Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11) Magnus B., sv. Hofmand og Militær, (1790-1844) - Brahe, Axel, til Krogholm og Vidtsköfle, dansk Rigsraad, (o. 1480-1551) - Brahe, Axel, til Elved, dansk Rigsraad, (1550-1616) - Brahe, Jørgen, til Tostrup i Skaane, (1515-1565) - Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, (1585-1661) - Brahe, Karen, dansk Adelsdame, (1657-1736) - Brahe, Niels, til Vandås og Vidtsköfle i Skaane, ( -1529)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl Johan’s Dødsleje, ved hvilket han vaagede
Dag og Nat.
(A. B. B.). A. M. D.
Brahe, Axel, til Krogholm og Vidtsköfle,
dansk Rigsraad, f. omtr. 1480, d. 21. Febr 1551.
B. blev Rigsraad 1523 og indtog i den flg. Tid
en betydelig Stilling i Skaane; efter Søren
Norby’s Rejsning af de skaanske Bønder 1525
overdroges Straffen af de Frafaldne til ham i
Forening med Rigsmarsken, Tyge Krabbe; ved
denne Lejlighed kom han i Besiddelse af sin Fætter,
Niels B.’s Gaard i Vidtsköfle, oftere brugtes han
til diplomatiske Forhandlinger, især med
Sverige. Under Grevefejden var han den skaanske
Adels Fører i Slaget ved Helsingborg (Januar
1535), hvor Markus Meyer o. fl. af Lybeckernes
Førere fangedes, og som Statholder i Skaane
ledede han derpaa Belejringen af Landskrona
og Malmö og vedblev lige til sin Død at være
den betydeligste Mand i Skaane. — Af
samtidige Forf. betegnes han som en af de første
Adelsmænd, der sluttede sig til Luther’s Lære,
og roses som »en ærlig, vis og gudfrygtig Mand,
der gerne hjalp fattige Folk og Enker«. (Litt.:
A. Heise, »Familien Rosenkrantz’s Historie«,
II).
A. H-e.
Brahe, Axel, til Elved, dansk Rigsraad, f.
28. Maj 1550 paa Knudstrup i Skaane, d. 14.
Aug. 1616, Søn af nedenn. Otte B. og saaledes
Broder til Astronomen. Efter i sin Ungdom at
have gjort Tjeneste hos forsk. udenlandske
Herrer fik han senere betydelige Forleninger og
blev 1596 Rigsraad ved den store Udnævnelse af
yngre Rigsraader ved Christian IV’s
Regeringstiltrædelse. 1597 sendtes han til Hveen i
Anledning af Bøndernes Klager over Tyge B.; at
han skulde have staaet i uvenligt Forhold til
Broderen, saaledes som man heraf har
formodet, savner for øvrigt al Grund. Endnu
under Kalmarkrigen indtog han en betydelig
Stilling som en af Krigskommissærerne og deltog i
Fredsunderhandlingerne i Knærød 1613. (Litt.:
Vedel Simonsen, »Rugaards Hist.«, II, 1,
35 og »Elvedgaards Hist.«, I, 105 ff.).
A. H-e.
Brahe, Jørgen, til Tostrup i Skaane, f.
1515, d. 21. Juni 1565. B. var Søkriger,
Farbroder til Astronomen Tyge B., hvem han, da hans
eget Ægteskab med Inger Oxe, Søster til Peder
Oxe, var barnløst, tog i Huset, og for hvis
senere Uddannelse han sørgede. Selv i Besiddelse
af store Godser fik han ogsaa store Forleninger.
Han viser sig i disse Forhold som en dygtig
og kraftig, men raa, voldsom og stridssyg
Personlighed, baade over for andre Adelsmænd og
sine Bønder. Under Syvaarskrigen udmærkede
han sig som en tapper og uforfærdet Søkriger,
erobrede i Slaget ved Øland 1564 i Forening
med Otto Rud Skibet »Makalös« og udmærkede
sig ligeledes i Slaget ved Rygen Juni 1565, hvor
Herluf Trolle blev dødelig saaret. Han fulgte
denne tilbage til Kbhvn, men døde selv s. A. af
en Sygdom, han havde paadraget sig ved at
redde Kong Frederik II, der af sin Hest var
kastet i Vandet ved Højbro.
