Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braconidæ, Fam. af de aarevingedes Orden - Bracquemond, Felix (egl. Joseph Auguste), fr. Maler, (1833- ) - Bracton, Henricus de, rettere Henry of Bratton, eng. Jurist, ( -1268) - Brad, Sogn i det ung. Komitat Hunyad i Transsilvanien, ved Hvide Kørøs - Bradano, Flod i Syditalien, udspringer N. f. Potenza og udmunder i Taranto-Bugten ved Ruinerne af Metapontum - Bradbænk (Søv.), det Sted paa Orlogsværftet, hvor der fandtes Anlæg til Kølhaling af Skibene - Braddock, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - Braddon, Mary Elizabeth, eng. Forfatterinde, (1837-1915) - Brade, William, Instrumentist (»Violist«) i Christian IV's Kapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra andre nærstaaende Grupper, Chalcidider og
Ichneumonider, dels paa Aarernes Løb i
Vingerne, dels paa, at 2. og 3. Bagkropsring vokser
sammen, og tillige paa, at Følehornene næsten
altid er lige, traad- ell. børsteformede. Et
meget stort Antal Arter, som man endnu kun kender
lidet til, hører til denne Fam. Fælles for dem
alle er det Træk, at Moderen anbringer sine
Æg i ell. paa levende Organismer, som
Sommerfuglelarver, Billelarver, Fluelarver, Bladlus
ell. i Edderkoppernes Ægklumper, og at de af
Æggene udviklede Larver en Tid lang lever
Inde i deres Værter, ædende dem op, og derpaa,
naar de er fuldvoksne, ofte kryber ud af dem
og forpupper sig uden paa dem; efter kort Tids
Forløb kommer da de smaa, sirlige Hvepse
frem. Bl. de talrige Former skal her kun
enkelte nævnes. Slægten Aphidius angriber
Bladlusene. Den almindeligste Slægt er sikkert
Microgaster, som særlig angriber
Sommerfuglelarver; det er dens Afkom, der som hvide
Larver ikke sjælden findes krybende ofte i store
Masser f. Eks. paa de udædte Kaalormelarver
ell. Fyrrespindelarven (Gastropacha pini), og
som kort efter forpupper sig uden paa dem.
Enkelte Former har en vis forstlig Betydning,
fordi de angriber og ofte i høj Grad ødelægger
mange Billelarver, der er skadelige for
Skovbruget. Dette gælder specielt om selve Slægten
Bracon, som næsten udelukkende angriber
Bark- og Snudebillernes Larver, medens Slægten
Spathius derimod særlig angriber Borebillernes. De
to sidste Slægter har som adskillige andre en
meget lang Læggebrod, da de jo lægger deres
Æg i Larver, der er indsænkede i Træernes
Bark ell. Ved. En hel stor Afdeling af de til
B. hørende Former snylter i Fruelarver. Man
har delt B. i 3 store Grupper efter Munddelene,
dels efter Formen af Overlæbens Yderrand, dels
efter Kindbakkernes Forhold til hinanden.
C. W.-L.
Bracquemond [brak↱mǡ], Félix (egl.
Joseph Auguste), fr. Maler, f. 1833 i Paris,
Tegner for Kunsthaandværk, Raderer og
Keramiker, er bedst kendt gennem sine
Raderinger, hvor han med blændende tekn. Færdighed
har evnet at reproducere en Række Mestres
mest forskelligartede maleriske Stil. Her skal
nævnes Blade efter Holbein (»Erasmus«),
Rubens (»Turiner«), Delacroix (»Boissy d’Anglas«),
Corot, Millet, Rousseau, Meissonnier (»La Rixe«)
og en betydelig Række efter Gustave Moreau;
endvidere har B. udført fremragende
Flerfarveraderinger.
A. R.
Bracton [↱bräktn], Henricus de, rettere
Henry of Bratton, eng. Jurist, stammede
rimeligvis fra en Landsby Bratton i Devonshire,
Fødselsaar ukendt, 1245 Rejsedommer, 1248—67
Assiseretsdommer i Englands sydvestlige
Grevskaber, 1264 tillige Ærkediakon i Barnestable,
s. A. Kansler ved Katedralen i Exeter, d. 1268.
