteste og frodigste
Granskov paa tør Mark. Ved Midtsommer blev her
al Skov fældet, og Træernes største Grene blev
afkvistede. Næste Sommer satte man Ild paa det
hele; Træstammerne brændte ikke aldeles op;
de tyndeste tog man til Gærde omkr. Braaten,
de sværere brugtes til Brænde. Dagen efter
Brændingen, medens Asken endnu var løs,
saaede man saa gerne Rugen. Kom der nu en
god Regnbyge, trængtes intet mere Arbejde;
holdt derimod Tørvejret sig, ragede man
Rugen ned i Asken med en kroget Trægren.
Braaterugen »bolede« sig svært ud, saa at der
af et Frøkorn blev en hel Krans af Rugstraa.
Om Høsten lod man Heste græsse paa de
frodige Rugspirer (»Ruglisten«). Den tredie
Sommer skar man Rugen med Sigd (»Skyru«).
Senere voksede der godt Hø i Braaten; den blev
først benyttet som Slaattemark, senere som
Havnegang. Særlig før Kartoffeldyrkningen blev alm.,
avledes der ogsaa Næper (Roer) i Braaterne;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free