- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braganza, det tidligere Herskerhus i Portugal og Brasilien - Brage, en af Aserne, Søn af Odin, gift med Idun - Brage Boddason, kaldt »den Gamle«, den ældste norske Skjald (Digter), (c. 800-850) - Bragebæger (oldn. bragarfull) kaldtes det Bæger, man tømte, idet man mindedes afdøde berømte Helte ell. Forfædre - Bragerne, Jyllands Vestkyst, en landløs Stengrund - Bragg, Braxton, amer. General, (1815-1876) - Bragit, d. s. s. Fergusonit. - Bragning, Brydning, den Fremgangsmaade, ved hvilken man løsner Basttrævlerne - Bragstad, Ole Sivert, norsk Elektrotekniker, (1868- ) - Braham, John, (1774-1856), eng. Operasanger (Tenorist)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter hende fulgte hendes to Sønner Pedro V
(1853—61) og Luis I (1861—89); men dennes
Søn Karl myrdedes 1908, og 6. Oktbr 1910
kundgjordes Republikken i Portugal, medens den
unge Kong Manoel (f. 1889), maatte forlade
Landet. — I Brasilien var Pedro I’s Søn,
Pedro II, f. 1825, blevet Kejser 1831, men
han fordreves herfra ved en Revolution Novbr
1889, idet Kejserdømmet afløstes af Republikken;
han døde 1891, og hans Datter og Arving,
Isabella (f. 1846, gift med Greven af Eu) har
hidtil intet Forsøg gjort for at hævde sine
Rettigheder. — Efter at være fordrevet fra Portugal
1834 bosatte Dom Miguel som Hertug af B.
sig i Bayern og ægtede senere en Fyrstinde
Löwenstein; hans Søn af s. N., f. 1853, fører
ogsaa Hertugtitlen, men har intet Forsøg gjort
paa at opfriske Faderens Krav paa Portugal,
og hans Søn Miguel (f. 1878), Hertug af
Vizeu, har snarere tilkendegivet sit Afkald
derpaa ved at indgaa Ægteskab med en rig
nordamerikansk Dame, Annie Stewart.
E. E.

Brage, en af Aserne, Søn af Odin, gift med
Idun (Ejerinde af Udødelighedsæblerne). B.
optræder i de nordiske Oldkvad mere som Ordets
end som Daadens Mand. Maaske han allerede i
hedensk Tid opfattedes som Skjaldeguden; men
det er rimeligere, at man først senere har gjort
ham dertil, vel p. Gr. a. Lydligheden med
bragr, et Digt, og med Skjalden Brage den
Gamle. I alt Fald findes der ingen Myte, der
henfører Digtekunsten til B., men Oldtidens
Skjalde nævner altid deres Kunst som Odins
Gave, Suttungsmjøden. B. synes at være en sent
dannet Gudeskikkelse, der kun giver Personlighed
til en af Odin’s Egenskaber. Navnet B. bet.
»Herre«; snarest opr. et Navn for Thor.
A. O.

Brage Boddason, kaldt »den Gamle« (til
Adskillelse fra en i 12. Aarh. levende Digter af
samme Fornavn), den ældste norske Skjald
(Digter), af hvis Digte der endnu haves
Levninger. Denne Digters Levetid er c. 800—850; han
stammede fra det vestlige Norge (maaske fra
Egnen omkr. de saakaldte Firðir). Man har
villet tvivle om, hvorvidt B. virkelig har været
en hist. Person, men hans hist. Tilværelse maa
betragtes som sikker. Foruden et Par smaa
improviserede Vers tillægges ham forsk.
Strofer, der alle kan henføres til et Digt (Drape)
om de billedlige, fra Mytologi og Sagnhistorie
hentede Fremstillinger paa et Skjold, Kong
Ragnar Lodbrog havde ladet ham overrække (deraf
Navnet Ragnarsdrápa); disse Levninger handler
om Thor og Midgaardsormen,
Jörmunrekssagnet, Hjadningekampen, Gefjunsagnet m. m. og
er efter al Sandsynlighed ægte. Der kan næppe
være nogen Tvivl om, at vi i B.’s Vers har de
ældste og ærværdigste Levninger af nordisk
Digtning overhovedet, og at de netop svarer til
det Billede, vi maatte danne os deraf. (Litt.:
En samlet Udg. af H. Gering »Kvæþabrot
Braga ens gamla« [1886]; S. Bugge, »Bidrag
til Skaldedigtningens Historie« [1894]; F.
Jónsson
, »Oldnorsk og oldislandsk
Litteraturhistorie«, I [Kbhvn 1894]).
F. J.