B.’s ufuldendte Værk De legibus et
consuetudinibus Angliæ libri quinque, in varios
traclatus distincti, muligvis forfattet 1250—59. er et
af Englands stolteste litterære Mindesmærker
ira Middelalderen, den første
praktisk-videnskabelige Fremstilling i systematisk Form af
den gældende Retsorden: Civilprocessen,
Lenssystemet, Strafferetten og Straffeprocessen,
fremragende ved rig Kasuistik, grundig
Bearbejdelse af Retstilfældene og skarp Logik.
Mærkelig er Romerrettens Indflydelse paa B.; de
af ham benyttede Steder af Azo’s Summa
blev 1895 udg. af Frederic William
Maitland (Selected passages from the works
of B. and Azo — The publications of the Selden
Society VIII). Et af Paul Vinogradoff
1884 i British Museum fundet Manuskript med
c. 2000, af B. ved Affattelsen af hans Tractatus
anvendte Retstilfælde offentliggjordes af F. W.
Maitland i det fortrinlige Værk: B.’s Note Book.
A collection of cases decided in the king’s
courts during the reign of Henry the third,
annotated by a lawyer of that time, seemingly
by Henry of Bratton (I—III, 1887). B.’s Traktat
blev første Gang trykt i London 1569 af Richard
Tottell. Af senere Udg. fremhæves den af Sir
Travers Twiss besørgede, med
Kildehenvisninger, Parallelsteder og eng. Overs. I—VI
(1878—83), men en til Nutidens Fordringer
svarende, kildekritisk Udg. mangler endnu. (Litt.:
Carl Güterbock, »H. de B. und sein
Verhältniss zum Römischen Rechte« [Berlin
1862]; Maitland’s Indledninger til de to ovf.
anførte Værker).
Fz. D.
Brád [bra.d], Sogn i det ung. Komitat
Hunyad i Transsilvanien, ved Hvide Kørøs, har c.
3000 overvejende rum. Indb. og er Centrum for
Guldbjergværkerne i Kørøs-Dalen.
G. Ht.
Bradano, Flod i Syditalien, udspringer N.
f. Potenza og udmunder efter c. 120 km’s
sydøstligt Løb i Taranto-Bugten ved Ruinerne af
Metapontum.
H. P. S.
Bradbænk (Søv.), det Sted paa
Orlogsværftet, hvor der fandtes Anlæg til Kølhaling af
Skibene, og hvorfra der afgaves Assistance ved
Orlogsskibenes Forhaling og Fortøjning samt
ved Ind- og Udtagelse af svære Vægte, f. Eks.
Kanoner, Dampkedler, Master o. l.; disse
Arbejder udføres nu af Ekvipageafdelingen.
H. P. C.
Braddock [↱brädək], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 15 km ØSØ. f. Pittsburg
ved Monongahela i Nærheden af Pittsburg.
(1910) 19357 Indb. B. har store Staalværker.
H. P. S.
Braddon [↱brädən], Mary Elizabeth,
eng. Forfatterinde, f. i London 1837, d. 1915,
har skrevet en stor Mængde Sensationsromaner,
der ved spændende Handling og livlige
Skildringer, men uden kunstnerisk Værd, har
skaffet hende et meget stort Publikum. Efter nogle
indledende Forsøg vakte hun stor Opsigt ved
Romanen Lady Audley’s Secret (1862), som i
tre Maaneder naaede otte Opl. og i
Oversættelse læstes som Feuilleton i de fleste større
nord. Blade. Derefter fulgte med stor
Hurtighed, gennemsnitlig een ell. to om Aaret, en
lang Række Romaner, bl. hvilke kan nævnes:
Aurora Floyd; John Marchmonth’s Legacy;
Henry Dunbar. Siden 1866 udgav hun i nogle
Aar Maanedsskriftet Belgravia. Hun var gift
med Forlæggeren Maxwell, men bevarede som
Forfatterinde sit Pigenavn.
I. O.
Brade, William, Instrumentist (»Violist«)
i Christiari IV’s Kapel, Englænder af Herkomst.
Som det lader, har han haft vanskeligt ved i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
