- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braatebrænding er en ældgammel Maade at rydde Jord paa - Braaten, Oskar, norsk Forf., (1881- ) - Braavallaslaget, et Slag i sagnhist. Tid mellem Kong Harald Hildetand i Danmark og Kong Hring i Sverige - Bråviken, en c. 40 km lang og 3-8 km bred Fjord, der fra Østersøen trænger ind i det sv. Landskab Østergötland - Brabançonne, Navnet paa den belg. Nationalsang - Brabatçons (fr.), Brabantere, i 12. Aarh. nederlandske, mest brabantske Lejetropper - Brabant, Landskab i det holl.-belg. Lavland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Braatenæperne var store og flade (Fladnæper).
Naar der nu tales om at brænde Braate,
menes dermed Opbrænding af Skovaffald paa alm.
Rydningsland, dels ogsaa af Lyng ell. det
øverste Lag af Myrer (Moser), Lyngsvidning
og Myrbrænding. Iflg. L. 22. Juni 1863 kan
Ret til B. ikke paahæftes nogen Skovejendom
som Servitut; gl. Rettigheder af saadant
Indhold kan kræves afløste. L. 14. Juli 1893
forbyder B. i Maanederne Juni, Juli og Aug., samt
gør en Brugers Adgang til B. ellers afhængig
af Ejerens Tilladelse. Ved B. skal der passes
paa, at Ilden ikke forplanter sig til anden
Skov ell. Lyngmark; der kræves Grøftning ell.
Sikring paa anden Maade.
K. Ø.

Braaten, Oskar, norsk Forf., f. 21. Novbr
1881. B. skildrer i Fortællinger og Skuespil
Livet bl. Fabrikarbejderne i Kria; han er
nøgtern, klar og realistisk, med en Understrøm af
Følelse for de Fattige og Forkomne, som
minder om Gorki. Skuespillet »Ungen« har gjort
stor Lykke paa Nationalteatret og Bergens
nationale Scene 1913; »Stor-Anders« har været
opført paa »Det norske Teatret« 1913.
E. S-n.

Braavallaslaget [↱brå-], et Slag i sagnhist.
Tid mellem Kong Harald Hildetand i Danmark
og Kong Hring i Sverige. Slaget siges dels at
have staaet paa Braavellir, Braavallahede, dels
ved Braaviken. Dette sidste er Navnet paa en
Bugt paa Østergötlands Kyst, medens det
første synes at have været et nu forsvundet Navn
paa det inden for Kysten liggende Sletteland;
nyere Forsøg dels i Folkesagn, dels af Lærde
paa nærmere at paavise Stedet enten i
Østergötland ell. Värend er uden Bet. Til Grund for
Sagnet ligger rimeligvis et Nederlag, som
Danerne har lidt ved Angreb paa Gøterne (6.
Aarh., en Kamptid, hvorom bl. a. de talrige
østgøt’ske Kystborge vidner); men nu kendes
Slaget kun gennem Heltedigtningen, hvor det
fremstilles som den største Kamp mellem nordiske
Folk, hvor den længe uovervindelige Harald
Hildetand endelig fandt sin Død. Danske Sagn
fortæller om et Tog, Harald gør ind i Sverige
for at underlægge sig det, og om det store
Braavellirslag, hvor foruden Kæmperne ogsaa
Skjoldmøer deltager enten som Harald’s
Bannerførere ell. som hele Flokke i Harald’s Hær.