Bragebæger (oldn. bragarfull) kaldtes det
Bæger, man tømte, idet man mindedes afdøde
berømte Helte ell. Forfædre (særlig ved
Arvegilder). Hertil knyttedes den Skik at aflægge
Løfter (strengja heit at bragarfulli,
heitstrenging
) om at ville udføre en ell. anden Stordaad,
idet man tillige lagde Hænderne paa en Guden
Frey helliget Galt (sonargöltr).
F. J.

Bragerne, Jyllands Vestkyst, en landløs
Stengrund, der ligger 2 Sm. V. f. Bulbjerg og har
2 à 3 m Vand; men over et Vrag findes kun
0,3 m.
G. F. H.

Bragg [bräg], Braxton, amer. General, f.
1815, d. 27. Septbr 1876. Som Løjtnant i
Artilleriet traadte han ind i Unionshæren 1837 og
udmærkede sig i Krigen mod Meksiko, i hvilken
Krig han avancerede til Oberstløjtnant. 1856
trak han sig tilbage til Privatlivet; men traadte
ved Borgerkrigens Udbrud ind i Sydstaternes
Hær som Generalmajor og Armékorpschef.
Efter Slaget ved Shiloh 1862, hvor B. særlig
udmærkede sig, fik han Overbefalingen over hele
Hæren, men efter det tabte Slag ved
Perrysville beholdt han kun Overkommandoen i
Tennesee. Her sloges han 30. Oktbr 1862 ved
Murfreesborough, vandt Septbr 1863 vel en Sejr ved
Chickamauga, men besejredes af Grant 23.—25.
Novbr ved Chattanooga og blev derved tvunget
til at trække sig tilbage til Georgia, hvor han
med en ringe Styrke uden Held kæmpede med
Sherman. Efter Krigen blev B. Chefingeniør i
Staten Alabama.
B. P. B.

Bragit, d. s. s. Fergusonit.

Bragning, Brydning, den
Fremgangsmaade, ved hvilken man løsner Basttrævlerne i
Hør, Hamp, Jute o. a. vegetabilske
Spindematerialer fra Stænglernes øvrige Bestanddele. B.
bestaar i en mek. Behandling, navnlig Bøjning
og Brydning paa særlige Maskiner (se nærmere
Hør).
K. M.

Bragstad, Ole Sivert, norsk
Elektrotekniker, f. 4. Septbr 1868 paa Inderøen, Nordre
Trondhjems Amt, Student 1890, studerede ved
den tekn. Højskole i Dresden, fra hvilken han
udgik som Diplomingeniør 1894. Efter nogen
Tids Ingeniørpraksis i Kria og Königsberg blev
B. 1897 ansat som Elektrotekniker ved den
tekn. Højskole i Karlsruhe, hvor han 1901 blev
Docent, 1905 Prof. i Elektroteknik. 1908 opgav
han denne Virksomhed for at overtage en
Stilling som Beregningsingeniør ved
Staalværkerne i Pittsburg. For at komme tilbage til
Fædrelandet modtog han 1910 Professoratet i
Elektroteknik ved den ny tekn. Højskole i
Trondhjem, hvor han docerer Vekselstrømteknik,
Læren om elektriske Baner og om elektriske
Lys- og Kraftanlæg. Foruden en Række Afh. i
»Elektrotechnische Zeitschrift« (Berlin), »Zeitschrift
für Elektrotechnik« (Wien) og Electrician
(London), har han offentliggjort »Theorie und
Untersuchung der mehrphasigen
Induktionsmotoren«, »Konstruktionen und Schaltungen aus dem
Gebiete der elektrischen Bahnen« (1907) og —
sammen med den danske Elektrotekniker J. L.
la Cour — »Theorie der Wechselströme« (2.
Udg. 1910). B. har udtaget fl. Patenter, bl. a.
sammen med nævnte danske Medarbejder en
»Kaskadeomformer«, som har fundet megen
Anvendelse for Omformning af Trefasestrøm til
Ligestrøm.
K. V. H.

Braham [↱brem], John, f. 1774 i London,
d. smst. 17. Febr 1856, eng. Operasanger
(Tenorist), for hvem Weber skrev Hüon’s Parti i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free