A. H-e.
Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, f. 22. Maj
1585, d. 12. Febr 1661. Søn af nedenn. Steen B.
Efter at have gaaet i Skole i Sorø og Malmö
sendtes han til Udlandet med Historikeren
Pontanus som Lærer. 1604 vendte han tilbage og
blev n. A. Hofjunker hos Christian IV; som
saadan fulgte han Kongen paa fl. Rejser til
Udlandet og deltog med Ære i Kalmarkrigen.
1614 blev han Lensmand paa Rugaard, 1616 paa
Sæbygaard og 1617 paa Hagenskov, hvilket Len
han beholdt til sin Død. Baade som Lensmand
og som Ejer af store Godser, saaledes
Brahesborg og Hvedholm, var han særlig knyttet til
Fyn, hvor han indtog en saa indflydelsesrig Stilling,
at Befolkningen kaldte ham »den lille Konge paa
Fyn«; 1638—42 beklædte han Stillingen som
Landskommissær i denne Prov. 1627—28 var
han sammen med Christian Thomsen Sehested
paa en stor Gesandtskabsrejse til England og
Frankrig, 1633 blev han Ridder og 1644 Medlem
af Rigsraadet. Han var en Aristokrat af den
gode, gamle Skole og en ivrig Forsvarer af
Adelens Rettigheder. Ved Sygdom forhindredes
han i at være til Stede ved den gl. Adels Fald
paa Rigsdagen 1660 og døde kort efter. Han har
efterladt sig en Række Dagbogsoptegnelser.
(Litt.: Vedel Simonsen, »Hr. J. B.’s
Levnedsbeskrivelse« [1845]).
L. L.
Brahe, Karen, dansk Adelsdame, Datter af
Preben B. og Hustru Susanne, f. Gjøe, f. paa
Næsbyholm 1657, d. 1736. B. er en af de
fornemste Repræsentanter for den danske hjemlige
Adels lærde Kvinder. Tidlig viste hun Sans for
boglige Sysler, og denne voksede yderligere, da
hun 1681 arvede Biblioteket efter sin Moders
Faster, Anna Gjøe, ogsaa en i Litteraturen vel
bevandret Dame. B. giftede sig aldrig; 1708
flyttede hun til Østrupgaard paa Fyn, som var
tilfaldet hende ved Skifte efter Moderen. Meget
energisk og flittig drev hun her sine Studier,
alt medens hun egenhændig styrede sit
Jordegods. Indtægterne fra dette anvendte hun til
Oprettelse af et adeligt Frøkenkloster i Odense
By 1716, og til dette knyttede hun sit rige og
meget værdifulde Bibliotek, der endnu som
»Karen Brahe’s Bibliotek« er bevaret som
Samling for sig og navnlig udmærker sig ved mange
sjældne, gl. danske Bøger, og Haandskrifter.
Biblioteket opbevares nu paa Landsarkivet i
Odense; en ny Katalog er under Udarbejdelse.
(Litt.: Vogelsang, »Fortegn. over
Haandskrifterne i Karen Brahe’s Bibliotek«).
J. Cl.
Brahe, Niels, til Vandås og Vidtsköfle i
Skaane, henrettet Juni 1529. Opvokset i Had
til Lybeckerne, der i Christian I’s Tid havde
myrdet hans Morfader, Olaf Nielsen til Talge,
Lensmand i Bergen, selv i Strid med Slægten
Sparre p. Gr. a. Drabet af Tord Sparre, og i
en lang Aarrække (1514—22) i Strid med
Ærkebisp Birger i Lund om sin Hustru Anna Lang’s
Gods paa Bornholm, sluttede B. sig 1525, under
Søren Norby’s Bonderejsning, til sin gl. Herre,
Christian II’s Sag, i hvis Regeringstid han
tidligere havde fundet Hjælp mod sine Fjender.
Da han imidlertid 1523 havde hyldet Frederik
I, blev han efter Rejsningens Undertrykkelse
som Højforræder dømt fra Ære, Liv og Gods.
Medens hans store Godser blev et kærkomment
Bytte for hans adelige Standsfæller (Tyge
Krabbe, Axel B. o. fl.), undslap han selv til
Mecklenborg, hvorfra han fejdede mod
Christian II’s Fjender; men da han uforsigtig
vovede sig i Land i Skaane for at besøge sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