Sin digteriske Fuldendelse har Sagnet dog
først naaet i Braavallakvadet, der er
digtet i Norge (Telemarken) i 11. Aarh.
Digteren lægger sit Kvad i Munden paa Kæmpen
Starkad (Stærkodder), saaledes at han fortæller
sine Oplevelser under Slaget. I denne Digtning
stiger Slaget til Kæmpestørrelse; der falder
30000 af Harald’s og 12000 af Hring’s Mænd;
Deltagere fra alle Nordens Bygder møder i de
to Hære, og en Mængde af de berømteste
Sagnkæmper staar over for hinanden. Handlingens
Gang fremstilles saaledes, at det er Odin, der
vil hente sin Yndling, den gl. Harald Hildetand,
op til Valhal, og derfor sætter han i Skikkelse
af Kæmpen Brune Splid mellem Harald og hans
Frænde Sigurd Hring, Underkonge i det sv.
Rige. Harald drager med en uhyre Hær over
Øresund og frem til Braavellir, hvor Slaget
staar; Brune styrer den blinde Konges
Stridsvogn frem mod Fjenden, medens Harald med
et Sværd i hver Haand hugger Fjender til
begge Sider, indtil Brune styrter ham fra
Vognen og knuser hans Hoved med Køllehug, da
Odin selv tidligere havde skænket ham
Usaarlighed. Kvadet indeholder foruden Harald’s
Fald en Skildring af Starkad’s Vaabenskifte
med Skjoldmøer og Kæmpen Hake, tillige med
andre Optrin af Kampen, og slutter med
Harald’s storladne Baalfærd. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, 3. Bd [1915] og 2.
Bd [1910], S. 125 ff.; Stjerna, Essays on
Beowulf
[1912]; Bror Schnittger, »Die
vorgeschichtlichen Burgwälle Schwedens« [i
Festskrift til Montelius, 1913]).
A. O.

Bråviken [↱brå.vi.kən], en c. 40 km lang og
3—8 km bred Fjord, der fra Østersøen trænger
ind i det sv. Landskab Østergötland.
Norrköping ligger inderst i Fjorden ved Udløbet af
Motalaelven.
G. Ht.

Brabançonne [brabã↱sån], Navnet paa den
belg. Nationalsang, digtet af Skuespilleren Louis
Dechez, kaldet Jenneval, og komponeret af
François v. Campenhaut (1830).
Tekstens Forf. faldt under Opstanden mod Holland,
hans Moder fik en livsvarig Pension tilstaaet;
Komponisten udnævntes af Kong Leopold til
Direktør for det kgl. Kapel.
W. B.

Brabançons [brabã↱sǡ] (fr.), Brabantere, i
12. Aarh. nederlandske, mest brabantske
Lejetropper, i høj Grad frygtede p. Gr. a. deres
Voldsgerninger; Wilhelm af Ypern var
deres berømteste Fører.

Brabant, Landskab i det holl.-belg. Lavland,
strækker sig fra Waal mod S. til Ardennerne
og fra Schelde mod Ø. til Limburg. Det er nu
delt i den holl. Prov. Nordbrabant og de belg.
Prov. Antwerpen og Brabant (s. d.). Paa
Cæsar’s Tid var B. beboet af en Blanding af
Kelter og Germaner; i 5. Aarh. kom B. under
Frankerne. Efter Opløsningen af Karl den
Store’s Rige kom B. ind under Tyskland som en
Del af Hertugdømmet Lothringen og hørte
efter 959 til Nedre-Lothringen, der i Løbet af 11.
Aarh. deltes i en Mængde smaa Lensstater, som
atter samledes under Greverne af Louvain, der
fra 1106 kaldte sig Hertuger af
Nedre-Lothringen; Henrik I (1183—1235) var den første, der
antog Titlen Hertug af B. (1190).
Residensstaden var i Alm. Louvain. Johan I erobrede
1288 Limburg. Fra 12. Aarh. blomstrede Byerne
i B. stærkt op p. Gr. a. den livlige Handel.
Johan II gav 1312 et Grundlag til en fri
Forfatning ved Cortenberg-Brevet, der
fastsatte bestemte Regler for Beskatningen og
overdrog til en Stænderforsamling at have
Opsyn med Administrationen. Under Johan III
(1312—55) fik B.’s Borgere ved den
Brabantske gyldne Bulle, der bekræftedes af
Kejser Karl IV (1349), Ret til kun at dømmes af
B.’s egne Domstole. 1356 bekræftedes og
udvidedes disse Rettigheder ved Haandfæstningen
Joyeuse entrée (saaledes kaldt, fordi den blev
givet samtidig med, at Johan III’s Datter,
Johanna, og Svigersøn, Wenzel af Luxemburg,
holdt deres Indtog i Bryssel); Embederne i B.
maatte herefter kun besættes med Indfødte, og
de tre Stænder (Borgere, Adel og Gejstlighed)
fik Ret til at træffe Afgørelse om Krig, Fred og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free